Klasseledelse og IKT

Baggrunden for motivationstyperne er 1) autonomi - indflydelse på aktiviteten - 2) kompetence - følelse af at være dygtig til aktiviteten og 3) nærhed - har aktiviteten relevans for mig. Hvis alle tre behov er opfyldt vil man sandsynligvis i høj grad være indre motiveret, hvor graden af indre motivationen falder, hvis en eller flere af behovene mangler. Ved amotivation er ingen af behovene opfyldt.

Albert Banduras begreb selfefficacy

Begrebet selfefficacy kan ses i forlængelse af behovet kompetence fra ovenstående afsnit. Når man tror, at man har en kompetence til at gøre visse ting, så oplever man en følelse af mestring - altså en forventning om faktisk at være stand til at udvise en effektiv adfærd i forhold til kompetenceområdet og dette påvirker lysten eller motivationen til at lave en given aktivitet.

Det er vigtigt at fremhæve, at det er personens vurdering af egne evner - og ikke den faktiske kunnen - der påvirker selfefficacy. Da eleverne modtager karakterer og udtalelser fra lærerne, burde deres realitetssans have gode muligheder for at give dem en reel vurdering.

Theo Wubbles teori om nærvær og styring

Wubbles mener, at undervisning kan ses ud fra to dimensioner, nemlig 1) styring af undervisningen og 2) kontakt hos underviseren, og ud fra disse to dimensioner skaber Wubbles 8 lærerroller, nemlig:

1. Lederen - Bemærker hvad der foregår, leder, organiserer, giver instruktioner, laver opgaver, bestemmer procedure i læringen, strukturer klasserummet situation, forklare og holder elevernes fokus.
2. Den hjælpende/venlig - Bedømmer, viser interesse, er venlig og betænksom, joker og skaber tillid.
3. Den forstående - Lytter med interesse, viser empati, viser tillid og forståelse, tager imod undskyldninger, er diplomatisk, tolmodig og åben.
4. Den tillidsfulde (elevansvar/ høj frihedsgrad) - giver mulighed for selvstændigt arbejde, giver mulighed for at eleverne kan udtrykke utilfredshed, giver frihed og ansvar og anderkender elevernes ideer.
5. Den usikker - holder lav profil, undskylder, ser hvor vinder blæser hen, indrømmer fejl.
6. Den utilfredse - venter på stilhed og elevernes opmærksomhed, overvejer for og imod, er stille, viser skuffelser, ser sur ud, stiller spørgsmål og kritiserer (ikke konstruktivt).
7. Den formanende - bliver sur, giver eleverne arbejdsopgaver, udtrykker irritation og aggression, forbyder, retter og straffer.
8. Den bestemmende - holder en stram struktur (også i forhold til elevernes adfærd), tjekker, bedømmer, opnår og opretholder stilhed i klassen, udstiller klassenormer og regler.

Disse 8 lærerroller kan også ses i nedenstående figur.

Styring, motivation og IKT-vaner

Til kurset den 13.04.15 fortalte Ågård, at gymnasieskolen i langt højere grad end tidligere modtager gymnasiefremmede og ikke vel-socialiserede elever, hvor nogle opretter en modkultur mod gymnasiet, mens andre opretter en bohemestrategier, hvor eleverne udvælger områder, de føler sig kompetente til - fx politik eller håndbold.

Eleverne der udvikler en modkultur er sandsynligvis extrinsic motiveret, nok overvejende pga. tidligere nederlag og herigennem føler de sig ikke kompetente til aktiviteten skolegang. Deres selfefficacy i forhold til skolegang er lav. Hos disse elever kan det være lettere at rette opmærksomheden på Facebook eller andre sociale medier end at forholde sig til den lave selvtillid, de har i forhold til skolegang. For at vinde dem over bør man oprette en høj grad af kontakt til disse elever, men også en høj grad af styring i forhold til deres brug af IKT.

Eleverne der udvikler en bohemestrategi er i højere grad intrinsic motiveret - og på nogle områder hvor deres interesse er særlig stor helt intrinsic motiveret - sandsynligvis fordi de føler sig kompetente på givne områder. Deres selfefficacy er høj på specifikke områder og lav på andre. Hos den type elever bør man også have en høj kontakt, og en høj styring på de områder, hvor deres selfefficacy er lav og en lav styring på de områder, hvor deres selfefficacy er høj. Musikeleven skal fx nok øve sig på sin guitar, men har det nok svære med at få læst et af Holbergs teaterstykker. Det samme gælder inden for IKT i de forskellige fag. Hvis eleven har høj selfefficacy i et fag, så vil problematikken omkring IKT-vaner sandsynligvis ikke være tilstede, mens det i andre fag er et stort problem.

Hos de velsocialiserede elever er der ifølge Ågård og Trondman også to typer, nemlig de præstationsorienterede og de læringsfokuserede. De præstationsorienterede er extrinsic motiverede - sandsynligvis fordi de ikke har indflydelse på aktiviteten, og de læringsorienterede er så tæt på intrinsic motiveret, som man kan komme. Begge typer har sandsynligvis gode skolemæssige erfaringer og herigennem en høj selfefficcy. Hos begge typer gælder det sandsynligvis, at deres IKT-vaner hverken er forstyrrende for klassen eller deres egen læring. Måske bruger de tre minutter af en lektion til at tjekke deres Facebook profil, men retter derefter fokus på undervisningen igen. De velsocialiserede har altså ikke i samme grad behov for styring af deres IKT-vaner.

At have et overblik over hvilken elevtype alle ens elever er, og tilrettelægge undervisningen efter dette, kan ingen! Derfor vil vi gerne, at klassens lærere to gange om året samles og finder den rette måde at tilrettelæggelse undervisningen på i de forskellige klasser. Det kan være at en klasse har brug for en meget høj styring, mens en anden klasse selv kan administrere deres IKT-forbrug.

Idekatalog til høj styring af IKT

Hvordan kan man tilrettelægge en undervisning med høj styring? Her er nogle ideer, som måske vil virke i jeres klasser. Hvis I finder frem til nogle gode undervisningsmetoder, der ikke er beskrevet her, må I meget gerne beskrive dem i kommentarfeltet eller fortælle OMO eller JRA om dem, så vil vi føje dem til denne side.

1. Lav en omvendt hestesko, hvor eleverne med deres computere sidder med front ind mod væggen, så du kan se, hvad der sker på deres computerskærm - jf. Ågård.
2. Planlæg, hvilke sekvenser i modulet, at eleverne skal bruge deres IKT, og bed dem pakke computeren og alt anden væk i de andre sekvenser.
3. Lav et analogt forløb, hvor computeren ikke skal bruges. Hvis eleverne vil have noter på computeren, så kan de evt. få 10 minutter til at skrive dem ind.
4. Lav et website med din klasse, hvor eleverne skiftevis skal lave noter (og de kan evt. fremlægge dem for klassen) til websitet. På den måde kan man bede dem lukke ned for computeren, hvis den er forstyrrende.
5. Bed dem evt. lægge deres mobiltelefoner væk i starten af modulet, og konfisker gerne mobiltelefonen i hele modulet, hvis dette ikke respekteres.

Dette er mine tanker om didaktik og IKT-vaner. Hvis du har lyst, må du gerne skrive en kommentar - også gerne en kritisk kommentar - til denne tekst.