Forståelse for afstand, areal og rumfang har stor betydning i vores dagligdag, uden vi måske tænker så meget over det. Vi har ofte brug for at måle eller veje noget, vi skal vurdere afstand eller hvor meget noget fylder.
Koncentration i en væske betyder, hvor meget af et stof, der er opløst i en mængde væske. Det kan måles på forskellige måder, fx ved at angive, hvor mange gram eller molekyler af stoffet, der er opløst i en liter væske. Koncentrationen er vigtig, fordi den kan påvirke stoffets egenskaber og virkning på levende organismer.
Som SOSU vil du ofte støde på begrebet koncentration fx når du skal bruge et rengøringsmiddel eller et afkalkningsmiddel.