Besøg på DTU
Hvordan går vi og har det med akustikken for tiden?
Vi kan sikkert opklare det delvist ved at bruge Google. Rumklangen er et andet ord for det samme, så åbenbart er svaret, at
det er en effektenhed, som man kan bruge til live- og mikset musik. 'Kunstig rumklang', som det også hedder.
det er noget, man ønsker at dæmpe med diverse plader i lydabsorberende materialer.
... begreber som 'unplugged' findes trods alt, men på musikkens område har man stort set ikke for alvor etableret jord-til-bord-bevidsthed, fokus på gode råvarer og opgør med tilsætningsstoffer og plasticindpakning, som man har på madområdet.
I det store billede af tidens toneklang – den forstærkede musik som de fleste lytter til – så er akustik altså noget, man ønsker at dæmpe så meget som muligt, så oplevelsen af rum kan klares fra mikserpulten, og den akustiske rumprofil, der vælges, har ofte meget lidt at gøre med det rum, der (ind-) spilles i.
Måske gør det os noget lydforvirrede og fremmedgjorte, så lad os dvæle ved akustik en rum tid.
Det anekkoiske studie på DTU
Jeg var engang så heldig at få mulighed for at optage en cd i DTU's lyddøde (anekkoiske) studie, som har vægge, lofter og gulv dækket af rockwools-kiler, så al lyd, som ikke umiddelbart absorberes, sendes videre til andre bløde og filtrede overflader og derfor hurtigt dør ud. Det er som at slå i en lydddyne og en noget sær fornemmelse. Som sanger føler man sig spag. Man kunne sammenligne det med at forsøge at dyrke erotik med sin elskede – iført polarudstyr ... eller som at gå i dyb sne.
Ved samme lejlighed fik jeg også mulighed for et kort kig ind i efterklangsrummet, som er det anekkoiske rums modsætning. Det var et lidt særpræget syn med de rundede kegler på væggene, og jeg var rent ud forbløffet ved den første ytring, hvor det viste sig, at rummet lod lyden leve og svæve på en måde, så man fik illusionen af et rum, der var meget større end de omkring 50 kvadratmeter med cirka 5 meter til loftet. Dette opnås ved at benytte hårde flader, som giver høj grad af refleksion, ved sektioner, der bryder rummet op i forskellige resonansrum og med de kegleformede elementer, der spreder lyden i alle retninger.
... og i dette rum er der medvind på alle klangens cykelstier!
Ullarina med tanpura og Ashish i DTU's anekkoiske rum i 2007, hvor der optages til cd'en Subtle Summit i samarbejde med Odeon A/S. Lyden skulle være 'nøgen', fordi den sidenhen blev tilført samplet akustik (auralisering) fra moskeen Sokullu og katedralen (museet) Hagia Sophia , Istanbul. Læs også artiklen Katedraler på dåse.
12 år efter mit første besøg på Akustikvej på DTU fik jeg – takket være nogle meget venlige og imødekommende ingeniører – mulighed for sammen med min gode ven Flemming at bruge noget længere tid i efterklangsrummet. Den store, nøgne akustik er ikke frembragt med henblik på at skabe gode forhold for musik, men for at kunne måle hvor meget forskellige materialer absorberer akustisk, men rummet kaldte nu alligevel på at blive sunget lidt i:
Akustikvej, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby
Flemming på Akustikvej. På grund af en misforståelse havde vi ikke fået de gode mikrofoner med, og vi manglede batterier til den håndholdte Zoom Q2n-optager, så den måtte klares med en ret tung power bank på selfie-sticken.
... vi var ikke de eneste turister på dagen, som også gav os mulighed for at synge en improvisation med såvel under- som overtoner: