"Hvis et træ falder i skoven, og der ikke er nogen til at høre det, laver det så stadig en lyd"?
"Hvis et træ falder i skoven, og der ikke er nogen til at høre det, laver det så stadig en lyd"?
Embedded Files
Denne gamle gåde kan få os til at filosofere over, hvad der rent faktisk eksisterer. Er det kun det, der opfattes? Spørger man en moderne fysiker, som er tilhænger af teorien om kvantemekanik, vil svaret være "ja, fænomener findes kun, så længe du er der til at registrere dem". De gamle grækere spurgte ligeledes: "Hvad eksisterer, og hvad gør ikke"? - dels søgte de sandheden om, hvad der eksisterer (det blev til naturvidenskabens begyndelse), og dels sandheden om, hvordan man som menneske bør leve sit liv (det blev til filosofiens begyndelse).
Denne gamle gåde kan få os til at filosofere over, hvad der rent faktisk eksisterer. Er det kun det, der opfattes? Spørger man en moderne fysiker, som er tilhænger af teorien om kvantemekanik, vil svaret være "ja, fænomener findes kun, så længe du er der til at registrere dem". De gamle grækere spurgte ligeledes: "Hvad eksisterer, og hvad gør ikke"? - dels søgte de sandheden om, hvad der eksisterer (det blev til naturvidenskabens begyndelse), og dels sandheden om, hvordan man som menneske bør leve sit liv (det blev til filosofiens begyndelse).
1.læsning: Alment om sofisterne. Lektie: s.9-13
2.læsning: Sofistikkens hovedideer: Sandhed, moral, religion. Lektie: s.16-21
3. læsning: Af Platons Staten: Solbilledet, Linjebilledet og Hulebilledet. Lektie: Læs frem til s.165, linje 24 ("Bestemt!")
4.læsning: Resten af Hulebilledet. Start på Platons dialog Protagoras.
5.læsning: af Platons dialog: Protagoras
6.læsning: Xenofon: Dialog mellem Perikles og Alkibiades. Læs introduktionen + dialogen.
7.læsning: Marcus Aurelius: Tanker til sig selv. Læs introduktionen (4 ns)
8.læsning: Perspektivtekst: H.C.Andersen: Nissen hos Spækhøkeren (1835)
1.læsning
1.læsning
Alment om sofisterne
Alment om sofisterne
Matematik, musik, medicin og sprog var nogle af de emner, sofisterne underviste i. I Athens demokrati var særligt lektionerne i retorik (talekunst) og dialektik (samtale og argumentation) i høj kurs.
Matematik, musik, medicin og sprog var nogle af de emner, sofisterne underviste i. I Athens demokrati var særligt lektionerne i retorik (talekunst) og dialektik (samtale og argumentation) i høj kurs.
Lektie: læs s.9-13 i afsnittet "Alment om sofisterne". Til vestre for teksten er der en overskrift for hvert afsnit. Tag noter til teksten ved kort at skrive, hvad hvert afsnit handler om.
Tidslinje
Tidslinje
"De gule" er sofister. Lige før Sokrates ses naturfilosofferne (også kaldet "før-sokratiske" filosoffer), hhv. de, der er bosat i Ionien (rød), Italien (grøn) og Athen (lyserød). De blå, inkl. Sokrates, er moralfilosoffer.
2.læsning
2.læsning
Sofistikkens hovedidéer
Sofistikkens hovedidéer
Som det kan ses på tidslinjen ovenfor, tog græske naturfilosoffer et kognitivt tigerspring mellem 600-300 f.Kr., hvorved Homo Sapiens så at sige vågnede op fra 200.000 års tornerosesøvn. En bølge af rationalisme og skepticisme fik nogle grækere til at forkaste religiøse myter og stille nye spørgsmål til alt: Hvad eksisterer, og hvad er blot en illusion? Hvad er solen lavet af? Findes der kun det, vi kan opfatte med vores sanser? Det var denne tendens, der fik sofisterne (som du kender fra 1.læsning) til at betvivle eksistensen af en objektiv sandhed og moral.
Som det kan ses på tidslinjen ovenfor, tog græske naturfilosoffer et kognitivt tigerspring mellem 600-300 f.Kr., hvorved Homo Sapiens så at sige vågnede op fra 200.000 års tornerosesøvn. En bølge af rationalisme og skepticisme fik nogle grækere til at forkaste religiøse myter og stille nye spørgsmål til alt: Hvad eksisterer, og hvad er blot en illusion? Hvad er solen lavet af? Findes der kun det, vi kan opfatte med vores sanser? Det var denne tendens, der fik sofisterne (som du kender fra 1.læsning) til at betvivle eksistensen af en objektiv sandhed og moral.
Lektie: Læs s.16-21 i afsnittet "Sofistikkens hovedidéer" om sofisternes forhold til sandhed, moral og religion.
Sofisternes forhold til sandhed, moral og religion (baggrundstekst)
sofistikkens hovedideerns.16-21.pdf
Antik tekst (17a, 17b): Nomos og fysis hos Antifon
nomos-og-fysis-hos-antifon (2).pdfAntik tekst (13, 14, 15): Sofisternes religionskritik (tekster af Protagoras, Prodikos og Kritias)
religionskritik-3 (1).pdf
Ateist: en person, der benægter guders eksistens.
Agnostiker: En person, der betvivler guders eksistens.
Tro og viden
Tro og viden
Selv idag forbinder nogle naturens symmetri og skønhed med en guds skaberværk. Dette hører til i kategorien "tro". I modsætning til tro forstås "viden" eller "videnskab" i dag som teorier, der er blevet vurderet til at være sandsynlige ud fra talrige eksperimenter, der har eftervist deres holdbarhed. Resultaterne af eksperimenterne er blevet publiceret i ansete, videnskabelige tidsskrifter (f.eks. Nature) med henblik på gentagelse af eksperimenterne, efterprøvelse af resultaterne og faglig kritik. Objektiv sandhed eksisterer således ikke i moderne videnskab, undtagen indenfor matematikken.
3+4.læsning
3+4.læsning
Solbilledet, linjebilledet, og hulebilledet
Solbilledet, linjebilledet, og hulebilledet
I uddraget fra Platons dialog "Staten" beskriver Sokrates i tre berømte allegorier (dvs. symbolske fortællinger), hvad det godes ide (eller form) er, hvor det befinder sig, og hvordan man får indsigt i det.
I uddraget fra Platons dialog "Staten" beskriver Sokrates i tre berømte allegorier (dvs. symbolske fortællinger), hvad det godes ide (eller form) er, hvor det befinder sig, og hvordan man får indsigt i det.
Lektie: Læs Solbilledet, Linjebilledet og Hulebilledet til og med side 165, linje 24 ("Bestemt!")
Platon (428-348) og Sokrates (469-399)
Platon (428-348) og Sokrates (469-399)
https://www.etik.dk/etikkens-hovedpersoner/sokrates-469-399-f.kr.-og-platon-428-348-f.-kr.
Find svarene i artiklen om Sokrates:
Hvordan levede han - og hvad levede han af?
Hvordan døde han?
Hvad betyder begrebet "dyd" for Sokrates?
...og om Platon:
Hvad forstår man ved Platons "dualistiske verdenssyn"?
Hvor kommer fornuften fra, og hvad bør den bruges til?
I Vatikanet i Rom kan man se dette udsnit af et kalkmaleri fra 1509, der forestiller de forskellige filosofiske skoler i Athen. I midten står Platon og hans elev Aristoteles. Hele maleriet kan kan ses her
To supplerende videoer. Til eksamen kan I ikke komme op i videoer, men kun i den antikke basistekst ("hulebilledet" ovenfor)
5.læsning
5.læsning
Protagoras - en platondialog
Protagoras - en platondialog
Dialogen i dette tekstuddrag er et eksempel på den deduktive metode, Sokrates brugte i sine samtaler - den såkaldte sokratiske dialog.
Dialogen i dette tekstuddrag er et eksempel på den deduktive metode, Sokrates brugte i sine samtaler - den såkaldte sokratiske dialog.
Lektie: Læs, og skriv i tekstens margin, hvem der taler. Understreg det, der bliver sagt om godheden, retfærdigheden og gudhengivenheden.
uddrag-af-dialogen-protagoras (1).pdfRammefortælling
Rammefortælling
I dialogen "Protagoras" møder Sokrates en ven, som han falder i snak med. Sokrates fortæller om dengang, da han var til fest sammen med en anden ven, Hippokrates...
Til festen er mange fine mennesker, bl.a. den store sofist Protagoras, og samtalen falder på Areté (godhed). Protagoras mener, i modsætning til Sokrates, at godhed (Areté) kan læres - han underviser jo også i "det"! Sokrates er forvirret... og indleder sammen med Protagoras en undersøgelse af, hvad begrebet dækker over.
Maieutik: Den proces, hvormed Sokrates med sine spørgsmål agerer "fødselshjælper" for den viden, sjælen i forvejen rummer, men som den har glemt.
Elechos = Undersøgelse: Den samtale, Sokrates underkaster sin samtalepartner
Doxa = Mening: Samtalepartneren har først en mening om tingene, men endnu ingen sand viden.
Aporia = Vildrede: Hvis samtalepartneren skal opbygge et nyt fundament af sand viden, skal der først sås tvivl om den mening (doxa), man før troede var sand.
Episteme = Sand viden/erkendelse
Læse-spørgsmål til dialogen "Protagoras"
Læse-spørgsmål til dialogen "Protagoras"
Hvad siges om Godheden?
Hvad siges om Retfærdigheden?
Hvad siges om Gudhengivenheden?
Hvad mener Sokrates, at Protagoras’ egen logik tilsiger, som Protagoras selv ikke vil være med til?
Hvordan ender dialogen?
Hvordan fremstiller Platon Protagoras - det samlede billede af ham?
Hvordan fremstiller Platon Sokrates?
6.læsning
6.læsning
Xenofon: Dialog mellem Perikles og Alkibiades
Xenofon: Dialog mellem Perikles og Alkibiades
Sokrates' påvirkning på de unge kan tydeligt ses i dette mindeskrift til Platon, skrevet af hans elev, historikeren Xenofon.
Sokrates' påvirkning på de unge kan tydeligt ses i dette mindeskrift til Platon, skrevet af hans elev, historikeren Xenofon.
Lektie:
xenophon-dialog-mellem-perikles-og-alkibiades (2).pdf7.læsning
7.læsning
Marcus Aurelius: Tanker til sig selv
Marcus Aurelius: Tanker til sig selv
Som det kan ses i tidslinjen under 1.læsning, voksede der en række filosofiske retninger frem efter Platon. Alle tilbød de svar på, hvordan man finder vejen til lykke. Tre fremherskende retninger var kynisme, epikuræisme og stoicisme. Den sidstenævnte blev udbredt hos romerne og smittede voldsomt af på den nye religion: kristendommen.
Som det kan ses i tidslinjen under 1.læsning, voksede der en række filosofiske retninger frem efter Platon. Alle tilbød de svar på, hvordan man finder vejen til lykke. Tre fremherskende retninger var kynisme, epikuræisme og stoicisme. Den sidstenævnte blev udbredt hos romerne og smittede voldsomt af på den nye religion: kristendommen.
marcus-aurelius-tanker-til-sig-selv (2).pdflæs s.16-21 om den stoiske livsanskuelse, samt den antikke tekst på s.74-75.
opgave 1: Hvad er stoicisme, og hvilken betydning har den i dag?
Opgave 2: Vælg et eller flere citater på s.74-75 i den antikke tekst og vis, hvilken sammenhæng, der er med det, Sokrates taler om i "Hulebilledet".
8.læsning
8.læsning
H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren (1835)
H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren (1835)
"Nyplatonisme" kaldes den periode i litteraturen, som denne fortælling af H.C.Andersen skriver sig ind i. Romantikerne i Danmark og Tyskland er simpelthen optaget af Platons filosofi og det dualistiske verdenssyn (jf. 3.læsning).
"Nyplatonisme" kaldes den periode i litteraturen, som denne fortælling af H.C.Andersen skriver sig ind i. Romantikerne i Danmark og Tyskland er simpelthen optaget af Platons filosofi og det dualistiske verdenssyn (jf. 3.læsning).
Nyplatonisme er en retningen inden for højromantikken og dominerer i tidsperioden fra 1800-1807. Denne bevægelse afspejler splittelsen mellem ideernes og fænomenernes verden. Et centralt element i denne retning er Platons hulelignelse.
hc-andersen-nissen-hos-spaekhoekeren-1853 (1).pdfReport abuse