Verdens fødevarersituation
Udfordringen med at brødføde verdens befolkning i fremtiden, handler langt fra kun om at opnå en større fødevareproduktion. Den væsentligste grund til, at folk sulter i dag, er således ikke, at der ikke er mad nok, men at mange mennesker ikke har råd til at købe mad.
Verdens befolkning forventes at stige til mindst 9 milliarder mennesker inden 2050, altså ca. 2 milliarder flere end vi er nu. Samtidig stiger levestandarden heldigvis i mange udviklingslande, og både befolkningstilvækst og øget velstand bidrager til et stærkt voksende behov for fødevarer. Øget velstand øger efterspørgslen, dels fordi flere får råd til at få mad nok, og dels fordi mange mennesker, der hidtil har levet næsten udelukkende af planteprodukter, nu får råd til i højere grad at købe animalske fødevarer. Produktion af animalske fødevarer kræver langt større afgrødeproduktion på markerne, fordi omsætningen fra fødevareenergi i planteprodukter til fødevareenergi i husdyrprodukter medfører et meget stort tab af energi. Et generelt skøn er, at der er behov for at fordoble verdens samlede produktion af afgrøder frem til 2050.
De vigtigste udfordringer
• De forventede fremtidige højere omkostninger til olie og naturgas, samt usikkerhed vedrørende de begrænsede reserver af disse ikke- fornybare ressourcer, kombineret med den globale konsensus om behovet for at reducere drivhusgasudledningerne, kan vanskeliggøre den globale indsats for at øge mængden og kvaliteten af fødevarer til at opfylde den stigende efterspørgsel.
• Fødevarer systemer, fra små lokale til storindustri, vil være nødvendige for at producere flere fødevarer, primært gennem øget produktivitet. Over tid vil dette kræve bedre adgang til moderne energiforsyning for subsistenslandbrug og landdistrikterne generelt.
• Det globale fødevaresystem skal forsyne os med tilstrækkelige, sikre og ”klima – smarte” fødevarer i de kommende årtier. Spildet i fødevareforsynings-kæden, i øjeblikket omkring en tredjedel af alle producerede fødevarer, skal reduceres gennem passende politikker, institutionelle- og finansielle målsætninger.
• At blive ”energi –smart” i fødevareforsyningskæden ved at reducere den store afhængighed af fossile brændstoffer, vil kræver nye politikker og fremgangsmåder, øget offentlig opmærksomhed og uddannelse, adfærdsændringer og væsentlige investeringer i vedvarende energiteknologier.
• Vandbesparende produktionsmetoder og smartere vanding, som kan mindske det voldsomme pres, der er på de ferske vandressourcer i store dele af verden. Specielt i de lande, hvor forsyningssikkerheden er dårligst, er begrænsede vandressourcer ofte et nøgleproblem.
