Dette afsnit handler om nogle af de overvejelser, man som instruktør bør gøre sig, når man skal instruere. Man opdager hurtigt, at der til instruktion ikke er nogen standardmetode, der er sikker hver gang. Enhver instruktionssituation byder på nye udfordringer. Det gør instruktionen til en stor opgave, men gør den samtidig spændende.
Vores begyndere har alle aldre – børn, unge og voksne. Det er vigtigt at være klar over, at evnen til at lære bevægelsesmæssige (motoriske) færdigheder er forskellig på de forskellige alderstrin og også fra person til person.
Den motoriske udvikling finder hovedsagelig sted i opvækstårene. Førpuberteten er tilsyneladende den periode, hvor man er specielt modtagelig for at lære motoriske færdigheder. I puberteten kan der komme forbigående usikkerhed, der vanskeliggør koordination af bevægelserne.
Piger og drenges motoriske udvikling løber ikke helt parallelt. Det er normalt, at drenges motoriske udvikling først afsluttes ved 18-20 års alderen, mens pigerne ofte har nået den maksimale koordinationsevne i løbet af puberteten.
For at kunne lære hensigtsmæssige bevægelser (rigtig teknik) er det væsentligt, at man er i stand til at koordinere sine bevægelser. For at udvikle specielle idrætslige bevægelser, er det en fordel at starte stimuleringen til disse bevægelser så tidligt som muligt.
Husk, det er vigtigt at have for øje, at god koordination af en bevægelse er en langvarig proces, der ikke foregår fra den ene dag til den anden.
Det er en vigtig forudsætning for at lære, at man er interesseret. Deltagerne til instruktionen kommer, fordi de har lyst - de er altså allerede motiverede. Instruktørens opgave er at bevare denne lyst og forsøge at styrke den. Begyndernes motivation og forventninger skal gerne munde ud i en lang række positive oplevelser. En tilpas udfordring fremmer motivationen, mens for lidt udfordring kan føre til kedsomhed, og for store udfordringer kan føre til frustration. Det optimale udfordringsniveau er forskelligt fra person til person.
Som instruktør skal du tage hensyn til den enkelte elev. Der er ofte store forskelle på deltagernes forudsætninger både fysisk og psykisk. Nogle er mere indesluttede end andre og tager nederlag meget nært, mens andre kaster sig ”hovedløst” ud i udfordringerne.
Mange begyndere møder med en blanding af angst og forventning til det forestående. Angst for et nederlag, for ikke at kunne klare de nye udfordringer, men samtidig med en forventning om nye og spændende oplevelser. Det er her din rolle som instruktør at få alle til at føle sig trygge ved situationen.
Når man har motiverede kursister, og man har taget hensyn til deres fysiske forudsætninger kan der stadigvæk være barrierer mod at undervisningen kan lykkes. Specielt har koncentrationsevne indflydelse, men også andre forhold som kulde og utryghed, kan gøre sig gældende. Man kan lidt skematisk stille det op i disse 3 diagrammer:
Den første graf viser, hvordan koncentrationsevnen / opmærksomheden falder i forhold til den tid, der er gået. Det viser, at i almindelige indlæringssituationer, bør det man laver i den sidste del, være det nemmeste. Det som er nyt og svært skal komme efter ca. 10-15 minutter. Indlægger man efter 35 - 45 minutter en pause eller frironing, vil man igen kunne starte fra det der svarer til 0 og altså få deltagernes koncentration op.
Den situation, som instruktionen finder sted under, har stor betydning. Denne graf viser, hvordan indlæringsevnen falder og stiger som følge af ydre omstændigheder.
Her er det forhold som kulde og vand, der gør sig gældende. Dette har betydning for hvordan instruktionsplanen tilrettelægges. Deltagerne lærer meget dårligt, når de er våde og kolde. Elementer, der kræver dette, bør lægges i slutningen af instruktionen.
Er kursisten utryg og nervøs, vil denne også typisk have meget svært ved at lære noget nyt. Vedkommende vil i stedet fokusere på meget enkle elementer. Der skal derfor bruges væsentlig tid på at opbygge tryghed – det hjælper, efterhånden som kursisten bruger noget tid i båden. Herefter vil det så være lettere at lære nyt.
Organiseringen af instruktionen og din adfærd som instruktør er dog også meget afgørende for, hvordan kursisten oplever instruktionen, og dermed også hvor tryg han/hun er.
Samtidig med at man som instruktør er den, der underviser, er man også den person, begynderne ser op til. Det er forpligtende for din holdning til instruktørarbejdet. Din optræden er begynderens eksempel til efterfølgelse. Det gælder også uden for instruktionsforløbet. Du er den, der skal være det gode eksempel og optræde fornuftigt.
Læs mere om instruktørrollen i DIF-hæftet ”Idræt og Træning” s. 39-43.