AKTIVITETER I TEMAKLUBBEN
AKTIVITETER I TEMAKLUBBEN
VI MØDES EN LØRDAG HVER MÅNED FRA JANUAR TIL MAJ
OG
FRA SEPTEMBER TIL DECEMBER TIL FÆLLES UNDERHOLDNING OG SOCIALT SAMVÆR
Interessante foredrag og andre kulturelle arrangementer, udflugter m.v.
Arrangementerne finder sted i Rønnebærhus, Rønnebærvej 15, 2840 Holte.
Aftenerne indledes med en middag.
Se priser og tilmelding efter programmet.
Forår 2025
18. januar kl 18.00
AI (kunstig intelligens) – Hvad er det? Hvad betyder det for os? Hvordan styrer vi det? v/tidl. Direktør i hos IBM i Danmark Sven Kolstrup.
AI kan via analyser af mønstre i enorme datamængder (tekst, billeder, video, tale osv.) lave præcise forudsigelser og løse meget komplekse opgaver hurtigere end mennesker. Teknologien kan analysere menneskers karakteristika og psyke, lære komplicerede emner, styre robotter og finde løsninger på udfordrende spørgsmål.
Der er mange meninger om AI, ikke alle baseret på fakta, men følelser.
22. februar kl 18.00
Grønland i dag – Inuit Nunaat i morgen v/fhv. Rigsombudsmand i Grønland Mikaela Engell.
Hvordan ser Grønland ud i dag politisk? – og hvad bliver det til? – hvordan kan vi sætte os ind i den politiske situation? - og forstå den? Har Rigsfællesskabet udlevet sig selv? Er det ”dysfunktionelt” og ikke ”værdigt” for nogen af parterne?
15. marts kl 17.00 (NB bemærk tidspunktet)
Generalforsamling fra kl. 17 til ca. kl. 18 med efterfølgende foredrag:
Mayafolkets hemmeligheder v/Jette og Walther Christensen.
I Mellemamerika møder vi Mayafolkets fantastiske bygningsværker og får indblik i deres enestående samfundsopbygning og religiøse liv, der længe var en gåde.
12. april kl 18.00
Foredrag om biskop Hans Fuglsang-Damgaard v/Carl Fuglsang Damgaard.
Carl Fuglsang-Damgaard vil fortælle om sin farfar, Hans Fuglsang-Damgaard, der var biskop i Københavns stift 1934-1960. Han var en stor personlighed og er blevet kendt for sine modstandsaktiviteter under krigen - især som bagmanden for kirkernes fælles ”hyrdebrev” i 1943, der fordømte jødeforfølgelserne.
10. maj kl. 10.30 – Udflugt
Turen går til Nivå Teglværk, Ringovnen. Frokost på Nivågård museum, hvor museets udstilling om Bloomsbury-gruppen kan beses, eller man kan nyde en tur i den blomstrende rhododendronpark. (Invitation senere).
TEMAKLUBBEN BIRKERØD
Med spændende temaer:
VI MØDES EN LØRDAG HVER MÅNED
FRA JANUAR TIL MAJ
OG
FRA SEPTEMBER TIL DECEMBER
TIL FÆLLES UNDERHOLDNING OG SOCIALT SAMVÆR
Interessante foredrag og andre kulturelle arrangementer, udflugter m.v.
Aftenerne indledes med en middag.
Møderne er røgfri.
Medlemmer: Årligt kontingent er 400 kr.
Pris for middag 150 kr.
Betaling for middag: Mandag før mødet.
Ikke-medlemmer kan deltage som gæster 2 gange
for at lære klubben at kende: Gæstepris for
foredrag og middag er 200 kr. Medbring egne drikkevarer.
Afbud fra medlemmer og tilmelding af gæster
senest kl. 21 mandag før mødet på telefon/mail:
48 18 81 60 Jette Christensen (wjc@post5.tele.dk) eller
50 57 51 52 Karen Madsen (grondalsvej@hotmail.com)
Temaklubbens hjemmeside: Temaklubben.dk
Ret til programændringer forbeholdes.
Forår 2024
20. januar kl 18.00
Et farverigt journalistliv v/ journalist Erik Schnettler. Erik Schnettler fortæller i causerende form om sit omskiftelige liv som journalist, fra starten i Svendborg i 60’erne, over København og Politiken i 70’erne og i 80’erne som kulturredaktør. Han var med fra TV2’s spæde start, bl.a. chef for Eleva2ren og lancering af Morgen-TV i Danmark. Senere vendte han tilbage til Politiken, hvor han stadig lejlighedsvis bidrager.
24. februar kl. 18.00
Demokratiet i krise? Refleksioner over et liv med justits, kultur og medier v/ Michael Christiansen. Michael Christiansen er jurist og embedsmand. Han har haft en meget afvekslende karriere, blandt meget andet som afdelingschef i justitsministeriet, departementschef i forsvarsministeriet, direktør for Det Kgl. Teater 1992-2008 og bestyrelsesformand for DR. Han er fortsat bestyrelsesformand flere steder, bl.a. for Jazzhus Montmartre.
16. marts kl. 17.00 NB: Bemærk tidspunktet! Generalforsamling fra kl. 17 til ca. kl. 18 med efterfølgende foredrag:
Fra politimand til bedemand v/ Christian Have. Efter 38 år ved politiet stoppede Christian og blev ved et tilfælde bedemand. Politimandens opgaver stoppede, og et nyt erhverv blev dagligdagen. Hvad sker der fra bedemanden kontaktes til bisættelsen/ begravelsen?
13. april kl. 18.00
Fra couture til arbejdstøj v/ beklædningsdesigner Vibeke Lassen Nielsen. Vibeke Lassen Nielsen er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1961 og har bl.a. studeret mode i Paris. Hun har arbejdet med eksklusiv mode og med praktisk arbejdsbeklædning. Hun blev ansat af DSB til at udarbejde et uniformsprogram til afløsning af de gamle, brune uniformer. Hun vil bl.a. fortælle om de mange praktiske overvejelser, man har som designer.
4. maj
Sommerudflugt til Køge Mini-by. Nærmere program følger
Forår 2023
21. januar kl 1800
Hvem var Peter Lassen? V/ Søren P. Petersen, civilingeniør m.m.
En western fra det virkelige liv.
Peter Lassen blev født i Farum i 1800. Han immigrerede til USA og var med til at kolonisere det nordlige Californien. Han udforskede området og levede sammen med indianere. Flere områder i det nordlige Californien er opkaldt efter ham: Lassen County, Mount Lassen m.v.
18. februar kl. 18.00
Fange i Theresienstadt v/Birgit Krasnik Fischermann, formand for foreningen af Theresienstadt fanger.
Birgit Krasnik Fischermann var 6½ år, da hun blev befriet fra Theresienstadt. Lettelsen over at blive kørt væk i de hvide busser var stor, men angsten fulgte med! Hvad skulle der nu ske? Hør den meget personlige beretning!
25. marts kl. 17.00 NB: Bemærk tidspunktet!
Generalforsamling fra kl. 17 til ca. kl. 18 med efterfølgende foredrag:
Borgmesterens første år v/borgmester Ann Sofie Ohrt
Borgmesteren fortæller om den rejse, hun begyndte for ca. 1 år siden, da hun satte sig i borgmesterstolen i Rudersdal Kommune. Der har været ventede såvel som uventede udfordringer - måske flere end hun havde kunnet forestille sig?
22. april kl. 18.00
Om Peru v/Quri Palomino Janns
Quri Palomino Janns er vokset op i Peru og har i mange år arbejdet med det sydamerikanske lands historie, kultur, litteratur og politik gennem sit virke som gymnasielærer og sit formandskab i NETLA (Netværk for latinamerikanske studier). Quri vil tage os på en lille rejse gennem Peru og fortælle os om landets store turistattraktioner samt de kulturelle markører, der karakteriserer landets befolkning.
13. maj
Sommerudflugt og 30 års fødselsdag
Vi mødes i Korsbæk (Bakken) i Jernbanerestauranten til frokost. Efterfølgende rundvisning i Korsbæk.
Nærmere program følger!
Forår 2022
22. januar kl 18.00
Dansk brobygnings vej til verdenseliten v/ Klaus H. Ostenfeld, internatio-nal broekspert.
Klaus Ostenfeld har tilbragt hele sit professionelle liv med store trafikanlæg. Han har, ud over at have været projektdirektør for Farø- Storebælts- og Øresundsforbindelserne i Danmark, i en årrække været ansat i USA og Frankrig og arbejdet med nogle af de største brobyggerier i verden bl.a. i USA, Frankrig og Kina og senest i Bangladesh, som er i rivende udvikling.
19. februar kl. 18.00
Ittoqqortoormiit og Tasiilaq – De to mest afsidesliggende byer i Grønland, hvor ingen kan undvære hinanden v/pensioneret politimester Finn Larsen.
Finn Larsen fortæller om flere års oplevelser som borger og politibetjent i små byer med en meget afsides beliggenhed og en meget hårdfør befolk-ning, der i det daglige kæmper for overlevelse.
19. marts kl. 17.00 NB: Bemærk tidspunktet!
Generalforsamling fra kl. 17 til ca. kl. 18 med efterfølgende foredrag:
”Min grønlandske barndom” v/Marianne H. Weincke, læge, Ph.d., stress-coach og kropsterapeut.
”Min Grønlandske barndom” er en autentisk beretning om livet i børne-højde i 1960’erne og 1970’erne i Grønland. Marianne, f. 1960, fortæller om, hvordan det var at vokse op i Grønland. Foredraget er krydret med selv-oplevede anekdoter og illustreret af billeder fra tiden i Grønland.
23. april kl. 18.00
Biologisk mangfoldighed i haven - om bierne og blomsterne v/Jens Juhl, økologisk haveskribent.
Jens Juhl har i 25 år dyrket sin have økologisk og arbejder med at sikre et rigt liv for alle former for insekter, fugle og frøer. Jens Juhl og hans kone, Sølva Falgren, har skrevet 5 havebøger. Han fortæller om, hvordan man får et rigt haveliv for både mennesker og andre levende væsner.
21. maj
Sommerudflugten går til Vedbækfundene.
Vi får en rundvisning, der giver os et indblik i, hvordan det var at leve som jæger, fisker og samler for ca. 7000 år siden.
Bagefter venter en god frokost!
Nærmere program følger!
Efterår 2025
20. september kl 18.00
”Danmarks mest erfarne historiefortæller” v/Carsten Islington.
Carsten Islington er en vaskeægte storyteller, et alsidigt menneske. Han er en af Danmarks mest underholdende historiefortællere, der har rejst Danmark rundt med sit telt og har optrådt på mange scener. Carsten fortæller historier fra det virkelige liv, fra sin første uskyldige, rene kærlighed over tvivlsomme hårdtslående kvinder på Vesterbro til bedrevidende og ensrettede ”Quinder” i kollektiver.
25. oktober kl 18.00
En Politikariere v/fhv. Politikommissær Ronald Petersen.
Ronald fortæller om sin karriere i politiet, hvor han startede som politibetjent i Gentofte i 1972 og sluttede som kriminalkommissær og leder af politiets IT-efterforskningsenhed i 2008. Fortællingen er et tidsbillede på udviklingen i politiet, i samfundet og i den teknologiske udvikling. Han var ansat i Rejseholdet i 18 år og arbejdede indenfor forskellige områder, blandt andet narkotika, miljø og IT.
15. november kl 18.00
Historien om Ellehammer v/direktør Lars Gudmand Pedersen, formand for Ellehammers Fond.
J. C. H. Ellehammer (1871-1946) er mest kendt for at være en af de første i Europa, der byggede en flyvemaskine og selv fløj med den. Han var en meget alsidig opfinder, der konstruerede motorcykler, biler og meget mere. Det vil blive illustreret med billeder fra Ellehammers eventyrlige liv.
6. december kl 18.00
Flyvning, Flykontrol og meget mere v/fhv. Militærflyveleder Mogens Houman.
Mogens har bl.a. været militær flyveleder, civil pilot, rektor for flyveskolen i Kastrup og eskadrillechef. Han har tillige haft opgaver i Østeuropa, arbejdet ved Statens luftfartsvæsen, og Forsvarskommandoen. Man kan også ”risikere” at møde Mogens ved Værløse Flyvedage, hvor han også har engageret sig.
Efterår 2024
21. september kl 18.00
På togt med Nordkaperen v/ Anne Louise Wallin.
Vi skal høre Anne Louise Wallins rejser med Nordkaperen i Stillehavet og Sydøstasien. Hun har sammenlagt sejlet der i 5 år sammen med sin mand, børn og venner. Hun vil fortælle og vise fotos set fra en ”menig” gasts synspunkt. Anne Louise er siden blevet ramt af en hjerneblødning, men er nu i fuld gang med socialt arbejde.
26. oktober kl 18.00
Thomas Mann – blev med romanen ”Buddenbrooks” over nat berømt v/ lektor Elisabeth Riis.
Thomas Mann fik senere nobelprisen for denne roman, som udkom i 1901, da var han 26 år. Men hans betydning er meget større, både litterært og politisk. Han er bl.a. kendt for romanerne ”Tonio Kröger” og ”Døden i Venedig”, men også politisk for mange radioforedrag mod nazismen.
16. november kl 18.00
En sømand går i land v/ administrationschef Ebbe Torpegaard. En søforklaring om Ebbe Torpegaards tid til søs, og hvorfor han gik i land. Ebbe startede med at sejle på langfart som 8-årig, med sin far ved roret som kaptajn. Han tog turen over Kogtved Søfartsskole og påmønstrede mange forskellige skibe mod alverdens destinationer, inden han gik i land.
7. december kl. 18.00
Røverhistorier i Rude Skov v/ civilingeniør Søren Petersen. Postrøveriet i Rude Skov, mordet på Ib Laderriere og andre røverhistorier fra Rude Skov. Søren beskriver mange steder i skoven, hvortil der er knyttet historier, og historierne sættes i relation til skovens udvikling fra oldtid og frem til i dag.
Efterår 2023
23. september kl 18.00
Sundhed og bæredygtig udvikling v/læge Jørgen Heldrup.
Jørgen Heldrup giver sin personlige beretning om et helt arbejdsliv i DANIDA og WHO for bedre sundhed for klodens fattige.
28. oktober kl 18.00
En biografi om Eva Smith v/Anne Knudsen, psykolog og forfatter.
Anne Knudsen har sammen med Steen Valgreen-Voigt skrevet en meget anmelderrost biografi om Danmarks første kvindelige juraprofessor, Eva Smith. Eva Smith er især kendt for sin utrættelige kamp for menneskerettigheder.
18. november kl 18.00
Alabamas forlis v/Ditte Kolbæk, Ph.d.
Dittes morfar, C. H. Jørgensen deltog i Alabama-ekspeditionen 1909-1910. Oplægget tager udgangspunkt i morfaderens dagbøger, som aldrig har været udgivet. Morfaderen måtte blive på skibet, fordi han havde fået forfrysninger i fødderne. Vi skal høre, hvordan ekspeditionsdeltagerne reagerede på forliset, og hvad de gjorde for at blive reddet, på en tid hvor der ikke fandtes telefoner, telegraf m.m.
9. december kl. 18
Enhver tand har et menneske v/tandlæge K. Preben Olesen.
TanDekdoter – Mit liv med tænder og mennesker.
Det hænder, at man som tandlæge kommer ud for pudsige oplevelser og interessante patienter! Bag hver en tand er der et menneske, og tandlægegerningen er først givende, når man interesserer sig for mennesket bag tanden. Preben Olesen har gennem årene nedskrevet forskellige anekdoter og hændelser – vi kommer til at more os!
Nærmere program følger!
Efterår 2022
24. september kl 18.00
Kastellet og dets beboere v/Flemming Eriksen, guide i Kastellet.
Flemming Eriksen vil fortælle om Kastellet, dets forgængere og betydning i historien, samt om de beslutninger, der blev taget i forbindelse med vore nabostridigheder. Kastellet er ikke kun bygninger, volde og voldgrave. Det rummer også et mørkt kapitel: Kastellets fanger! Flemming Eriksen for-tæller også om Kastellets beboere, ansatte og indsatte.
29. oktober kl 18.00
Bondeliv og bondehumor i de danske kalkmalerier v/ Torben Svendrup, Ph.d. i historie, forsker, forfatter og underviser.
Kalkmalerierne illustrerer, hvordan almindelige bønder levede og tænkte omkring år 1400. De viser bondens forhold til magi og trolddom, livet mellem mand og kvinde, samt stor humor. Dette foredrag viser en helt anden side af livet i middelalderen end den, vi kender fra film og romaner.
19. november kl 18.00
Tyske flygtninge i Danmark v/pens. læge og Ph.d. i historie Kirsten Lylloff.
I 1945 kom 250.000 tyske flygtninge til Danmark fra områder, der nu er Polen, mest kvinder og børn. De blev fordelt rundt om i landet, blandt andet på den berygtede lejr i Høvelte. Lægeforeningen nægtede at behand-le dem, og rigtig mange døde. Kirsten Lylloff har forsket i flygtningenes historie og vil fortælle om dem og vise billeder fra dengang.
10. december kl. 18.00
”Undervejs i vinden - en kvindes liv”. Debutroman af Karen Borg-Hansen. Romanen handler om efterkrigsbarnet Kajsa, der som voksen flytter til Vestjylland, hvor missionen står stærkt. Vi følger hendes liv fra midten af 70’erne til i dag.
Nærmere program følger!