Den danske energipolitik 2012-2020
Regeringen har lavet en aftale omkring fælles EU-målsætninger, som dækker perioden år 2012-2020. Partierne gør hvert år status, for at optimere energipolitikken, og for at finde frem til eventuelle besparelser. Herudover er nye initiativer en vigtig faktor, hvilket skulle resultere i en udmøntning på 60 millioner kr. fra energieffektiviseringsplan efter 2015.
Et energieffektivt samfund med mindre energispild
Målet er, at arbejde sig imod en realisering af en energiforsyning dækket af vedvarende energi. Vi skal minimere energispildet og energiforbruget, i alle sektorer. I år 2012-2015 bliver der f.eks. afsat 12 millioner kr. af til understøttelse af energispareinitiativer. Udover dette bliver der afsat mange flere millioner kr. til andre initiativer i forhold til energibesparelser.
En grøn og bæredygtig energiforsyning
Man arbejder på at forøge udbyttet af vindkraft, i form af flere vindmøller. For at der kan drages fordel af dette, skal udbuddet af vindmølleparker markedsføres grundigt. En anden vedvarende energikilde er bølgekraft, som der afsættes 25 millioner kr. til at støtte anlæg og demonstrationer af.
Parterne er blevet enige om at udfase oliefyr. Det skal derfor ikke være muligt, at installere nye oliefyr, når der er mulighed for fjernvarme og naturgas som alternativ.
Udfasningen af fossile brændsler forudsætter, at elsystemet udbygges. Fx en sammenkobling af det danske og tyske elmarked.
Man vil også sørge for at vindkraften er stadig stigende.
Biogasproduktionen skal forbedres, så det kan anvendes uden for varmekraftsektorer. Der skal derfor sættes penge af til biogasprojekter, som fokusere på at fremme biogasudbygningen.
Transportsektoren skal også gennemgå en omstilling fra fossile brændstoffer, fx ved at ved at fremme køretøjer som elbiler. Der skal også gennemføres en ændring af biobrændstofloven med henblik på at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020.
Julie B. og Sarah
Politisk Energiaftale
Mandag aften indgik et bredt politisk forlig mellem regeringen (SF, S,R) Venstre, DF, enhedslisten og det konservative venstre en energiaftale, som en del af vækstplanen. Aftalen indeholder nye initiativer, analyser mm, der gør vejen mod regeringen 2020-mål længere og skal derfor laves en delaftale på området efter sommeren.
En del af regeringens mål for 2020, er en reduktion af vores CO2-udledning. Mandagens energiaftale gjorde det dog sværere at nå dette mål, blandt andet grundet nedsættelsen af brænde -og energiafgiften, der vil betyde, at vi kommer til at udlede endnu mere CO2, end man havde regnet med.
I forhandlingen af energiaftalen som et led i vækstpakken, har det været en specifik udfordring at få klimamål og ønsker om vækst til at hænge sammen.
Der er derfor planlagt endnu et møde med Enhedslisten og SF efter sommerferien, for at forhandle sig frem til flere initiativer, der kan sikre at vi overholder 2020-målene for klimaet.
Aftalen betyder blandt andet også, at flere energiselskaber skal øge deres energi besparelse med 75%, som svarer til 10,7 PJ (Peta Joule) om året i perioden 2013-14, mens de i perioden fra 2015 - 2020 skal reducere med hele 100% som svarer til 12,2 PJ årligt.
For at dette bliver muliggjort så vil energiselskaberne modtage en understøttelse på 12 mio. kr. i perioden 2012-2015 for at hjælp selskaberne med at udbygge og opsætte nye alternativer til den ældre energi Der sættes i alt 30 mio. kr til rådighed i 2012-2015, til understøttelse af energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. 20 mio. er afsat til videreførelse af indsatsen i Videncenter for energibesparelser i 2012-2015 og den kommunale CO2-beregner til kommunernes årlige CO2-opgørelser videreudvikles og opdateres.
Der afsættes hertil i alt 2 mio. Frem mod 2020, øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. Vindkraft og andre Ve-teknologier. Derudover vil man gerne via aftale have mere fokus på El-og varmeværker samt fokus på en frivillige aftaler om muligheden for fordele af fortjenesten mellem parterne, hvis de skrifter fossile brændsel ud med biogasse.
De mest centrale temaer i energiaftalen, er helt generelt set, at vi skal være et energieffektivt samfund med mindre energispild. Derudover skal vi være en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi. Vi skal være nytænkende og etablere smarte elnet. Vi skal udtænke en strategi for energieffektivt transport. Dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske el-forsyner med henblik på at sikre omstillingen til grøn energi , omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse.
Natalie og Ann-Sophie
Forlig om den danske energipolitik 2012-2020
I år 2012 gik flere af de danske partier sammen om, at sammensætte en ny energipolitisk aftale, der skulle understøtte fælles EU-mål samt fremme øget energieffektivisering.
Energieffektiviseringer skal foregå i alle sektorerne, og man ønsker altså at minimere energispildet og energiforbruget. Det vil man bla. gøre ved at energirenovere eksisterende bygningsmasse, målrette energiselskabers indsats i forbindelse med renovering, samt øge energiselskabernes besparelsesforpligtelser med 75 % i forhold til nuværende.
Energiaftalen indeholder også fokus på en grøn og bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi. Det betyder bl.a. at udbuddet af havvindmølleparker forøges og at man øger opførsel af nye landmøller. Aftalen indeholder også fokus på bølgeenergi, hvor der hertil afsættes 25 mio. kr. til støtte til anlæg og demonstration af bølgekraft projekter.
I forbindelse med den bæredygtige energiforsyning, ønsker man at fremme omlægningen til biogas på de centrale kraftvarmeværker. Heraf understøtter man også udfasningen af oliefyr i allerede eksisterende bygninger. Der ønskes yderligere en ambitiøs udbygning med biogas. For at fremme dette indføres der et tilskud på 10 kr/GJ til alle anvendelser af biogas.
En af de helt store hovedområder, hvor der bruges energi, er i transportsektoren. Derfor er partierne blevet enige om, at der skal gennemgås en radikal omstilling fra fossile brændsler til nye drivmidler, som el og biogasser. Dette finansieres bla. med en pulje på 70 mio. kr. til at understøtte landstandere til elbiler og infrastruktur til brint.
For at fastholde Danmarks udvikling mod grønnere alternativer, investerer man også i forskning, samt det fortsatte arbejde på Samsø. Hertil er tildelt 9,5 mio. kr.
Den energipolitiske aftale har altså fokus på grøn og vedvarende energi, samt effektivisering og minimering af energispild og energiforbrug.
Pernille og Margrete
Den Danske Energipolitik 2012-2020
Bred Politisk beslutning om dansk energipolitik frem til 2020
Regering samt Enhedslisten, Venstre, Dansk folkeparti og De konservative har i fællesskab indgået en ny energipolitisk aftale, der skal sikre Danmarks energiforsyning, ved hjælp af vedvarende metoder, på en længere sigt. Beslutningen stemmer også i overens med EU’s målsætninger.
Aftalen betyder at der vil komme fokus på en fortsat energieffektivisering, som på den måde er med til at minimere energispildet. Det kan som privatperson mærkes allerede i 2013 og 2014 hvor staten laver en særlig tilskudspulje til energirenovering. Til gengæld vil der fra 2013 ikke være mulighed for at have oliefyr i nye bygninger, ved mindre andre alternativer ikke er til rådighed. Der vil også blive undersøgt på tilskuds- og afgiftssystemet for at kunne justere dem således at det bliver hensigtsmæssigt at investere i grøn og fleksibel energi.
På landsplan betyder aftalen også at staten vil investere endnu mere i vindenergi og en omlægning af danmarks kraft- og fjernvarmeanlæg, så den primære brændsel i fremtiden bliver biomasse. Samtidig vil man også sikre at mindst 10% af al brændsel brugt på transport i 2020 er biobrændsel eller el drevet.
Finansieringen af hele aftalen skal foregå sådan at man stadig sikrer en stabil og langtidsholdbar statsfinans. Det betyder at en stor del af finansieringen netop skal komme fra afgifter. Derfor bliver det implementeret omkostningseffektivt således at man gør det attraktivt at vælge grønt, både for forbruger og virksomhed, mens man samtidig tager hensyn til deres konkurrenceevne.
Til slut vil staten foretage en masse undersøgelser og analyser som blandt andet en ligevægtsmodel til modellering af energisystem og samfundsøkonomi, en analyse af den samlede energiindsats og afgørende forudsætninger der skal være med til at sikre omstilling til vedvarende energi, et eftersyn af reguleringen af den danske el-forsyningssektor der skal være med til at sikre omkostningseffektivitet, forbrugerbeskyttelse og konkurrenceevne.
Svante
Politisk energiaftale
Perioden 2012 til 2020 er det tidsrum som aftalen dækker. Parterne som er Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Venstre, DF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. De forsøger at omstille energiforsyningen i Danmark til vedvarende energikilder. Man har lavet denne aftale for at sikre et langsigtet forløb.
Hvert eneste år gør politikerne status for besparelser og billiggørelse. Hvis noget ikke kan realiseres, skal man finde nu initiativer. I 2018 mødes parterne og finder supplerende initiativer til perioden efter 2020.
Man ønsker at effektivisere udnyttelsen af energien, hvor man vil minimere spildet og forbruget i alle sammenhænge. Man har ydermere besluttet, at danne en tilskudspulje, så det er lettere at energirenovere i alle erhverv. Parterne fremtidssikrer bygninger og bygningsrenoveringer, så de afspejler de fremtidige problemer og priser for energi.
Grøn energi
Vedvarende energi skal blive mere udbredt, så vi kan få en grøn og bæredygtig energiforsyning. Frem til 2020 skal der ske en udbygning med vindkraft på havet, med havmøller og kystnære havmøller. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt at der kommer et større udbud på havvindmølleparker, så derfor afsættes der 12 mio. kr. i 2012-2015 til at styrke indsatsen af udbud af havmøller.
For at sikre placerings mulighederne er der blevet afsat 13,2 mio. kr. til at finansiere Vindmøllesekretariatet. Udover det er der sket en udvidelse af af finansieringen af elproduktion (sol, bølger mv.)
Udfasning af olie samt brug af biogas
Der skal ske en ændring af varmeforsyningsloven, da man skal til at bruge biomasse til varmeproduktion på de centrale kraftvarmeværker, i stedet for fossile brændsler. Der afsættes flere millioner kroner til at anvendelse af biomasseressourcer fra 2012-2015. I 2013 blev der indført et forbud mod olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 skal det ikke længere være en mulighed at installere oliefyr i bygninger der ligger nær områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Virksomheder vil modtage penge fra staten, så kraftvarme produktionen omstilles til biomasse.
For at kunne udfase brugen af olie, er det nødvendigt at udbygge elsystemet, samt at dette sker på en velovervejet måde. Man har planer om, at koble det danske og tyske elmarked sammen, hvor EU støtter med 1,1 mia. kr, for at kunne supplere hinanden. Parterne vil gennemgå reguleringen af elforsyningssektoren, og forsøge at imødekomme forslag til grøn-energi, omkostningseffektivitet mm.
En anden mulighed for at udfase brugen af olie kunne være en udbygning af biogas. Der er et ønske om, at biogas skal anvendes uden for kraftvarmesektoren. Parterne vil lave tilskudspakker i forbindelse med biogas, så det bliver mere attraktiv at bruge gassen i kraftværker og i naturgasnettet. Ydermere øges puljen til anlæg fra 20 % til 30 % i 2012.
Parterne nedsætter en taskforce, en gruppe, som skal følge biogasprojekter så man sikrer den forudsatte biogasudbygning i 2020.
Alternative brændsler til biler og yderligere forskning.
Elbiler og hybridbiler er et alternativ til almindelige benzin- og dieselbiler. I perioden 2013-15 vil der være fokus på, at få flere ladestandere til elbiler samt en bedre infrastruktur til hydridbiler, desuden vil man også skabe en bedre infrastruktur til brug af gas i tung transport.
Et tiltag som kan bidrage til besparelsen af fossile brændsler er ved at blande 10 % biobrændsel i 2020.
I 2020-planen skal der investeres i forskning, udvikling og demonstrationer, så danske virksomheder kan udvikle og sælge grønne løsninger på længere sigt, samt skabe grønne jobs. Projektet på Samsø, som er et forsøgt på at skabe en fossil-uafhængig ø fortsættes og der bidrages med 9,5 mia. kr. i perioden 2012-2015.
Finansiering af energipolitiske initiativer
Energiaftalen skal være omkostningseffektiv med hensyn til forbrugerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Der kommer støtteomkostninger i forbindelse med udbygning af vedvarende energi der leveres til elnettet. Dette finansieres over PSO-ordninger. Fra 2013 kommer der en forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme i form af både fossile brændsler, men også biomasse. Men for biomassen gælder en anden afgift, da det skal være billigere. Der vurderes dog om der skal ske justeringer i afgiftssystemet, for at sikre en lyst til en omstilling til grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem. For at omkostningerne ikke er for store for borgere og virksomheder, kommer der en række billiggørelses initiativer som f.eks. øget konkurrence. Regeringen skal årligt gøre status for besparelserne, så aftalen ikke bygger på et forkert økonomisk grundlag.
Zenia og Louise
Den Danske energi politik er en aftale mellem den danske regering, der dækker over aftale om konkrete energipolitiske initiativer for perioden 2012-2020. Med aftalen følger at alle parterne årligt skal gøre status for nye initiativer, analyser og eventuel videreførelse af initiativ samt realiserede besparelser. Alle parter forpligter sig til inden udgangen af 2018 komme med eventuelle supplerende initiativer der skal tages for perioden efter 2020.
I følgende aftale indgår følgende initiativer:
Der skal føres et energieffektivt samfund med mindre energispild, i dette er målet en energi forsyningen skal være dækket af vedvarende energi der dermed er forudsætning for en øget energieffektivisering der vil resultere i at minimere energispildet og forbruget i alle sektorer i samfundet.
Der skal være en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedbarende energi.
I dette er parterne enige om at det er afgørende at udbud af havvindmøllerparker forbedres grundigt og gennemføres med fleksibilitet således at konkurrence og lavets mulig priser kan sikres. Ud over dette skal der frem mod 2020 opføres nye landmøller hvorpå den samlede kapacitet nedsættes. Der skal for at sikre fremtidige placeringsmuligheder mv. til vindmøller afsættes en pulje på 13,2 mio. kr. i forbindelse med mulig financieren af sekretariat. Ud over fokus på vindmøller skal der fokuseres på en ændring af varmeforsyningsloven med henblik på at fremme omlægning af biomasse på de centrale kraftværker.
Omstilling til VE i bygninger og erhverv
Der skal fjernes oliefyre i eksisterende bygninger, da der findes økonomisk rentable alternativer. For at udfører dette initiativ vil der fra 2013 blive sat stop for installering af olie og naturgasfyr i nye bygninger og en investering på i alt 42 mio. kr. vil blive lavet for at fremme analyser for energieffektive alternativer, herunder varmepumper, sol og solvarme. Ordningen skal derefter evalueres efter virkning.
Smarte elnet mv.
Målet for at fjerne al fossile brændsler indgår også i en fortsat udbygning af elsystemet, her skal der etableres smarte elnet i Danmark og der skal udarbejdes en analyse for at fastholde elnettets høje funktionalitet, denne analyse skal fremlægges inden udgangen af 2014.
Bedre ramme betingelser for biogasudbygningen
Der skal for at gennemføre målet om den vedvarende energi i Danmark, laves en ambitiøs udbygning med biogas. For at dette kan udføres skal de økonomiske vilkår forbedres og man skal kunne finde en måde at anvende biogas uden for kraftværkerne.
El og biomasse i transportsektoren
På længere sigt skal transportsektoren lige så vel som de andre sektorer gennemgå en forbedring, så man kan nærme sig målet om vedvarende energi. Her er planen bl.a at udarbejde en strategi for at fremme de energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler mm.
Øget forskning, udvikling og demonstration
Det er vigtigt at investere i forskning, udvikling og demonstrationer, hvis Danmark på længere sigt skal stræbe efter at udvikle og sælge grønne løsninger og dermed også skabe grønne jobs i Danmark og aftalens nye energipolitiske initiativer frem mod 2020 forudsætter derfor finansiering. Parterne er derfor bl.a. blevet enige om at aftalen skal implementeres omkostningseffektivt. Herunder skal meromkostninger for energiselskaberne som følge af energibesparelsesforpligtelserne finansieres over selskabernes tariffer og øvrig støtte skal finansieres via finansloven.
Mia