Introduktion

Database bruger vi dagligt, men de fleste ved ikke, at de gør det. En database er f.eks. dine kontakter på din telefon. Her har du en række navne som alle sammen har tilknyttet nogle data. Peter Nielsen har f.eks. tilknyttet data som telefonnummer. Du kan også have tilknyttet adresse, arbejdstelefon og måske fødselsdag? Der er altså et sæt af information, som hænger sammen med Peter Nielsen. Når vi har mange af sådanne datasæt, så laver vi en database til at holde fast i data, så vi kan finde dem igen, og sådan at vi kan bruge data. Det er f.eks. det, som dine kontakt-database på dine telefon gør. På din telefon lader producenten bare være med at kalde det en database, for det skræmmer folk væk, men det er en database.

Nu skal du igennem nogle få begreber , før du går videre. Brug Ai til at dykke ned i begreberne, hvis du ikke umiddelbart forstår, hvad der menes med dem, når du har læst. 

Nøgler
Forestil dig nu, at du har to venner som begge hedder Pia Olsen. Hvad gør vi så for at undgå, at alt roder sammen? Løsningen er det, som hedder en UNIK NØGLE. En unik nøgle er et nummer som hver person i din kontakt-database tilføjes. Der er kun en person, som kan have samme nummer. Nu kan vi kende forskel på de to gange Pia. Du har også selv en unik nøgle, som du bruger ofte. Det er dit CPR-nummer. På din bil er det dit REGISTRERINGSNUMMER. Det er et nummer, som kun en person eller en bil kan have. 

Tabeller
Data i en database skal skrives et og andet sted. Det sted ligner et regneark med rækker og kolonner. I en kontakt-database vil der være en UNIK NØGLE - nummer i første kolonne, så et fornavn, så et efternavn, så telefonnummer osv. Alt det som tilhører en person står på samme række. Næste række er næste person.
Den måde at holde data kalder vi en TABEL.

Relation
Når vi har en unik nøgle, som går igen i to tabeller, så kan de to tabeller snakke sammen. Forstil dig dette her.
På skat undrer de sig over din selvangivelse. Der er noget de vil undersøge. De har adgang til data for dig som borger, og de kender din unikke nøgle. (CPR) Nu kan man undersøge i andre databaser om det, som du har opgivet til skat er korrekt. Man kan spørge til Forsvaret, om personen med det CPR har aftjent værnepligt, Sundhedsvæsnet om du har været syg osv. Det kaldes samkørsel af data. I mange tilfælde er det ulovligt at gøre fordi, man kan finde ud af så meget om en borger, at det krænker privatlivet. Skal man have to tabeller til at tale sammen, så gør man det altså med en RELATION. En meget almindelig relation er en Kundedatabase og en Salgsdatabase. Har man brugt kundes unikke nøgle i begge tabeller, så kan man søge frem, hvad en kunde har købt osv. 

Forespørgsel
Nogle gange vil vi spørge om noget i vores database. Det kan f.eks. være i en salgsdatabase, - Hvor mange har købt vores produkt i Jylland og hvor mange har købt på øerne. Det er en forespørgsel, og så leverer databasen et svar. Er man databasemand, så laver man hele tiden sine egne forespørgsler, men normalt bruger man FASTE FORESPØRGSLER. Det vil sige, at dem som har lavet databasen har tænkt på, hvad brugerne vil vide. En fast forespørgsel er f.eks. , at bare du klikker på et navn på dine telefon, så får du nummeret vist. Det er fordi, at nogen har skrevet i dit kontaktprogram, at spørger du til en persons navn, så kal du have vist nummeret. 

Formular
En database kan se meget teknisk ud. Den er også nem at ødelægge. Derfor laver vi en skal, som brugere arbejder i, så de ikke kommer ned i vores database og ødelægger noget. Den skal kalder vi en FORMULAR. Det kan være en hjemmeside, hvor du kan skrive noget ind. F.eks. kan du i Google Maps skrive to byer ind i nogle felter, og så får du en afstand at vide. Det er en forespørgsel du lige lavede der, men du gjorde det på en formular. I formularen kan du skrive alt muligt skidt og ragelse. Det ødelægger ikke databasen. 

Nu har du de grundlæggende begreber på plads. Nu skal du prøve at lave en database selv.