Hjertet af jeres iværksættervirksomhed er det produkt eller den service som I sælger til kunderne. Det er jeres produkt eller service som kunden betaler for. Det er de penge som kunden betaler med, som skal gøre, at I kan købe flere produkter, hjælpe flere kunder og i øvrigt få løn. Men kunden køber kun det I tilbyder, hvis I tilbyder det rigtige. For at finde frem til, hvad det "rigtige" er, skal vi stille nogle andre spørgsmål først:
Hvilket problem har målgruppen?
Hvilket behov opstår som konsekvens af det problem?
Hvilken værdi skaber vi for målgruppen?
Hvordan skaber vores produkt eller vores service den værdi?
Formålet med i dag er, at I skal komme på en idé til en virksomhed der:
Motiverer jer
Løser et problem der dækker over et af de tre verdensmål
Har mulighed for at blive til en forretning (I kan tjene penge på det).
For at nå i mål kræver det, at I først brainstormer omkring problemer som I vil kunne arbejde med og efterfølgende kommer op med løsninger på det problem I synes er mest interessant.
Som hjælp har vi lavet en tjekliste til jer (klik her for at finde ud af, hvordan I skal bruge tjeklisten)
Hvad kan I som team? Iværksættere har første og fremmest fokus på det de kan. Forskellen på en forretningsidé og en drøm er, at I kan handle på en forretningsidé. Vi starter derfor med, at I skal få indblik I, hvad I som team kan.
Hvilket problem vil I gerne løse? Selvom det er fristende at fokusere på idéen, dvs. jeres produkt eller service, fra start, så er det faktisk endnu vigtigere at sætte sig ind i det problem som jeres idé skal løse og hvem I vil løse problemet for.
Hvad er jeres løsning på problemet? Her gælder det om at finde en løsning, som er realistisk, både i forhold til, at de kan lade sig gøre for jer, men også at der er en forretning bag idéen.
Hvad siger jeres målgruppe? I kan sagtens forsøge at gætte jer til, hvad jeres målgruppe har behov for. I kan dog også vælge at spørge dem. Inden finale dagen skal I have talt med 3 personer fra jeres målgruppe.
Får I præsentere jeres målgruppe og den værdi som jeres produkt eller service skaber for dem?
Får I argumenteret for jeres overvejelser i forhold til samfundet og verdensmålene.
Får I forklaret, hvordan jeres virksomhed bidrager med værdi til jeres målgruppe og samfundet?
Får I fortalt om styrker og svagheder i teamet i forhold til teamets sammensætning (personlighed og kompetencer).
Præsentere eksempler på, at I har talt med målgruppen