En givtig tilgang til evaluering af pædagogisk praksis er at undersøge forholdet mellem forberedelsens antagelser og undervisningens egentlige virkning på eleverne. Det centrale i at arbejde med antagelser på denne måde er, at du forholder dig til kernen af din egen praksis i forhold til, hvad du tror virker. Antagelserne knytter altså de faktiske handlinger (eksempelvis en særlig undervisnings form) sammen med det udbytte, du som lærer antager at eleverne får (læring).
Du evaluerer altså hvorvidt sammenhængen mellem antagelser og virkninger er til stede, frem for at evaluere aktiviteter og elevernes tilfredshed med dem.
Når antagelser er helt tydelige, bliver valget om hvordan det giver mening at evaluere meget nemmere.
Du kan spørge dig selv, hvilken viden du gerne vil producere med denne evaluering, og hvordan du vil anvende viden fra evalueringen.
Vær opmærksom på, om du kan anvende den viden, som svarene giver til fx udvikling af praksis eller at få nye ideer til undervisningen mv. Vælg evaluerings form og udform et passende skema.
Her finder du eksempler på evaluerings former, der kan kopieres og tilpasses din evaluering
3. Eksempler på evaluering af undervisning
Beslut hvilke spørgsmål der faktisk kan afdække det, du gerne vil vide og tilpas sprog og kompleksitet til det enkelte hold.
En vigtig del af evalueringen er at lave en mundtlig opfølgning med eleverne. Opfølgningen med eleverne sker i en dialog, hvor evalueringens resultater drøftes og dermed ”genbesøges” sammen med eleverne. Opfølgningen har dels til formål at kvalificere evalueringens resultater sammen med eleverne, og dels at give eleverne en tilbagemelding på, hvad du har hæftet dig ved i evalueringen, og hvordan du vil arbejde videre med pointerne. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at der er en opfølgning på evalueringen, hvor du afstemmer forventninger med dem og drøfter det videre undervisningsforløb.
Det kan være en god ide, at opfølgningen er forskudt tidsmæssigt fra selve dataindsamlingen, så du har mulighed for at forholde dig til evalueringens resultater, før du melder dine handlinger ud til eleverne.
Sidst og ikke mindst skal evalueringens resultater inddrages i dine overvejelser om den videre praksis. Hvordan skal undervisningen justeres, så der er en endnu bedre sammenhæng mellem antagelser og virkning?
Mere viden om evaluering:
Den gode evaluering er består af fem korte introduktioner til, hvordan du undgår de hyppigst forekommende faldgruber, når du selv skal arbejde med evalueringer. Hæftet er et godt sted at begynde, hvis man enten er ny på evalueringsfeltet eller har brug for guidelines til en konkret evaluering. 2016 af EVA
Spørgeskemadesign er alfa og omega, når man laver undersøgelser. Hæftet her samler gode råd om, hvordan man laver gode spørgeskemaer. Det er en opfølgning på udgivelsen Den gode evaluering – et lille handy hæfte med fem artikler om at evaluere. 2017 af EVA