Sikkerhed og ansvar

Grundregel som instruktør:

Tag ikke en gruppe med ud, hvis du er i tvivl om, at du eller gruppen kan magte situationen!

Generelle sikkerhedsovervejelser

Som instruktør har du ikke alene ansvar for sig selv. Du har samtidig an­svaret for en hel flok begyndere. Instruktøren skal sikkert og hurtigt kunne redde sig selv og deltagerne under instruktionen, hvis der skulle opstå behov for det.

Instruktøren er den, der skal bevare roen og overblikket samt handle hurtigt og fornuftigt i enhver tænkelig situation. Det er ligeledes en vigtig del af instruktionen, at deltagerne lærer at tage vare på sig selv og andre. 

Inden du tager ud, så skal du sikre dig, at den klub/organisation, du arbejder for, har en ansvarsforsikring der dækker det erstatningsansvar, en instruktør kan pådrage sig. DKF's klubber har alle en sådan forsikring. Du skal også overveje, hvorvidt kurset kræver en sikkerhedsinstruks. Alle klubrelaterede aktiviteter kan udøves uden en sikkerhedsinstruks. Det gælder også åbent hus arrangementer, eller når håndboldklubben kommer på besøg og skal instrueres. Aktiviteter, som er en del af en skoles undervisning, kræver en sikkerhedsinstruks. Læs om at udarbejde en sikkerhedsinstruks på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Sikkerhed i instruktion på vandet

Det er instruktørerne, der har ansvaret for sikkerheden. Den primære overvejelse, som instruktøren bør gøre sig, er:

• Hvordan organiserer vi instruktionen på vandet?

Her er en række faktorer, der spiller ind

Vandforhold

Det spiller en væsentlig rolle, hvilke vandforhold man har. Hvis klubben er placeret ved en lille sø eller kanal, har den andre forhold, end hvis klubben er placeret ud til Kattegat eller ved en stor fjord.

Der skal desuden tages hensyn til vandtemperaturen samt afstanden til land.   

Man kan med fordel lægge en del af instruktionen i en svømmehal, hvor rammerne er trygge. Vandtemperaturen gør det desuden muligt at bruge god tid til at indøve forskellige teknikker/øvelser.

Forholdet instruktør - elev

Det anbefales, at hver instruktør maksimalt har ansvaret for 5 – 6 elever på vandet, men her må man tage de lokale forhold samt deltagernes forudsætninger med i betragtningen. 

Påklædning

Brug af våddragt er en mulighed for at kunne opholde sig længere i vandet. På samme måde som korrekt anvendt tørdragt også vil give muligheder for selv begyndere i den kolde del af året. Om sommeren kan lettere påklædning som skiundertøj/vindjakke gøre det. Er det rigtig varmt er det fint med badetøj, men man bør medbringe varmere tøj/skiftetøj.

Bådtyper

Med hensyn til instruktørens valg af bådtype, er det her elevernes færdigheder, der bør ligge til grund for valget. Som et princip bør instruktøren altid benytte samme type materiel som han/hun underviser eleverne i.

Det er væsentligt at sikre sig, at der er opdrift i de lukkede bådtyper. Enten som opdriftsposer eller som pakrum med luger.

Valg af båd til begynderen bør bero på roerens størrelse/vægt, men også på ambitionsniveau og umiddelbare færdigheder.

Mænd, som har tyngdepunktet højt, bør have de mest stabile både. Lette personer bør have både med mindst volumen/opdrift. Til børn vil det være en fordel at benytte specielt tilpasset udstyr, da de ikke magter udstyr beregnet for voksne.

Se beskrivelse af bådtyper og andet udstyr under hver disciplin.

Vejr og vejrudsigt

Vejret har stor betydning for vores aktiviteter, så tjek derfor vejrudsigterne inden instruktionen. Vær dog opmærksom på, at også DMI fejler. Det vil desuden være en stor fordel at vide noget om, hvordan lokale forhold spiller ind. F.eks. pålands- og fralandsvind, adgangsforhold til land, høje skrænter, tidevand, hvor kan man finde læ, hvor vil der være strøm m.m.

Årstid

Årstiden er afgørende for vejr- og vandtemperaturen. Vandtemperaturen er måske den mest afgørende faktor i forhold til sikkerhed, da hypotermi er en af de største risici forbundet med kano- og kajakroning. Men hændelses-statistikken viser, at langt de fleste hændelser sker i de tre varmeste måneder. Det er også det tidspunkt at vi er flest på vandet. Selv når vandet er 25 grader, så er der langt op til kroppens 37 grader. Arrangerer du undervisning med vandgang uden for sommerperioden, så er det en god ide at kontakte det lokale politi og havnefogeden og oplyse om kurset. Hvor, hvornår og hvormange. 

Ansvarsfordeling

Instruktøren har ansvaret for at kende, overholde samt videregive sikkerhedsreglerne fra Søsportens Sikker­hedsråd, DKF og klubben.

Klubbens bestyrelse har ansvaret for at organisere sikkerhedsarbejdet i klubben. 

Obligatorisk indhold af instruktionen

Som nævnt, findes der en række muligheder og teknikker, som gør det sikkert og for­holdsvis let at klare sig ved kæntringer, ligesom man også fra både kano og kajak kan hjælpe uheldige kammerater. Fælles for alle metoderne er, at de skal øves ofte. På den måde sikrer man, at man altid er i stand til at udføre dem, og man har samtidig mulighed for at udføre dem uden at skulle tænke over hver lille bevægelse. 

Instruktørens færdigheder

Sikkerhed er naturligvis nært beslægtet med instruktørens egne færdigheder. Romæssige færdigheder er naturligvis utrolig vigtige. Herom kan det siges, at ”du skal have overskud til at hjælpe en kæntret roer, samtidig med at du  bevarer overblikket over gruppen”. 

Der er dog to andre færdigheder, som også er meget centrale for en instruktør.

1. Dømmekraft - sund fornuft

Egne erfaringer - ”rotimer” - og en realistisk vurdering af egne evner er vigtige elementer. 

Vurderingen foretages i forhold til gruppens forudsætninger, størrelse og ydre omstændigheder. 

Samtidig er det vigtigt, at instruktøren er sig sit ansvar bevidst og tør sige fra. Det betyder, at man eksempelvis kan aflyse en instruktion på grund af vejret, konfrontere en begynder som ikke vil følge instruktørernes henvisninger eller opsætte særlige sikkerhedskrav/udelukke personer, som ikke forsvarligt kan deltage.   

2. Gruppeopmærksomhed

Instruktøren skal have føling med hele sin gruppe såvel som hver enkelt deltager. Dette er både vigtigt af hensyn til læringen, men også af sikkerhedsmæssige årsager. En deltager med skjult vandskræk kan få hele gruppen ud i en problematisk situation.

Hjælpemidler

Signaler kan være en hjælp til at kommunikere over afstand. Der skal ikke meget blæst til, før det bliver svært at tale/råbe sammen. En mulighed er fløjten, en anden er hånd/pagaj/paddel. Vigtige signaler er ”stop” og ”dan flåde”. 

• Flåden kan være god, når du skal give en samlet besked og hvis der er behov for pause. Vær opmærksom på at det tager LANG tid at få nybegyndere til at samles i en flåde.

• At bruge to/tremands grupper med ansvar for hinanden (ror så tæt at de kan ”se hinanden i øjnene”) er en mulighed. På den måde vænnes deltagerne til at tage ansvar, samtidig med at det giver mere frihed til instruktøren, så snart de mestrer makkerredning.

• At bruge sidste års dygtigste roere som hjælpeinstruktører - og samtidig uddanne dem som IPP Instruktør 1. 

Klare aftaler

Under øvelser aftales et afgrænset område. Under roning fordeles ansvaret. En instruktør styrer førergruppen og en anden styrer bagtruppen. Disse to har ansvaret for at holde den store gruppe tilstrækkelig samlet til, at man uden at skrige sig hæs kan råbe fra bagerst til forrest.

Formationsroning er en relativ nem måde at få overblik over en gruppe, hvis deltagernes evner er gode nok til, at de kan holde formationen. Som sådan kan det være en god øvelse i opmærksomhed på retning, tempo og de andre. Det kan dog betyde, at ansvaret havner hos instruktøren og dermed vænner formationsroning ikke deltagerne til at tage ansvar for hinanden. 

Inddel kursister/medlemmer 2 og 2 med ansvar for at redde hinanden.

Er uheldet ude

Som instruktør bør man sørge for at forberede sig grundigt for at minimere chancerne for alvorlige uheld. DKF har i en lang årrække ikke haft alvorlige ulykker, men det er ingen garanti for fremtiden. Når du har styr på, hvilke faktorer der påvirker instruktionen, har du mulighed for at forberede dig. 

Sker uheldet alligevel, er det vigtigt, at instruktøren fortsat bevarer kontrollen.  

• Forsøg at skabe overblik over situationen.

• Undgå at gruppen splittes (lad f.eks. de passive danne flåde eller søge land).

• Forsøg så vidt muligt at få alle til at være i eller på en kano/kajak.

• Forlad ikke umiddelbart jeres både – med mindre I er meget tæt på land.

• Vurder om situationen kan løses ved egen hjælp?

• Hvis situationen kan løses, så gør det nødvendige og søg mod land hurtigst muligt. 

• Benyt medbragte ressourcer.

• Kan situationen ikke løses ved egen hjælp, så forsøg at få hjælp fra evt. andre både i området (benyt de forskellige signalredskaber som er medbragt)

• Alarmering sker på 112 – dvs. i enhver situation, hvor der er overhængende fare for besætning og skib. Nummeret kan trykkes på en mobiltelefon, selv om man ikke har indtastet pinkoden. Når du har foretaget et nødopkald til 112, skal du præcisere, hvor du befinder dig. Gerne nummeret på den strand, som redningsmanskab skal sendes til. Eller dine GPS- eller kompaskoordinater. Dernæst skal du så vidt muligt oplyse følgende:

  • • Dit mobiltelefonnummer

    • Bådens position

    • Situationens art

    • Antal personer om bord

    • Antal evt. tilskadekomne

    • Særlige kendetegn på båden

    • Hvilken hjælp er nødvendig

    • Vejrforholdene

Læs mere om mobiltelefoni til søs: http://www.soesport.dk/Sider/Pjecer/Pjecer.aspx 

JRCC 

Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste. 

Alarmcentralen (112)

Er lokale centraler bemandet af politiet, som koordinerer udsendelse af ambulancer, politi, redningskøretøjer o.l. 

Ringer man fra en mobiltelefon går opkaldet IKKE til den lokale central, og modtageren af opkaldet har derfor ingen ide om, hvorfra opkaldet stammer.    

Afblæsning af alarm

Hvis du har været i en problematisk situation, som kan have fået nogle til at slå alarm, kan det være en god ide at kontakte der lokale politi og oplyse at I er i god behold, så en evt. alarm kan afblæses. Denne problemstilling kan man måske opleve, når man træner redningsteknikker – specielt hvis det er et område/årstid, der normalt ikke er SUP, kanoer og kajakker på vandet. 

Sikkerhedsbestemmelser

Et vigtigt element i sikkerhed er naturligvis de allerede omtalte sikkerhedsbestemmelser fra DKF og din klub.

Herunder ser du DKF's sikkerhedsbestemmelser. Klubbens sikkerhedsregler finder du ofte på klubbens hjemmeside.

Sikkerhedsbestemmelser i DKF

§1 Formål og gyldighed

Formålet med disse bestemmelser er at styrke sikkerheden ved kano- og kajakroning ved

• dels at fastlægge de fælles sikkerhedsbestemmelser for aktiviteter i Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og i de tilsluttede klubber,

• dels at give retningslinjer for de supplerende sikkerhedsbestemmelser, som klubberne udarbejder.

DKFs sikkerhedsbestemmelser gælder al kano- og kajakroning, der foregår i regi af DKF og de tilsluttede klubber. Bestemmelserne gælder både klubbernes medlemmer og deres gæster.

Disse regler kan fraviges under løb, stævner og andre arrangementer, som er omfattet af en sikkerhedsforskrift, der er godkendt af DKF’s bestyrelse.

§2 Klubbernes sikkerhedsbestemmelser

Alle klubber tilsluttet DKF skal have sikkerhedsbestemmelser, der dækker al kano- og kajakroning i klubben. Disse bestemmelser skal for alle klubbens bådtyper beskrive:

• generelle bestemmelser for sikkerhed ved roning:

i klubbens daglige rovand

i andre farvande end det daglige rovand, bortset fra på åbent vand

på åbent vand, det vil sige, hvor roeren er ud over svømmeafstand fra land.

• særlige bestemmelser for sikkerhed ved roning:

under instruktion

i vinterhalvåret

i mørke

i områder med væsentlig erhvervstrafik

med personer, der ikke er frigivet

med børn og unge

med personer med handicap eller sygdomme, som kan påvirke evnen til at færdes sikkert i kano og kajak

med gæster

• kravene for at blive frigivet til at ro alene, hvor det som minimum gælder, at roeren:

er fyldt 12 år

kan svømme mindst 600 m

i tilfælde af kæntring kan bjærge sig selv i land

har kendskab til lovgivning og lokale forskrifter omkring færdsel på vandet.

§3 Klubbernes øvrige sikkerhedsmæssige forpligtelser

Det påhviler klubbens bestyrelse at organisere sikkerhedsarbejdet i klubben.

Alle klubber skal orientere nye medlemmer om både forbundets og klubbens sikkerheds­bestemmelser og om de risici, der kan være ved at ro kano og kajak. Klubben skal løbende oplyse alle medlemmer om nødvendigheden af at vedligeholde de sikkerhedsmæssige færdigheder.

Klubben skal sikre, at alle kanoer, kajakker og alt sikkerhedsudstyr, der bruges i klubregi, dels er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, dels er mærket, så de i tilfælde af havari nemt kan identificeres. Dette gælder også private både, der er hjemmehørende i klubbens faciliteter.

§4 Medlemmernes personlige sikkerhed

Den frigivne roer har ansvaret for sikkerheden ved roningen, herunder at vedkommendes færdigheder og udstyr sikkerhedsmæssigt svarer til de forhold, under hvilke roningen foregår.

Den frigivne roer har ansvaret for at vedligeholde egne sikkerhedsmæssige færdigheder.

Medlemmer, der har eller får en sygdom, som kan medføre lammelser eller bevidsthedstab, skal orientere klubbens bestyrelse herom.

Alle roere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest. Vesten skal bæres af:

• børn og unge under 14 år hele året

• ikke-frigivne roere hele året

• alle roere i vinterhalvåret, det vil sige fra 1. oktober til og med 30. april.

For børn og unge under 12 år gælder, at de:

• skal være i stand til at svømme mindst 350 m

• altid skal ro sammen med frigivne voksne over 18 år.

Læs mere om sikkerhed på DKF's hjemmeside:

• Generelt om sikkerhed: http://kano-kajak.org/klubbensledelse/sikkerhed/ 

• Vejledning i at udarbejde sikkerhedsbestemmelser: https://drive.google.com/file/d/0B5Th2dgO_KvfSk5zZk9lN2F5aFE/view 

• FAQ om sikkerhedsbestemmelser: http://kano-kajak.org/klubbensledelse/sikkerhed/sikkerhedsbestemmelser/faq-om-sikkerhedsbestemmelser/ 

Dette emne spænder bredt indenfor både polo, havkajak, kajak samt kanoroning. Du vil kunne finde mere om sikkerhed under de enkelte discipliner. Du kan således læse om redningsteknikker samt påklædning og specielt udstyr til såvel polo, havkajak, kajak samt kano i dette materiale. 

Følgende foldere fra Søsportens Sikkerhedsråd giver desuden nyttig information:

Pjecer til download fra Søsportens Sikkerhedsråd:

• Værd at vide om rednings- og svømmeveste

• Værd at vide om sikker sejlads med Kano og Kajak

• Værd at vide om lov og ret på vandet

• Værd at vide om vejr og bølger

• Værd at vide om kulde og beklædning til søs