Om Sverigesturen generelt

Denne tur er et led i skolens introduktionsarrangement. Turen forberedes af introduktionsudvalget og de to lærere, som klassen er sammen med. Turen er obligatorisk undervisning.

Turen går til Mårdaklev i Sverige (to timers buskørsel nord for Helsingborg). Vi kører med danske busser direkte fra Borupgaard til turens første aktivitet.

Selv om flere klasser rejser sammen vil størstedelen af programmet i Sverige foregå klassevis. Der vil være et døgn med kanosejlads og overnatning på en lejrplads, og der vil være et døgn ved en gård, hvor vi præsenteres for klatring, cykling, vandring og kajaksejlads.

Af hensyn til den overordnede planlægning er rækkefølgen af aktiviteterne dog lidt forskellig fra klasse til klasse, og det samlede program gør også, at nogle halve klasser ikke får cykelturen med.