Siderisk/synodisk

Nymåne indtræffer, når Sol og Måne er i konjunktion. Fuldmåne indtræffer, når Sol og Måne er i opposition.

Cyklussen fra nymåne til nymåne varer i gennemsnit 29,53 døgn (kan  pga. det elliptiske kredsløb afvige op til 7 timer), en periode kendt som den synodiske måned.

Den mindre kendte sideriske måned på 27,32 døgn er den tid det tager for Månen at vende tilbage til samme stjernebaggrund.

ANALOGI:

Månen er minutviseren på et ur, Solen er timeviseren. 

Minutviseren er 60 minutter, fx fra 12.00 til 13.00 om at fuldende en cykus (siderisk).

Men det varer godt 65 minutter, til kl. 13.05, før de to visere igen står på linje (synodisk).

NB! Solens og Månens bevægelse er siderisk - ses i forhold til fiksstjernerne. Denne bevægelse foregår mod urets retning, hvilket man selv kan observere ved at følge Månen en times tid på en stjerneklar nat. At Sol og Måne ser ud til at bevæge sig med uret over himlen skyldes Jordens rotation.

Jorden er centrum, fordi det er her, vi observerer fra, ikke fordi der slås til lyd for et geocentrisk verdensbillede.

Spiraler er det springende punkt i cyklernes sprog. Her ses den synodiske og den sideriske måned med sidstnævnte som ramme, idet kl. 12-aksen udgøres af sideriske perioder; for hver ny vinding af spiralen er der gået 27,32 døgn. Begynd i centrum!

Månen cirkulerer om jorden og efter 27,32 døgn har den samme fiksstjerner som baggrund på himmelhvælvet. Nymånerne - de mørkegrå cirkler - har en cyklus på 29,53 døgn, så godt to døgn efter, at Månen har passeret kl. 12-positionen, indtræffer nymånen. Den forskyder sig rundt i kredsen, som det anskueliggøres i spiralbanen.

Og nej, selvfølgelig bevæger Månen sige ikke i den forstand i spiraler, men denne gengivelse gør nogle ting anskuelige.

Læg fx mærke til, at efter sjette nymåneinterval befinder vi os lige før kl. 6, og da rammens cyklus er siderisk og dermed kortere end den synodiske, fik jeg mistanke om, at fuldmånen efter 6½ synodiske perioder måske i bemærkelsesværdig grad er sammenfaldende med den syvende sideriske måned.

Og ganske rigtigt: 

6,5 x 29,53 døgn = 191,95 døgn

7 x 27,32 døgn = 191,25 døgn

Godt 191 døgn efter den store cyklus' begyndelse vil der stå en fuldmåne i det stjerneområde af himmelhvælvet, hvor vi begyndte med en nymåne.

Månen bevæger sig ret hurtigt, omtrent 13 vinkelgrader pr. døgn, så man må leve med en orbis på en håndfuld grader, men fænomenet er fascinerende nok, og viser, hvad hvarfisk anskuelse kan bruges til. De relevante tal kommer ikke frem ved en Google-søgning i forbindelse med månen, så det er tilsyneladende ikke en rytme, man på noget tidspunkt har ofret opmærksomhed på. 

Sagt på en anden måde er de to cyklers relation tæt på forholdet 13:14 (tretten til fjorten).

Relationen mellem urets time- og minutviser er som 11:12, da der går 1 time, 5 minutter og 27 27/100 sekunder mellem hvert møde, så faktisk burde viserne befinde sig et nøk længere fremme på det tredje ur på illustrationen.

Et mere præcist sammenfald mellem den sideriske og den synodiske Måne finder sted hvert tredje år, da 37 synodiske månemåneder ret præcist modsvarer 40 sideriske månemåneder.

37 x 29,53 = 1092,8 døgn (37 måneskift)

40 x 27,32 = 1092,6 døgn (40 gange tilbagevenden til samme stjernebaggrund)

3 x 365,24 = 1095,7 døgn (3 kalenderår)

Hvis man altså eksempelvis tager udgangspunkt i en fuldmåne, vil Månen igen efter 3 år (minus tre døgn) være fuld igen og stå med samme stjernebaggrund.