Virtuel-SRP-Workshop i psykologi 27/3
Workshoppen giver mulighed for at vi sammen kan få afklaret nogle spørgsmål til din opgave og det at skrive SRP i psykologi
Du kan logge på til Workshoppen med dette link: https://meet.google.com/fch-tthu-nwe
Fredag 27/3: 9-10 Stine
Fredag 27/3: 10-11 Kathrine
Fredag 27/3: 11-12 Jakob
Her kan du se et eksempel på SRP med psykologi. Man skal være opmærksom på, at det er en opgave fra den gamle ordning, så der mangler fx afsnittet om metoder og basal videnskabsteori i indledningen.
Psykologi i SRP
Afsnit om metoder og basal videnskabsteori
I afslutningen af din indledning skal du skrive kort om hvilke metoder, du benytter i dine to fag, samt hvor fagene/metoderne placerer sig videnskabsteoretisk, fx hvilket fakultet den videnskabelige metode hører til (se afsnit i "Vidensmønstre").
I psykologi vil man i mange tilfælde benytte sig af en caseanalyse som metode. Du kan læse mere om, hvordan man skriver afsnittet om metoder og videnskabsteori her og se en video her
Redegørelse i psykologi
Når man laver en redegørelse i psykologi, skal den ikke være for lang ca. tre sider (snak med din vejleder)
Når man redegører for teoretiske begreber, forklarer man med andre ord, hvad de betyder. Hermed viser man, at man forstår begreberne. Et eksempel kan være, at man forklarer, hvad der skal forstås ved forskellige begreber om omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt såsom vanrøgt, fysiske overgreb, dissociation og kontaktforstyrrelser osv.
Når man redegør for en undersøgelse, beskriver man hvilken type af undersøgelse, der er tale om, dvs. om det er eksperiment, en spørgeskemaundersøgelse, en underviewundersøgelse eller en længdesnitsundersøgelse osv. Derudover beskriver man formålet med undersøgelsen, metoden/fremgangsmåden, resultater og konklusioner (inkl. styrker og svagheder). Det kunne eksempelvis være Solomon Aschs eksperiment om konformitet.
Analyse i psykologi
I psykologi er det ikke nok, at man kan redegøre for teoretiske begreber og undersøgelser. Man skal også kunne anvende disse i forhold til en konkret problemstilling, som forekommer i et tekstmateriale/filmmateriale – typisk en case, dvs. et enkeltstående eksempel. Man laver hermed en analyse af materialet. I en analyse af et materiale, er det vigtigt, at man først danner sig et overblik over de primære problemstillinger i materialet, så man får et fokus i forhold til den teori, man anvender. Det er vigtigt at finde eksempler i teksten, som passer til de begreber og teorier man har udvalgt eller som omvendt viser noget andet end det teorien siger.
Det kan eksempelvis være et tekstmateriale om omsorgssvigt, hvor man tidligere har redegjort for forskellige begreber om omsorgssvigt. Nu peger man på, hvilke typer af omsorgssvigt, personen i tekstmaterialet har været udsat for, hvis der er tale om et materiale, som kun omhandler en enkelt person. Man peger derudover på personens reaktioner på omsorgssvigt.
Diskussion/vurdering
Når man analyserer et konkret tekstmateriale/filmmateriale kan man ikke blot inddrage en enkelt teori eller en enkelt undersøgelse, da disse ofte kun giver en begrænset forståelse af det materiale, man har. Man er nødt til at kunne vise, at der er flere forklaringer på en psykologisk problemstilling.
I en diskussion inddrager man forskellige forklaringer på en problemstilling. Eksempelvis kan man diskutere langsigtede konsekvenser ved omsorgssvigt. Nogle teoretikere og nogle undersøgelser peger på, at tidligt omsorgssvigt kan få primært negative konsekvenser for barnet på længere sigt også i en voksen alder. Andre peger på, at barnet godt kan udvikle sig i en mere positiv retning. Endeligt vurderer man, hvor holdbare de forskellige synspunkter er ud fra en faglig argumentation. Det handler ikke nødvendigvis om, at man skal ende med at give det ene teoretiske synspunkt ret men om at vurdere de forskellige teoriers og undersøgelser muligheder og begrænsninger.