TYSK, DEL 1

Den skriftlige prøve i tysk indeholder opgaver indenfor:

1. Lytning

2. Læsning

3. Sprog og sprogbrug

4. Skriftlig fremstilling

Ved første del af prøven afvikles prøverne i lytning og læsning.

Der er i alt 60 minutter til prøven i lytning og læsning.

LYTTEPRØVE

Lytteprøven varer ca. 20 minutter. Der afspilles lydfil, som eleverne skal lytte til for at kunne svare på spørgsmålene i opgaverne.

Opgaverne er indspillet 1-2 gange, og der er indlagt en pause til besvarelse. Inden afspilningen af cd’en vil det fremgå, hvor mange gange opgaven afspilles. Der er ligeledes afsat tid i begyndelsen til at skimme opgaven igennem – udnyt tiden!

Husk:

  • Lyt efter hovedindhold og lyt efter specifik information.
  • Skriv evt. dit første svar ud for bogstavet, og anden gang cd’en afspilles føres svaret ud i kassen.
  • Skriv evt. med blyant, så du kan rette dit svar.
  • Sæt altid kun et kryds.
  • Gæt, hvis du er usikker.

LÆSEPRØVE

Læseprøven varer ca. 40 minutter. Eleverne testes i at:

  • Læse og forstå hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog indenfor mange forskellige genrer og indenfor genkendelige emner og problemstillinger.
  • Vælge og anvende læsestrategier, bl.a. skimming og skanning

Husk:

  • Læs altid hvad opgaven går ud på grundigt.
  • Sæt altid kun et kryds eller skriv kun et bogstav.
  • Skriv tydelige bogstaver.
  • Du må bruge blyant.
  • Du må gerne springe i opgaverne, hvis du ikke kan nå dem alle.
  • Når der er få minutter igen, udfyldes de tomme kasser med et kryds.

Hvis du skal matche forskellige overskrifter med forskellige afsnit af en tekst, er det vigtigt, at du starter rigtigt.

HJÆLPEMIDLER/AF-VIKLING

Prøven i lytning og læsning tilgås på testogprøver.dk eller afvikles eventuelt på papir.

Der må ikke anvendes hjælpemidler under prøven.