Målet med kurserne i informationssøgning er at sætte dig i stand til selv at gennemføre struktureret informationssøgning. Du skal blive i stand til at tilrettelægge en struktureret søgeproces på biblioteket og på nettet, og du skal opnå søgefærdigheder i de mest centrale, studierelevante databaser.
Dette kursus indgår i dit arbejde med SRP.
Sammen med din klasse og en lærer besøger du Gladsaxe Hovedbibliotek i et modul, hvor biblioteket giver jer hjælp til informationssøgning ifm. jeres SRP-emner.
I starten af modulet får I en fælles introduktion ved en bibliotekar. Introduktionen hjælper dig med at indkredse dine informationsbehov og giver dig inspiration til hvilke emneområder, du skal søge indenfor. Du får blandt andet en liste over brede faglige temaer og passende databaser til temaerne.
Herefter søger du selv i relevante databaser, mens 2 bibliotekarer hjælper jer parvis med at finde konkrete titler mm.
Du skriver søgemuligheder samt konkrete bogtitler og websteder ind i dit SRP-vejledningsdokument.
Du får tilbud om videre hjælp på biblioteket, og du får at vide, hvordan du kan "booke en bibliotekar" til yderligere individuel onlinehjælp.
Du skal huske at tage din computer + skriveredskab til notetagning med til biblioteksbesøget.