Udformning af litteraturliste    Eksempler


Indledning

Denne eksempelliste angiver, hvordan man udformer de enkelte indførsler på en litteraturliste, alt efter hvilken materialetype det drejer sig om. Der ligger ikke en bestemt standard til grund for eksemplerne, men de baserer sig på den praksis, som gennem årene har udviklet sig her på skolen, og som i efteråret 2020 er blevet strømlinet af Biblioteksudvalget på Nærum Gymnasium. Denne praksis ligger tæt op ad MLA Style.

En literaturliste sorteres alfabetisk efter forfatterens efternavn eller efter materialets titel, hvis der ikke er en forfatterangivelse. Hvis der indgår flere materialer af samme forfatter, er det titlen, som er 2. sorteringskriterie. Man kan inddele listen i materialetyper, inden man sorterer den, men det er ikke et krav.

Praksis vedrørende henvisninger og fodnoter er beskrevet i dokumentet "Vejledning til DHO, SRO og SRP 2022" s. 14 - 15.

En henvisning har til formål at henvise til litteraturlisten. Det vil sige, at der i henvisningen skal indgå tilstrækkeligt med oplysninger til, at man kan genfinde materialet på litteraturlisten og det sted i materialet, der henvises til, f.eks.:

Forfatter, titel, årstal, sidetal (s. eller p.)

Hvis man har behov for at henvise til det samme materiale flere gange på en side, henviser man til materialet på samme måde som første gang. Et URL skal ikke indgå i henvisningen, men det er et krav, at det fremgår af litteraturlisten.

1. Bøger

1.1 Bøger, papirform

Eksempel: Bog skrevet af én forfatter

Honneth, Axel: Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag, 2003.

Note: Bogtitler skrives med kursiveret skrift.

Eksempel: Bog skrevet af to forfattere

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA's udfordringer. 3. udgave, Columbus, 2020.

Note: Udgavebetegnelse medtages kun, hvis en bog er kommet i mere end én udgave, som det er tilfældet ovenfor.

Eksempel: Bog skrevet af mere end to forfattere

Hansen, Mogens et al.: Krisens økonomi. 2. udgave, Gyldendal, 2011.

Note: Hvis en bog har mere end 2 forfattere, angiver man den første forfatter med efternavn og fornavn efterfulgt af et al. (forkortelse for et alii, som er latin og betyder og andre eller med flere).

Eksempel: Bog skrevet på engelsk

Richardson, Ruth: Dickens and the Workhouse: Oliver Twist and the London Poor. Oxford University Press, 2013.

Note: Alle betydningsfulde ord i engelske titler skrives med stort begyndelsesbogstav.

Eksempel: Del af en bog, f.eks. fra en antologi, en novellesamling eller lignende:

Hemingway, Ernest: "Francis Macombers korte, lykkelige liv". Samlede noveller. Lindhardt og Ringhof, 2019, s. 505-536. (Novellen udkom første gang på engelsk i 1936)

Note: Titlen på den del af bogen, der henvises til, sættes i anførselstegn.

Note: Når det drejer sig om skønlitteratur, er det en god idé at tilføje årstallet for, hvornår værket oprindeligt udkom. Denne oplysning tilføjes i parentes til sidst.

Eksempel: Årbog, som ikke har nogen forfatterangivelse

Statistisk tiårsoversigt 2010 (51. årgang): tema: bobler og finanskrise - danske konjunkturudsving 1999-2010. Danmarks Statistik, 2010.

Note: Hvis en bog ikke har en forfatter, skrives titlen først. 

1.2 iBøger

Eksempel: iBog fra Systimes iBogsbibliotek

Petersen, Margit Anne og Simonsen, Stine Puri: Billeder på integration. Systime, 2014. Systime iBog, URL:  bpi.systime.dk. Besøgt 9.12.2020.

Note: Ud over titlen på bogen skrives databasenavnet også med kursiveret skrift.

1.3 Bøger, elektronisk form

Eksempel: En rapport fra hentet fra en hjemmeside

Pilgaard, Maja og Rask, Steffen: Danskernes motions- og sportsvaner 2016. Idrættens Analyseinstitut, 2016. URL: http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-motions-og-sportsvaner-2016/9a94e44b-4cf5-4fbe-ac89-a696011583d5.  Hentet 9.12.2020.

Note til 1.2 + 1.3: Hvis man har downloadet materialet, skriver man Hentet + dato for, hvornår materialet er hentet. Hvis man har læst en tekst på skærmen uden at downloade den, skriver man Besøgt + dato for, hvornår man sidst har tilgået materialet. 

2. Artikler

2.1 Artikler fra aviser og tidsskrifter, papirform

Eksempel: En artikel fra en avis

Foss, Rasmus Egmont: "Det tredelte net." Weekendavisen, 30.11.2018 Ideer, s. 5.

Note: Den publikation, som artiklen indgår i, skrives med kursiveret skrift. Artiklens titel sættes i anførselstegn.

Eksempel: En artikel fra et tidsskrift

Van Praag, H.M.: "Can Stress Cause Depression?" Progress in Neuropsychology & Biological Psychiatry, nr. 28, 2004, s. 891-907.

Note: Alle betydningsfulde ord i engelske titler skrives med stort begyndelsesbogstav.

2.2 Artikler fra aviser og tidsskrifter, leksika m.v., hentet på internettet

Eksempel: En avisartikel hentet i Infomedia

Hansen, Mikkel Hemmer: "Et nyt våben mod doping er på vej: en indtørret blodplet." Jyllands-Posten, 24.11.2018, sektion 1, side 31. Infomedia, URL: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e6fc54ee. Hentet d. 6.12.2018.

Eksempel: En artikel fra en netavis

Jørgensen, Birgitte Quist: Folkekirkens Nødhjælp: ”Vi har kurs mod en humanitær klimakatastrofe”. Altinget, 2018-12-03. URL: https://www.altinget.dk/artikel/folkekirkens-noedhjaelp-vi-sigter-mod-en-humanitaer-klimakatastrofe. Besøgt d. 5.12.2018.

Eksempel: Et opslag i et netleksikon

Petersen, Ib Rode: Ebola-virus. Den Store Danske. URL: https://denstoredanske.lex.dk/Ebola-virus. Besøgt d. 9.12.2020.

Eksempel:  Et Faktalink

Andersen, Anne Anthon: Fake News. Faktalink, 2019, august. URL: faktalink.dk/falske-nyheder. Besøgt 9.12.2020.

Note: Hvis man har downloadet materialet, skriver man Hentet + dato for, hvornår materialet er hentet. Hvis man har læst en tekst på skærmen uden at downloade den, skriver man Besøgt + dato for, hvornår man sidst har tilgået materialet. 

3. Andet materiale i elektronisk form, som er hentet på Internettet

3.1 Hjemmesider

For det meste bruger man et dokument i en eller anden form fra en hjemmeside, men nogen har måske brug for at referere til en hel side eller underside. Se nedenfor, hvordan du kan gøre:

Eksempel (a): En underside fra en forenings hjemmeside

Frelsens Hærs historie. Frelsens Hær, uden dato. URL: https://www.frelsenshaer.dk/tro/medlem/. Besøgt 16.12.2018

Eksempel (b): En underside fra en forenings hjemmeside

Alternativt kan man betragte Frelsens hær som forfatter (korporation), og så vil opstillingen se sådan ud:

Frelsens Hær: Frelsens Hærs historie. Uden dato. URL: https://www.frelsenshaer.dk/tro/medlem/. Besøgt 16.12.2018.

3.2 Youtube

Eksempel: Et videoklip fra YouTube

The Good Stuff: Why We Should Be Urban Gardening [Videoklip]. 1.9.2015. URL: https://www.youtube.com/watch?v=XaEKJ5Vv3Zg. Besøgt d. 18.12.2018

Note: Angivelsen af materialetypen i den skarpe parentes kan udelades.

3.3 Podcast

Eksempel: En podcast fra selvstændig hjemmeside

Collin, Rikke, vært: "Sargun Oshana - The Truman Show". Tårekanalen [Podcast]. 2.3.2021.
URL: https://taarekanalen.dk/lyt%20til%20t%C3%A5rekanalen.html. Besøgt 20.3.2021.

Note: Angivelsen af materialetypen i den skarpe parentes kan udelades.

3.4 Blog

4. Billeder, musik, film og TV-udsendelser

4.1 Billeder

4.2 Musik

Eksempel: Node

Swift, Taylor: Folklore [Node for piano, vokal og guitar]. Hal Leonard, 2020

Note: Hvis det er relevant, så skriv nodetypen, f.eks. Partitur, eller hvilken besætning noden er for i skarp parentes. Den skarpe parentes betyder, at det er en oplysning, som ikke direkte fremgår af titelbladet eller siden med udgivelsesoplysninger.

Eksempel: Musikoptagelse, enkeltnummer 

PinkPantheress: "Just for me".  YouTube, 13.8.2021. URL: https://youtu.be/7xVUg9GmDfg?t=26. Besøgt 6.4.2022

4.3 Film

Eksempel: En spillefilm

Das Leben der Anderen [Film]. Instrueret af  Florian Henckel von Donnersmarck. Wiedemann & Berg Filmproduktion et al., 2006. Streamet gennem Mit CFU 13.12.2020.

Note:  Man kan også vælge at skrive instruktørens navn som det første element i indførslen og man må gerne indføje navnene på andre personer at betydning for filmen, f.eks. manuskriptforfatter og  skuespillere. 

Note: Angivelsen af materialetypen i den skarpe parentes kan udelades.

4.4 TV-udsendelser

Eksempel:  En dokumentar, streamet fra CFU's hjemmeside

Når sundt blir sygt (DR2 Tema) . TV-optagelse: 72 min., DR2, 2014. Uds.dato: 10.11.2014. Streamet gennem Mit CFU 13.12.2018..

5. Andre ressourcer, f.eks. interview eller undersøgelse, som du selv har gennemført

Eksempel: Et interview med rektor Grethe Gammelgaard, som eleven Christian Petersen har foretaget.

Petersen, Christian: Interview om den nye fraværsbekendtgørelse med rektor på Fjordkøbing Gymnasium, Grethe Gammelgaard, Fjordkøbing, 23.10.2018. (Bilag 1)

Siden er opdateret 26.3.2023.