En funktion beskriver sammenhængen mellem to ting. Ofte er det nemlig sådan, at når én ting ændres, så ændres en anden også.
Et eksempel kunne være en varm kop kaffe. Når tiden går, bliver kaffen koldere. Der er altså tale om en sammenhæng mellem tid og temperatur. Matematisk siger man, at ”kaffens temperatur er en funktion af tiden”.
Man kunne også have set på mængden af bobler i en sodavand som funktion af tiden, eller på folks skostørrelse som funktion af deres højde, eller på en bils bremselængde som funktion af dens hastighed.
Funktioner er et værktøj til at hitte styr på den slags sammenhænge.