Emneguide (DK5) til Biblioteket

Oprettelsesdato: 09-03-2018 10:14:35

Hurra - en længe savnet online guide til at finde frem til, hvor bøger om bestemte emner står på bibliotekets hylder, er nu lanceret af Dansk BiblioteksCenter.

Emnesystemet er - som mange ved - et talsystem, som hedder DK5, og som er bygget op omkring 100 hovedemner (00 - 99) i en hierarkisk struktur. Hvert hovedemne kan underdeles med en eller flere decimaler, alt efter hvor specifikt emnet er.

Man kan bruge guiden på to måder:

1. Man skriver et emneord i søgefeltet og bliver henvist til, i hvilke emnegrupper man kan finde bøger om emnet og dermed også på hvilke hylder i biblioteket bøger placeret.

2. Man klikker sig ned igennem emnehierarkiet og får undervejs overblik over, hvilke underemner til et hovedemne, der findes, og hvor man skal finde bøgerne om de specifikke emner. Et lille eksempel:

https://dk5.dk/

Når man har fundet frem til det emnetal (en decimalklasse), som svarer til det emne, man er på jagt efter bøger om, kan man bruge emnetallet i en søgning i stedet for at bruge et emneord. Det kan gøre søgningen mere præcis.

Eksempel: Hvis man vil søge efter bøger om dybdepsykologi i bibliotekssystemet Reindex, indtaster man dk= foran emnetallet, d.v.s.

dk=13.6

Søgeresultat viser de bøger, som står på hylden under tallet 13.6 men også bøger, hvor det måske kun er en del af indholdet, som kan henføres til emnet.