Athens Demokrati

Hvad var det egentlig, der var SÅ fantastisk ved Athens 2500 år gamle styreform "folkestyre", at den - startende med USA's forfatning i 1778 - er blevet den dominerende styreform i Vesten? Dette forløb handler om det demokrati og de værdier, vi lod bruge som forbillede for vor egen styreform.

Baggrundsteksten af Inger Yde skal bruges til at lære detaljerne - og de antikke basistekster skal I bruge til at se verdens første demokrati folde sig ud, når det var værst, og når det var bedst. I skal høre det blive kritiseret og blive rost, både af fremmede udefra og af borgere indenfor Athens egen bymur.

Når I har fået lærdom og viden om datidens demokrati, har I nemlig alle forudsætninger forholde jer til den moderne problemstillig: "Hvordan skaber vi sammen det bedst mulige demokrati her i DK?"

4.læsning: Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning

Læringsmål: Kende fremmedord i teksten; kende årstal og udfald af hhv. Peloponnesiske Krig og Perserkrigene; vide hvordan Athen fik sin flåde og hvad den betød for dem; kende til det Deliske Søforbund; vurdere og argumentere for forfatterens holdning til emne; sammenligne denne holdning med andre meninger, vi har læst om det oldgræske demokrati.

Afsnit 1: s.10-11

• Hvornår indførtes folkeafstemninger i Danmark første gang?

• Af hvilke to grunde var retsfilosoffen Alf Ross imod det?

• Hvorfor lyttede politikerne ikke til Ross, ifølge Niels Højlund?

• Hvilke fordele så de konservative politikere i at have folkeafstemninger?

• Perspektiv: Hvilke af Ross’ argumenter smager af de tanker, man gjorde sig i oldtiden - ifølge de tekster, vi har læst?

Afsnit 2: s.37-38

• hvordan kan en folkeafstemning forstås som en sikkerhedsventil eller nødværge overfor politikerne? Forklar. (Dette skal I nok tænke jer til selv)

• Hvad er misforståelsen i dette, ifølge Niels Højlund? Forklar

• Hvilke eksempler giver Niels Højlund på, hvordan magt kontrolleres i nutidens parlamentariske demokrati?

• Hvorfor kan magt ikke undværes eller afskaffes? forklar

• Perspektiv: Hvilke lighedspunkter findes der i forhold til, hvordan man kontrollerer magt, i hhv. nutidens og oldtidens demokrati? Hvad gjorde de f.eks. i oldtiden for at forhindre magtmisbrug? Hvad gøres i dag?

Afsnit 3: s.38-40

• Hvordan sikrer grundloven politikerne mod folkelig pression indenfor valgperioden?

• Hvad er ifølge Niels Højlund i strid med principperne om en politikers uafhængighed?

• Forklar, hvorfor det skulle være nødvendigt at indbygge en forsinkelse (valgperioden) mellem folke-stemningen (altså ikke folke-”afstemningen”) og den udslagsgivende politiske handling.

• Perspektiv: Hvilke eksempler fra oldtidens demokrati har vi på, at det går helt galt, når folke-stemningen kommer til at afgøre en politisk handling - uden forsinkelse? Hvordan ville Danmark mon se ud, hvis befolkningen fik magten jævnligt? (i form af folkeafstemninger)

Afsnit 4: s.43-45

• Hvilke argumenter giver Niels Højlund for, at vi bør lade politikerne være i fred?

• Iflg. Højlund: Hvorfor er det ikke en svaghed, men en styrke, at vi lader politikerne være i fred?

• Iflg. Højlund: Hvordan spiller tillid en rolle i demokratiet?

• Iflg. Højlund: Hvordan er det ikke en ulempe, at det går så langsomt med at træffe beslutninger i et parlamentarisk demokrati

• Perspektiv: Hvilke tekster fra oldtiden har vi læst, som indeholder de samme synspunkter? Er du enig eller uenig i nogle af synspunkterne, og hvorfor?

Afsnit 5: s.45-47

• Hvilken sammenligning drager Niels Højlund mellem forældre-børn forholdet og politiker-vælger forholdet? Er sammenligningen god eller uretfærdig?

• Iflg. Højlund: Hvorfor afgiver vi vores magt til politkerne? Er du enig?

• Hvad siger Højlund, at “politiske alvorsmænd” brokker sig over?, og:

• Hvordan argumenterer han for, at disse alvorsmænd ikke har grund til at brokke sig?

• Forklar: Hvorfor skal man fastholde “retten” til politisk dovenskab iflg. Højlund? Hvad ville der ske, hvis demokratiet var mere altomfattende?

• Perspektiv: Hvordan deltog en aktiv borger normalt i det direkte demokrati i Athen? Ville det være en ide at indføre noget sådant i Danmark, f.eks. for at gøre folk mere politisk aktive og bevidste? Er du enig med Højlunds synspunkter i, at vi er bedst tjent uden?

Afsnit 6: s.56-61

• Hvilken betydning har de politiske partier for politikerne?

• Hvilken betydning har partierne for den almindelige befolkning?

• Hvilke andre veje til politisk oplysning har befolkningen typisk i dagens Danmark?

• Perspektiv: Hvordan blev folk politisk oplyste i oldtidens Athen? Hvordan bliver vi politisk oplyste i dag? Er forskellen eller ligheden til vores fordel eller ulempe? Forklar!