1.læsning: Dorisk stil, s.9-23 . Lektie: læs s.9-16

2.læsning: Jonisk og korinthisk stil. Lektie: læs s.24-29

3.læsning: Romersk arkitektur. Lektie: læs s.36-52

4.læsning: Renæssance. Lektie: læs s.63-64 intensivt, og s.65-75 ekstensivt

5.læsning: Ny-klassicisme. Lektie: Læs s.76 intensivt, og s.77-89 ekstensivt

6.læsning: Historicisme og Post-modernisme. Lektie: Læs s.90-96

7.læsning: Vitalismen i Danmark. Lektie: Læs teksten på hjemmesiden.

Romersk arkitektur

Romerne var fantastiske ingeniører og kunne prale af en højt udviklet kultur og statsapparat. Af bygninger behøver vi blot at tænke på kloaksystemer, badeanstalter, veje, villaer, stadion'er, opfindelsen af cement, aquadukter (kunstig vandforsyning) og meget andet. Her skal vi dog holde os til at kigge på deres teater, amfiteater, basilika og triumfbue.

Gloser: Apsis, cavea, attika, gesims, hovedskib og sideskib, hvælving, monolit, niche, pilaster, podium, porticus, pulpitur/pulpitum, synkretisme, Zodiak

Historicisme (1860-1920) og postmodernisme (1920-)

Afslutning: Sundhed og idræt i Danmark

(Ja, det har altså ikke noget med arkitektur at gøre - sådan direkte i hvert fald)

Gang på gang har Europas lande grebet tilbage til Antikken, når værdier om sundhed, frihed, humanisme og civilisation har været truet. Senest i sidste halvdel af 1800-tallet: De store byer var nu forurenede af små lejligheder, der fyrede med kul og koks; den før så sunde landbefolkning var reduceret til en bleg og syg arbejderbefolkning, der led under slavelignende arbejdsforhold - ofte ikke under 12 timer på en fabrik, og børnearbejde var helt almindeligt. Midt i denne sundhedskrise træder så det græske sundheds- og idrætsideal frem og redder danskerne!

Vitalismen i dansk kunst omkring 1900

"Vita" er latin for liv - og Vitalismen i Danmark var en strømning i kulturen omkring år 1900, der hyldede livskraft, naturlighed, og sundhed. Det må man også siger, at der var brug for, efter 1800-tallets industrialisering og strenge moral! Og hvordan fik man så overbevist det borgerlige, konservative Danmark om, at var super fedt? Ja, man fiskede naturligvis bare den nødvendige legitimitet frem fra det antikke Hellas (Grækenland)! Her følger historien om "Hellenerne på Refsnæs" eller "de danske hellenere".

Hellenerne på Refsnæs (eller Røsnæs)

Gunnar Sadolin og hans venner ville efter græsk forbillede udvikle det menneskelig legeme gennem forskellige former for idræt. Øvelserne skulle så vidt mulig foregå i nøgen tilstand og kombineres med solbadning. Tillige skulle kunstnerne dyrke udendørs modelstudier og sidde model for hinanden.

Baggrunden for hellenertanken

I 1890’erne var interessen for Hellas (Grækenland) voksende, og i 1894 var de første forberedelser truffet til en genoptagelse af De Olympiske Lege.

I Danmark havde Niels Finsen opdaget lysets bakteriedræbende virkning. Alligevel varede det en del år, før solbadning blev almindelig accepteret - måske fordi en dronning Viktoria ovre fra England spredte sin morallære til store del af kontinentet.

En af friluftslivets danske foregangsmænd var dr. Sophus Engelsted; Kysthospitalet på Røsnæs var i 1875 oprettet på hans initiativ. Grunden til at det blev lagt på Røsnæs var det gode lys og den friske luft. Kysthospitalets leder var den meget kunstinteresserede Schepelern, der selv syslede lidt med malerkunsten og var ven med et stort antal af samtidens kunstnere. Inspektøren på Kysthospitalet hed Christian Ottesen, og han havde bl.a. sønnerne Johannes, Rasmus og Magnus.

Johannes og Rasmus Ottesen blev som voksne sendt til København for at studere. I deres fritid mødtes de med jævnaldrende kunstnere og polyteknikere til gymnastik hos gymnastikpædagogen N. H. Rasmussen, der tidligere havde været lærer hos Trier på Vallekilde Højskole. N.H. Rasmussen byggede i 1898 sit gymnastikinstitut på Vodroffsvej, som datteren Helle Gotved senere har videreført og gjort landskendt. Men i 1894 foregik gymnastiktimerne på forskellige københavnske brandstationer ifølge familien Gotved. Og det var her Hellenertanken opstod i 1894.

På dette tidspunkt havde den svenske gymnastikpædagog P.H. Lings metoder netop holdt sit indtog, og de gik ud på at den enkelte gymnast gennem individuelle øvelser skulle nå frem til en harmoni i kroppens udvikling. Indtil da havde gymnastikken i Danmark haft det overvejende formål at træne unge mænd til landets forsvar, og den havde derfor nærmest karakter af eksercits.

Og hos H.N. Rasmussen var der rig lejlighed til at studere gymnasternes muskler og kropsholdning - for under gymnastiktræningen var de unge mænd kun iført livrem og sandaler, fortæller historien.

Hellenernes øvelser bestod i at de dyrkede forskellige former for gymnastik og sport som f.eks. spydkast og stenkast - gerne uden tøj, når vejret tillod det. Og ellers malede de og sad model for hinanden.

Da Hellenerne kom til Kongstrup (deres "home away from home", red.) tog de nogle grå sengetæpper, som de klippede et hul i - trak dem over hovedet - og vupti var de iklædt togaer, som godt nok var en romersk opfindelse, men smålige var man ikke. Nogle af deltagerne lod togaerne farve, og vi ved at Svend Hammershøi havde en gul toga, Johannes Ottesen en blå og Rasmus Ottesen en grøn. Gunnar Sadolins toga er bevaret, og den kan i dag ses på Hirschprungske Samling.

Afslutning

Hellenerbevægelsen var et frisk pust i det danske kunstliv for 100 år siden - og det har uden tvivl også været et frisk pust på Røsnæs, hvor man sikkert har set på de gale kunstnere med en del undren.

Vi må ikke overse muligheden for at Hellenerbevægelsen har indeholdt elementer af naturisme eller nudisme, og der har givet også været homoseksuelle undertoner i bevægelsen. Der er sikkert nogle, der har været med på en kigger i bevægelsens dyrkelse af den mandlige krop.

Men Hellenertanken kunne givet have ført meget mere med sig, hvis flere kunstnere havde sluttet op om ideen og bevægelsens bagmænd Sadolin og Hammershøi ikke var blevet syge.

(kilde)