Bæredygtighed og madspild
Fødevareproduktionen er en væsentlig faktor, når talen går på bæredygtighed. Rigtigt mange af jordens ressourcer går til denne produktion. Vores begrænsede ferskvandsressourcer, en masse fossil brændstof, rigtigt meget kunstgødning, hvoraf specielt fosfor er en begrænset ressource. Endeligt et hårdt pres mod naturgrundlaget, der kan medføre at store områder af jordens landbrugsjord må trækkes ud af fødevareproduktion.
Vores måde at producere på, vores fødevarepræferencer og ikke mindst al den mad vi smider ud, er nogle store problemer, der kan blive fremtidens helt store udfordring. Lige om lidt er vi 9 mia. mennesker, der skal brødfødes. Der er måske 3-4 mia., der gerne vil have et kødforbrug, som den vestlige verden, og der er fortsat ca. 900 mio. der lever på sultegrænsen.
En tredjedel af al den mad, der produceres til mennesker, går til spilde. Det drejer sig om 1.3 milliarder tons om året.
Verdens rigeste lande smider hvert år lige så meget mad ud, som Afrika syd for Sahara tilsammen producerer.
Mængden af mad, der går til spilde hvert år, svarer til mere end halvdelen af verdens årlige kornhøst (2,3 milliarder tons i 2009/2010).
Mellem 5 og 10 % af verdens energiforbrug går til fødevareproduktion (Forarbejdning og transport er ikke medtaget)
70 % af verdens ferskvandsressourcer bruges til fødevareproduktion (inden forarbejdning)
HVAD GØR VI?
Det mest åbenlyse og nemmeste, med færrest omkostninger for vores levevis, er at udgå det vanvittige madspild, der selvfølgeligt er en medvirkende årsag, til det massive pres på jordens ressourcer og naturgrundlag.
Jeres opgave går ud på at komme med nogle forslag til hvordan vi kan omgås madvarer mere bæredygtigt:
1. Hvordan kan man undgå at kassere en masse mad i de enkelte husholdninger?
2. Hvordan kan vores fødevareforretninger (primært supermarkeder) undgå at kassere en masse mad, som kunne være brugt til menneskeføde?
3. Hvordan kan en kantine som Rødkildes undgå madspild – og hvordan kan man undgå, at eleverne smider en anselig del af den mad de køber ud?
Opgave:
Med udgangspunkt i filen: ”Mad til i morgen”, skal I fremstille et visuelt produkt, der oplyser om fødevareproduktion, om madspild og ikke mindst måder til at undgå dette madspild. I kan fokusere på et af 3 områder: Jer selv (jeres hjem), supermarkeders madspild eller Rødkildes kantine.
I skal lave en film, en billedserie, en facebookside, en hjemmeside, en tegneserie eller noget helt 6. som I selv kommer på.