Om klubben

Hvem er Vordingborg Square Dance Club


Vordingborg Square Dance Club blev stiftet i 2001 af Carrie Cederbye, der besad formandsposten i klubben fra klubbens start i 2001 indtil marts 2010. Fra 2010 til marts 2016 var Tommy P. Larsen fra Møn formand. I klubben bliver der undervist i Modern Square Dance (eller helt præcist: Modern Western Square Dance).

Klubben har i dag 17 aktive medlemmer, der mødes hver uge igennem sæsonen, der strækker sig fra september til april. Vi danser A2 hver anden uge med caller og i den anden uge danser vi til CD'er som Carrie styrer

Vi afholder hvert år i foråret vores Goose Tower Dance, med caller(e) fra ind-og udland. Her danser vi sammen med square dansere fra andre klubber, både danske og udenlandske.

I 2021 afholder vi dog vores Goose Tower Dance den 11. september, hvor vi samtidig fejrer vores 20 års fødselsdag.

Klubbens CVR-nummer er:
33613245

Hvad er
Modern Square Dance


I "Modern Square Dance" bevæger man sig rundt i squares" ("grupper" med 8 dansere) i takt til en frisk musik i et kvikt tempo - og via de calls, der bliver givet fra underviseren / calleren.

Man mødes undervejs med de 7 andre dansere i square'n - og pludselig er man tilbage på den plads man startede fra!

Dansen adskiller sig væsentligt fra alle andre kendte danseformer på flere måder - primært ved, at man som danser hver gang får nye udfordringer, når man stiller op til en dans.

Ingen kender på forhånd sammensætningen af de calls, calleren fremfører undervejs. Man kender blot de calls, der hører til det aktuelle program - og så styrer calleren 100 % hvad der sker på gulvet!