Embedded Files
En drage med 6 hoveder, en mand med tyrehoved, kvinder med fuglekroppe og løvekroppe, heste med vinger, helte med superkræfter, en farverig gudeverden, løgn, drab, jalouxi, kærlighed - ja, alt dette har Nexflix og diverse spilproducenter hentet fra græske sagn og myter.
En drage med 6 hoveder, en mand med tyrehoved, kvinder med fuglekroppe og løvekroppe, heste med vinger, helte med superkræfter, en farverig gudeverden, løgn, drab, jalouxi, kærlighed - ja, alt dette har Nexflix og diverse spilproducenter hentet fra græske sagn og myter.
1. læsning: De græske guder (lektie: s.11-19 i baggrundsteksten "epos")
2. læsning: Homer: Odysséen, 1.sang, vers 1-85 (2,8 ns) (lektie: s.19-27 i baggrundsteksten "epos")
3. læsning: Homer: Odysséen, 12.sang, vers 1-221 (7,4 ns) = lektien
4. læsning: Homer: Odysséen, 12.sang vers 222-453 (7,7 ns)= lektien
5. læsning: Ovid: Metamorfoser, 4.sang, vers 285-396 ("Salmacis og Hermafroditus", 4,3 ns) = lektien
6. læsning: Ovid: Metamorfoser, 4.sang, vers 397-588 (Minyas' døtre + Athamas og Ino, 5,7 ns) = lektien
7. læsning: Ovid: Metamorfoser, 10.sang, vers 243-321 ("Pygmalion", 2,8 ns), = lektien
8. læsning: Ovid: Metamorfoser, 10.sang, vers 322-502 ("Myrrha", 6 ns), = lektien
9. læsning: Ovid: Metamorfoser, 10.sang, vers 502-739 ("Atalanta og Hippomenes"). Lektie: læs s.330-339
10. læsning: Hesiod: Theogonien, vers 507-616 (3,6). Lektie: læs genfortællingen af myten om Epimetheus, Prometheus og Pandora
11. læsning: Perspektiv: Henrik Llambias: A.P.O.L.L.O.N. (2008). Lektie: læs uddraget så godt, at du kan give et godt handlingsreferat uden problemer.
1.læsning: De græske guder
1.læsning: De græske guder
Lektie: s.11-19 i baggrundsteksten "epos
Lektie: s.11-19 i baggrundsteksten "epos
epos fra paideia.pdfBaggrundstekst: "Epos"
De olympiske guder: deres navne, funktioner og attributter
Odyséen, Illiaden, og den Trojanske Krig
Homer og "det homeriske spørgsmål"
Episke stiltræk
Myten og dens funktion
Begreber
Begreber
æblestriden / Prins Paris’ dom (11-13)
areté (s.16)
timé (s.16)
kléos (s.16)
oíkos (s.17)
pólis (s.17)
teofani (s.18)
antropomorfisme (s.18)
do ut des (s.18)
moira (s.18)
Værket Odysseen og dets handling (s.19-22)
s.23-27: Eposets karakteristiske træk
daktylisk hexameter
verselinje
versefod
versemål
daktyl
spondæ
trokæ
at skandere
proømion
musepåkaldelse
epitet (s.25)
patronym (s.26)
homerisk lignelse (s.26)
Ovenfor: Stamtræ over ur-guderne (hvid baggrund) og deres efterkommere (grøn baggrund)
Nedenfor: Stamtræ over titanerne (øverste række) og deres efterkommere. De Olympiske guder er cirklet med rødt.
olympiskeguderoversigt (1).pdfKilder til mytologi:
Eksempler på kilder, der ikke er lødige.
Netspirit
Fandom
Religion dk
Hf-kurset.dk
Historienet.dk
Hestenettet.dk
Eksempler på lødige kilder
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/oldtidskundskab.htm
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Greek_mythological_figures
https://simple.wikipedia.org/wiki/List_of_figures_in_Greek_mythology
https://www.greekmythology.com/
Billeder af statuer og arkitektur
https://idai.world/what/images
2.læsning: Homers Odysseen, 1.sang,
2.læsning: Homers Odysseen, 1.sang,
vers 1-85
vers 1-85
Lektie: 2.halvdel af baggrundsteksten "Epos" (s.19-27):
Lektie: 2.halvdel af baggrundsteksten "Epos" (s.19-27):
Aktiviteter: Vi holder gudeforedrag og læser Odysséens proømion og lidt til. Højtlæsning.
De relevante begreber i dagens tekst er proømion, muse, musepåkaldelse, rhapsode, patronym, hexameter (herunder vers, versemål, versefod, daktyl, spondæ, trokæ), festhekatombe, gæstevenskab.
odysseen 1 uddrag.pdfodysseen 1 v.1-112.mp33.læsning: Homers Odyséen, 12.sang,
3.læsning: Homers Odyséen, 12.sang,
vers 1-221
vers 1-221
Forklaring til begyndelsen af 12.sang:
Forklaring til begyndelsen af 12.sang:
I 12. sang tilhører fortællerstemmen Odysseus. Han sidder til gilde hos kongen og dronningen af Faiakerne, mens han fortæller. I starten nævnes Elpenor. Elpenor var den yngste i Odysseus' mandskab og beskrives i Odysseen som værende hverken kløgtig eller synderligt dygtig og tapper i kamp. Han døde ved opholdet hos troldkvinden Kirke, da han faldt ned fra et tag, hvor han havde lagt sig for at drikke vin.
Odysseus er lige kommet tilbage fra en tur til Hades i underverdenen, hvor han har mødt sin afdøde mor, der har fortalt ham nyt om situationen hjemme på Ithaka (hans kongerige).
I vers 70 refereres der til skibet Argo, der blev ført af den græske helt Jason (eller "Ieson"). Han var ude for at hente Det Gyldne Skind, men det er en helt anden historie. Der er en oversigt over Odysseens kronologi og handling på s.20-21 i baggrundsteksten.
odysseen-12-sang-scylla-og-charybdis (4).pdfodysseen 12 - hele sangen.mp3areté: Hvad får vi at vide om, hvordan en helt er, når han er "bedst" (egenskaber)? Er der også eksempler på det modsatte?
timé: er der ære på spil - eller det modsatte?
kléos: hvordan forsøger Odysseus på at forøge sit evige ry?
oíkos: betyder "slægt" eller "hus" - eksempler på dette?
pólis: betyder bystat. Findes en sådan i teksten?
teofani: eksempler på at guderne viser sig/åbenbarer sig for mennesker?
antropomorfisme: hvordan har guderne menneskelignende træk?
do ut des: ofres der til guderne? Eller giver guderne noget igen?
moira: er der eksempler på begrebet skæbne?
daktylisk hexameter: kan du skandere et par linjer på "det heroiske versemål"?
epiteter: hvilke "smykkende ajektiver" eller "adjektiviske fraser" lægger sig til guder og helte i teksten?
patronymer: hvilke eksempler på "fader-navne" er der? De ender ofte på -ion, eller -ide.
homerisk lignelse: er der eksempler på lange, fortællende sammenligninger i teksten?
Gæstevenskab: hvilke eksempler er der på denne religiøse konvention om, at man skal behandle gæster godt? Eller er der eksempler på det modsatte?
Hybris: overmod / brud på gudernes lov
Nemesis: Gudernes vrede (rammer alle, der er associeret med den skyldige)
"...vi har rede på alt (...) og vi ved alt, hvad der sker i den menneskemyldrende verden". Således sang de med dårende røst (...) (12.sang, vers 189-91)
4.læsning: Homers Odyséen, 12.sang,
4.læsning: Homers Odyséen, 12.sang,
vers 222-453
vers 222-453
Schh... det er vores lille hemmelighed...
areté: Hvad får vi at vide om, hvordan en helt er, når han er "bedst" (egenskaber)? Er der også eksempler på det modsatte?
timé: er der ære på spil - eller det modsatte?
kléos: hvordan forsøger Odysseus på at forøge sit evige ry?
oíkos: betyder "slægt" eller "hus" - eksempler på dette?
pólis: betyder bystat. Findes en sådan i teksten?
teofani: eksempler på at guderne viser sig/åbenbarer sig for mennesker?
antropomorfisme: hvordan har guderne menneskelignende træk?
do ut des: ofres der til guderne? Eller giver guderne noget igen?
moira: er der eksempler på begrebet skæbne?
daktylisk hexameter: kan du skandere et par linjer på "det heroiske versemål"?
epiteter: hvilke "smykkende ajektiver" eller "adjektiviske fraser" lægger sig til guder og helte i teksten?
patronymer: hvilke eksempler på "fader-navne" er der? De ender ofte på -ion, eller -ide.
homerisk lignelse: er der eksempler på lange, fortællende sammenligninger i teksten?
Gæstevenskab: hvilke eksempler er der på denne religiøse konvention om, at man skal behandle gæster godt? Eller er der eksempler på det modsatte?
Hybris: overmod / brud på gudernes lov
Nemesis: Gudernes vrede (rammer alle, der er associeret med den skyldige)
Arbejdsspørgsmål til 221-slut
Karakterisér Odysseus: Hvordan udviser han areté? (f.eks. v.221-233)
Karakterisér mændenes opførsel: Hvad lykkes det Eurylochos at overtale dem til? (279-293) + (339-351)
Hvad sker der på øen, som ændrer situationen og tvinger dem til at blive længere, end de havde beregnet? (312-318). Hvor lang tid må de blive der?
karakterisér guderne (374-388)
Hvorfor er det vigtigt for Odysseus at nævne, hvor han har sin viden fra om, hvad guderne skulle have sagt? (389)
Hvilke skrækkelige varsler advarer dem om, at kosmos er blevet forstyrret, og at noget er helt galt i forholdet mellem mennesker og guder efter drabet på kvæget?
Hvor lang tid hænger Odysseus ifølge ham selv i vildfigentræet? (429-446)
5.læsning: Ovids Metamorfoser, 4.sang
5.læsning: Ovids Metamorfoser, 4.sang
vers 285-396 (4,3 ns): Salmacis og Hermafroditus
vers 285-396 (4,3 ns): Salmacis og Hermafroditus
Salmacis og Hermaphroditus (s.119-122)
En "hermafrodit" er i biologien et udtryk for et væsen, der både kan have mandlige og kvindelige kønsorganer. Nogle gange får hermafroditter således børn med sig selv. Andre gange skifter de bare køn. Ovid gengiver her det græske sagn om Hermes (herm-) og Afrodites (-afroditus) drengebarn Hermafroditus, som en najade (vandnymfe) blev forelsket i. Moderne populærkultur ville måske have kaldt hende en "cougar" - en lidt vel moden kvinde, der forfølger og udnytter langt yngre mænd.
Om forfatteren
Om forfatteren
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (20. marts 43 f.Kr. – ca. 17 e. Kr.), romersk digter.
I tolvårsalderen blev han og hans et år ældre bror sendt til Rom for at blivet uddannet i jura og retorik. Han fuldførte sin uddannelse i Athen, foretog en rundrejse i Lilleasien og tilbragte et år på Sicilien. Nu var han klar til en karriere i den romerske statsadministration, men ak - til sin faders store fortrydelse, men til eftertidens gymnasieelevers store glæde - ville han hellere være digter! Gennem sine værker gav Ovid romerne gode råd om f.eks. kærlighed og skønhedspleje, og han skrev også værket "Metamorfoser", som er ca.250 historier der er flettet sammen og har rod i græsk mytologi, romerske legender og romersk historie.
En rammefortælling
En rammefortælling
I dette afsnit af Metamorfoser tilhører fortællerstemmen Orpheus. Han en hero fra Thrakien i Grækenland, som i oldtiden havde en større religiøs kult bygget op omkring sig. Han havde en evne til at fortrylle mennesker, guder og dyr med sin sang og sit lyrespil.
Fortællingen om Orpheus i dette afsnit er en rammefortælling, fordi flere historier udfolder sig indenfor denne ramme.
metamorfoser 4 uddrag.pdfDen antikke basistekst
Metamorfoser 4 - 385-562.mp3gloser til metamorfoser.pdfGloser
Udvalgte guders navne (græsk/romersk)
Zeus/Jupiter (Torden, himmel, retfærdighed, gæstevenskab, overgud)
Hera/Juno, aka. "Saturnia" pga. hun er datter af Saturn (ægteskab)
Kronos/Saturn: (Titan og far til Zeus/Jupiter og dennes søskende)
Afrodite/Venus, aka. "Kypris" (kærlighed, skønhed)
Eros / Amor (kærlighed)
Dionysos/Bacchus (vin, ekstase)
Hermes/Mercurius (sendebud, tyve, købmænd)
Poseidon/Neptunus (havet, jordskælv)
Hestia/Vesta (hjemmet, arnen)
Erinyerne / Furierne (hævngudinder fra Hades/Pluto)
Hades/Pluto (underverdenen eller dødsriget)
Apollon/Apollo, aka. "Phoibos" (musik, lægekunst, pludselig død, lys)
Spørgsmål til Salmacis og Hermafroditus
Karakterisér Salmacis - brug eksempler fra teksten.
Gør det samme for Hermafroditus - igen med eksempler
Hvad siger hun for at gøre indtryk på drengen på s.120?
Hvordan reagerer han på hendes tilnærmelser? - henvis til de vers, hvor det står.
Hvordan vil du karakterisere passagen på s.121, hvor han bader?
På s.122-123 er der flere sammenligninger. Hvilke er almindelige, og hvilke er "Homeriske"?
Myten:
kan læses allegorisk
forklarer årsager (aitiologisk funktion) til skabelsen af guder, natur og kultur.
guider mennesker gennem livet (hvordan bør eller kan jeg leve mit liv?)
legitimerer (f.eks. et folkeslags ret til et land)
6.læsning: Ovids Metamorfoser, 4.sang
6.læsning: Ovids Metamorfoser, 4.sang
side 122-123: Minyas' døtre
side 123-131: Athamas og Ino
Vers 397-415: Minyas døtre
Vers 397-415: Minyas døtre
Minyas’ døtre (Alcíthoë, Leucónoë og Arsínoë): De tilbeder ikke Bacchus (Dionysos) og holder ikke helligdag, sådan som forskrifterne lyder, men tilbeder i stedet Minerva (Athene). Mens de sidder og væver, fortæller de gode historier til hinanden for at få tiden til at gå. Alcithoe fortæller først om Salmacis og Hermaphroditus (s.119-122). Herefter skiftes der fortæller-stemme. Vi hører om, hvordan søstrene (Minyas' døtre) bliver straffet for deres helligbrøde mod Bacchus (s.122-123), og om, hvordan Bacchus' plejeforældre, Ino og Athamas, bliver offer for Junos bitre jalousi og hævn (123-131).
Læsespørgsmål:
Læsespørgsmål:
Hvordan begår Minyas' døtre helligbrøde overfor Bacchus/Dionysos? (på græsk: brud på gudernes lov = Hybris)
Hvordan straffes de? (på græsk: gudernes vrede = Nemesis)
Kobberstik fra 1600-tallet af Minyaderne (Minyas' døtre). De sidder og væver, mens der er optog udenfor. Over dem ses flagermus.
En moderne fortolkning af Minyas' døtre, der blev forvandlet til flagermus. Kender du dette forvandlingsmotiv fra horror-genren? ;-)
vers 415-588 (7,7 ns): Athamas og Ino
vers 415-588 (7,7 ns): Athamas og Ino
Junos hævn over Ino og Athamas
Juno (Hera) lader sin vrede ramme de børn, som hendes mand Jupiter (Zeus) får med andre kvinder - samt de kvinder, han får dem med, eller de plejeforældre, der passer på dem. Kongeparret dronning Ino og kong Athamas er plejeforældre for et af Jupiters uægte børn, nemlig lille nyfødte Dionysos. Juno rejser til underverdenen for at bede en af hævngudinderne - Tisiphone - om at straffe dem. Hvordan dette foregår, fremgår af 4.sang...
Tisiphone i et (for mig ukendt) kobberstik, formentlig fra 1600-tallet
"Medbragt havde hun også et grueligt, flydende giftstof: spyt fra Cerberus' gab og smitte fra slangen Echidna, forvildelses fejl og hukommelses tab og forbrydelses årsag, forbitrelses tårer og hundegalskab og lyst til at myrde, alt sammen grundigt stødt i en morter og blandet med frisk blod, kogt i en gryde og krydret en smule med hakket skarntyde". (Ovid, Metamorfoser 4, v.500-505)
Tisiphone fra "God of War: Ascension part 1"
I græsk mytologi er der 3 hævngudinder, eller Erinyer (udtales e-RIN-jer). Tisiphone er en af dem. I romersk mytologi kaldes hævngudinderne for furier (heraf det engelske ord "fury": raseri)
Med tiden er Tisiphone blevet yngre og kønnere. Moderne popkultur har typisk fortolket furiemotivet som en dæmonisk, sexuelt tillokkende kvindeskikkelse, en "succubus", eller en "dominatrix". Men kan der findes belæg for denne fortolkning af Tisiphone i Ovids tekst?
7.læsning: Ovids Metamorfoser, X
7.læsning: Ovids Metamorfoser, X
Pygmalions sexdukke bliver levende som Pinocchio
Pygmalions sexdukke bliver levende som Pinocchio
Pygmalion-myten er en historie om kærlighed, ligesom de andre historier i Ovids epos, "Metamorfoser". Den handler om Kyperns konge, Pygmalion, der har overværet hvordan prostituerede på øen har ofret deres kunder/gæster på et alter til Zeus. Dette giver ham lede ved kvinder i det hele taget, som han råder bod på ved at lave sig en kunstig pige, lige efter hans egen smag. Bemærk de mange paralleller til nutidens teknologiske forsøg i samme retning.
Pygmalion-myten er en historie om kærlighed, ligesom de andre historier i Ovids epos, "Metamorfoser". Den handler om Kyperns konge, Pygmalion, der har overværet hvordan prostituerede på øen har ofret deres kunder/gæster på et alter til Zeus. Dette giver ham lede ved kvinder i det hele taget, som han råder bod på ved at lave sig en kunstig pige, lige efter hans egen smag. Bemærk de mange paralleller til nutidens teknologiske forsøg i samme retning.
Hvornår er man for gammel til at lege med dukker? Åbenbart aldrig. Her er QinQu dukken, fundet på Amazon. Hos Ovid møder man ikke samme moralske fordømmelse, som er almindelig i dag, hvor nogle vil fremhæve det moralsk betænkelige i at fremstille "den perfekte kvinde" som et simpelt redskab til at tilfredsstille mandens lyst. Andre igen vil fremhæve det problematiske i dukkens udseende: her er det en voksen kvinde, men hvad, når dukkerne forestiller f.eks. mindre børn?
Jean Raoux: Pygmalion (1677). Pygmalion ved sin statue, Galatea. I baggrunden ses værkstedet. Øverst ses Venus. Tre eroter/amoriner leger omkring statuen.
8.læsning: Myrrha
8.læsning: Myrrha
Incest: Myrrha får Adonis sammen med sin far, Cinyras.
Incest: Myrrha får Adonis sammen med sin far, Cinyras.
"Guld, røgelse og myrrha skær (ren)" er de kostbare gaver, hyrderne kommer med til det lille Jesusbarn i jule-evangeliet. Myrrha er navnet på et balsam-træ (dvs. træ, der afgiver duft). Træets harpiks (dets "tårer") tørres og brændes som røgelse. Myten om Myrrha er aitiologisk derved, at den bl.a. forklarer, hvorfra myrrhatræet stammer...
Tekst
metamorfoser-10-s319-339.pdfTekst: "Myrrha" s.321-329
Læsespørgsmål til Myrrha s.321-329
Hvem har gjort Myhrra forelsket i sin far?
Hvad er nogle eksempler på, hvordan hun lider under det?
Myrrhas monolog:
Hvilke argumenter er der for, at det ikke er en synd?
Hvordan er hun “bare” uheldig?
Hvad er hun bange for?
Hvorfor beslutter ammen at hjælpe hende?
Hvordan hjælper ammen hende?
Hvorfor opdager faderen først til sidst, hvem han er sammen med?
I hvor lang tid er Myhrra på flugt fra sin far, og hvor flygter hun hen?
Gloser
Metamorfoser 10.mp3Audio: Hør "Myrrha" fra 3:52 og frem
Hold teksten op imod disse punkter:
Fortælleren, hans tone
Genren og dens stilistiske konventioner
Mytens plot (handling) og komposition
Kulturelle og religiøse normer i myten set ud fra et samtidsperspektiv
Mytens funktion og værkets formål
"Adonis' fødsel" hedder dette franske kobberstik fra det 17.årh. Kunstneren har fejlagtigt tolket Junos epitet Lucina som Selene, månens gudinde, som her ses som jordmoder. Hun kan let genkendes på sin attribut: halvmånen på hendes hoved.
Venus and Adonis (1794) - af Antonio Canova
9.læsning: Atalanta og Hippomenes
9.læsning: Atalanta og Hippomenes
"Off with his head!" - Bejlere til Atalanta, der ikke kunne slå hende i kapløb, måtte betale med livet.
"Off with his head!" - Bejlere til Atalanta, der ikke kunne slå hende i kapløb, måtte betale med livet.
Myrrha har nu født sønnen Adonis - og drengen vokser op og er så smuk, så selveste kærlighedsgudinden Venus (græsk: Afrodite) bliver forelsket i ham. De lægger sig i græsset, og hun fortæller ham denne historie om den übersmukke og atletiske prinsesse Atalanta - en historie, Venus selv har en hovedrolle i.
Nutidens Atalanta: Amerikanske Allison Stokke er ikke kun verdensberømt for sine sportsresultater i atletik, men i særdeleshed også for sin skønhed.
På Youtube: En genfortælling af myten om Atalanta og Hippomenes. I slutningen siges det, at titanen Rea forvandlede dem til løver - men hos Ovid står der noget andet, nemlig Cybele, der ses herunder. Hun er let genkendelig på sin attribut, kronen med murkransen - og løverne selvfølgelig.
10.læsning: Hesiod: Theogonien,
10.læsning: Hesiod: Theogonien,
vers 507-616 (3,6)
vers 507-616 (3,6)
Genfortælling af myten om Prometheus, Epimetheus og Pandora
genfortaelling-af-myten (2).pdf
11.læsning: A.P.O.L.L.O.N. (2000)
11.læsning: A.P.O.L.L.O.N. (2000)
Et uddrag fra en moderne roman af Pablo Henrik Llambias
Et uddrag fra en moderne roman af Pablo Henrik Llambias
Faget oldtidskundskab træner dig i at bemærke de træk ved nutidens samfund og kultur, der er et produkt af det gamle Grækenland og Rom (tidsperioden, der også er kendt under navnet "antikken")
I den perspektiverende tekst her er målet derfor:
At kunne genfortælle tekstens handling
At kunne identificere og forklare de antikke motiver
Forstå budskabet (hvad har H.E.R.E og Here tilfælles? Hvorfor bruger efterantikke forfattere og instruktører i det hele taget motiver fra antikken til at formidle deres historie og dens budskab?
p.h.-llambias-a.p.o.l.l.o.n. (2).pdfA.P.O.L.L.O.N..mp3Karakterisér Epimetheus
Karakterisér Lyset
Karakterisér Prometheus - hold ham op mod ham, du kender fra Theogonien. Hvad er lighederne?
Hvad dækker akronymerne over i fortællingen: A.P.O.L.L.O.N.? T.H.E.M.I.S.? Z.E.U.S.? H.E.R.A.?
Hvordan har akronymerne noget med de tilsvarende græske guders funktion at gøre?
Hvad er "Athenere"
Bogen kommer med et bud på, hvordan verdens problemer (her: overbefolkning) kunne håndteres i en dystopisk fremtid med teknologi, overvågning og demokrati. Hvad synes du om den løsning, samfundet er nået frem til?
Report abuse