Sindoh 3DWox 1X

I forbindelse med mit arbejdsplads Bislev Skole og Børnehave er en del af kommunens projekt "Makerspaces som læringslaboratorier", har vi mulighed for at få opgraderet maskinparken. Jeg var så heldig at låne en Sindoh 3DWox 1X af firmaet Cadsys. Et firma, der også er begyndt at levere løsninger til folkeskoler. Derfor fandt jeg det interessant om deres "plug'n'nplay 3D-printer også lever op til det. Min anmeldelse har jeg valgt skal laves ud fra man aldrig har prøvet at 3D-printe før. Man kan få rigeligt at 3D-printere til næsten ingen penge. Det kræver dog man har et vist kendskab til 3D-printeren og kan indstille den korrekt for at få gode print. Der er rigtig mange lærere i dette projekt, der ikke har prøvet at 3D-printe før. Derfor skal teknikken bare fungere og de få gange, der skal fejl eller teknikken svigter, skal det være nemt at få hjælp. Det er med de briller jeg har valgt at anmelde 1X'eren.

Det skal lige nævnes jeg har 3D-printet i en del år og har haft hænderne i både bras og guld. Her kan jeg lige nævne den danske Sculptoprinter (bras) og i den anden ende Ultimaker og Wiesmann.

Den printer jeg modtog var allerede indstillet og klar til print. Jeg startede med at printe en af de demomodeller, der fulgte med på selve 3D-printeren. En snurretop. Efter den var færdig fik mine unger den at lege med, så jeg kunne bruge tiden på at sætte mig ind i slicer-programmet 3DWOX. Et slicerprogram "oversætter" ens .stl filer til .gcode så ens 3D-printer kan forstå dem basalt set. Den kan også ændre andre filtyper, men typisk vil man i folkeskolen have en .stl-fil af en model, man enten har fundet på nettet eller selv lavet. Denne model skal skæres i lag (slices) så 3D-printeren ved hvor den skal lægge hvert lag filemant. Men ok om det.

3DWOX har to tilstande: Nem-tilstand og Avanceret. Jeg har kørt alt på Nem-stilstand. Her har du ikke særlig mange indstillingsmuligheder. Jeg tænker det vil typisk være den tilstand mange vil bruge til de at klar til at gå mere i dybden med slicer-programmet.

Der er tre måder at få et print over i 3D-printeren på. Via USB-nøgle, Via WIFI eller via en cloudløsning. Jeg prøvede de første to. Når dit slicerprogram er færdig med modellen, genererer den en .gcodefil, du lægger på et USBstick og sætter det i 3Dprinteren. Så sætter du det print i gang. Dernæst kan du smide 3Dprinteren på dit netværk via WIFI... Det betyder du kan sende et print over netværket uden at rejse dig. Da jeg først havde prøvet det én gang, brugte jeg ikke USB-stikket mere. Det var dejligt nemt, ikke noget med filer over på USB-stick osv.

Fordelen ved at have den på WIFI er du også kan udnytte det kamera, der sidder i 3Dprinteren, så du, uden at være i lokalet kan se hvor langt dit print er nået. En KÆMPE fordel. Hvis du har flere printere på netværket kan du selv vælge hvilken du vil kigge med på, ja eller alle på en gang. Jeg kunne forestille mig, i undervisningen hvis du har sat et print i gang og er et andet sted på matriklen, vil det give god mening lige at kunne følge med, for at se om den printer som den skal.

Diverse Print

Jeg har testet forskellige print for at se om den kunne klare det uden fejl. Det skal lige siges den er indstillet til at lave en "raft" under printet. En raft består typisk af tre lag, der bliver printet først, som kan udligne ujævnheder i ens buildplate og bedre fæstne ens print. Den er lige til at hive af bagefter. Den løsning virker godt ud fra min vurdering. Jeg havde kun ét print hvor den sad lidt godt fast. Men med lidt hårdhændethed kom den af til sidst. Ellers var de lige til at hive af. Ved alle print har jeg tilføjet support overalt, for at være sikker på printet ikke gik galt. Som udgangspunkt laver den ikke support. Support er små tårne af filament, den bygger op til at understøtte steder, der ellers skulle printes midt i luften.

Jeg startede ud med at printe to modeller, der specifikt er lavet for at se hvor præcist den printer diverse ting, huller, skrift og andet og ikke mindst overhang. Overhang hænger sammen med support. Begge print se tilfredsstillende ud i skoleprint. Var jeg prof. 3D-printer havde jeg nok ændre lidt indstillinger, da der var lidt stringing. Men den bestod disse . Det ene print (det til højre) blev af mine børn kaldt "det underlige toilet". Måske det kan bruges i en designkonkurrence, he he.

Dernæst ville jeg teste hvor tyndt den kunne printe og lave bøjelig print. Jeg fandt en ansigstmaskeholder, der gør ansigstmasken lige kommer lidt ud fra munden, så det skulle være mere behageligt at bære ansigtsmaske. Man kan sige lige for tiden er det en fantastisk opfindelse. Det klarede maskinen til punkt og prikke. Både at printe så tyndt, printet kan bøjes og faktisk også printe så præcist, at modellen kunne klikkes sammen de rigtige steder.

Så kom det første fejlprint. Jeg ville se hvor god den var til at printe mange ting på samme buildplate. Det er en ting jeg i hvert fald vil bruge i skolen. Her vil jeg samle elevernes print og printe på én gang. Så jeg fandt en model (Spøgelset fra Pacman) der kun rører buldplaten med få punkter. Så allerede der var der en udfordring. Du vil gerne have en stor berøringflade i bunden af din model, så sandsynligheden for den sidder godt fast er lille.

Jeg satte den til at printe intet mindre end 12 Pacman-spøgelser i samme print. Efter ca. 30 minutter gik det galt. Et af de midterste spøgelser rev sig løs og ødelagde derved hele printet. Jeg skal også indrømme, det var en stresstest af printeren. Men jeg tænker en nybegynder sagtens ville kunne prøve dette i forbindelse med at få plads til så mange af elevernes emner i én omgang. Der var ingen grund til at teste samme print, da den sikkert ville fejle igen. Så jeg fandt en model med større flade og sænkede antallet af emner i samme print. Så printede syv nøgler i samme hug uden fejl. Så det kan lade sig gøre hvis man begrænser antallet og tænker over berøringsfladen med buildplaten.

Jeg har altid mine børn med ind over (alder 10 og 11), når jeg anmelder produkter. Det giver mig en stor indsigt i hvordan deres tilgang er. Denne gang behøvede jeg ikke engang spørge mine børn om de ville være med. De plagede om at printe noget. Derfor fik de lige et crash-kursus i tinkercad, for at kunne 3D-modellere noget, de senere kunne få printet.

Der blev modelleret et navneskilt, en ring og en hjemmelavet kat. Alle 3 ting blev printet og godkendt. Der var ingen kvaler. Det var bare at hive det ind i den medfølgende software og trykke print. Fingerringen gav dog min yngste datter en del kvaler, da den ikke passede helt præcis og selve ringen var for tynd. Det gav dog anledning til at kunne vejlede hende i at ændre på pasformen, måle sin fingertykkelse og lave sin model om, så den passede perfekt. Så efter tre forsøg fik hun en ring, der passede præcist. Det kan overføres direkte til undervisning med prototypearbejde.

Næste test var at se hvor store emner, den egentlig kan printe. Her kommer support også til testen. Hvor flotte print kan den lave når vi maksimerer printet. Der blev fundet tre print. The Child (også kendt som baby-Yoda), Wolverine og Venom.

Som udgangpunkt har de alle tre en stor bund. Så jeg var ikke bange for printet ville rykke sig løs. De tre print tog ca. 33. timer pr. styk. Jeg kunne sagtens have fundet andre print, der var mere detaljerede, der så ville tage mere tid. Men jeg tænkte 33 timer ikke er urealistisk i en folkeskole, hvis der skal laves et stort print.

Den klarede de to ud af tre med bravour. Dog fejlede Venom-printet med tænderne, selvom jeg havde bedt om support overalt. De var printet ultratynde og knækkede let. Jeg havde dog heller ikke valgt den bedste printkvalitet grundet printtid. Jeg er til gengæld imponeret over den klarede Venoms tunge og også Wolverines ultratynde "ører". De er næste gennemsigtige, hvis jeg holder dem op mod lyset. Selvom emnerne er store klarede den også detaljegraden tilfredsstillende. The Childs krave skal forestille pels, hvilket den gengav rigtig flot. Venoms blodårer ser også rigtig godt ud. Så alt i alt er jeg faktisk tilfreds med printkvaliteten. Især fordi jeg ikke valgte fineste printkvalitet.

Det irriterede mig jeg havde fået det fejlprint på mine Pacman-spøgelser. Så jeg ville prøve at printe noget andet uden fast bund. Nu er The Mandalorian populær herhjemme, så jeg fandt en fil med hjelmen. Den rører kun bunden med to punkter og jeg vidste derfor jeg ville udfordre supportdelen. Jeg satte support overalt, formindskede hjelmen lidt, så den passede til min yngste datters Sylvanianfigurer og smed printet afsted.

Da printet var færdig hev jeg nemt supportmaterialet af og hjelmen var næsten printet perfekt. Den havde lidt "ulden" kant. Men med lidt tålmodighed vil man kunne pudse eller skære sig ud af det. Men den bestod testen med at printe uden fast bund og jeg var tilfreds.

Jeg mangler dog at give en kort beskrivelse af selve printerens udseende og funktionalitet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed den nok ikke vinder nogen præmie for dens æstetiske udseende. Den er en lukket kasse. Det er dog ikke nogen dårlig ting. I den periode jeg har haft den til test, har den stået i vores baggang. Her kommer ungerne altid forbi, når de kommer hjem eller skal ud af huset. Det kan sammenlignes med elever, der kommer forbi i skoletiden mens 3Dprinteren er i gang. De har stoppet op hver gang, den har været i gang med et print. Frontlågen og toplågen har givet dem masser af mulighed for at se printet uden at pille. Så det at den er en lukket kasse gør, at det fjerner muligheden for pilfingre.

Vi har et par andre 3D-printere på mit arbejde, vi ikke vil lade stå fremme uden en voksen er tilstede. De er åbne og der er stor mulighed for børnefingre kan pille og rode. Så sikkerhedsmæssigt er denne printer rigtig god. Du kan selvfølgelig ikke gardere dig 100%, da lågerne kan åbnes.

Selve filamentet kommer i spoler, der passer præcis til denne printer. Det giver både fordele og ulemper. Spoleholderen er inden i kassen og derved kan den ikke pilles ved under et print. Der følger også en lille printplade med, der hjælper med at vise hvor meget filament, der er tilbage på spolen og om du har filament nok til det print, du vil sætte i gang. Efter én gang hvor jeg havde prøvet at skifte filament, gav det mening hvordan det skulle skiftes. Det var kun første gang, jeg bøvlede lidt. Der var heldigvis en manual med i filamentpakken over hvordan filamentet skulle sættes ind. Ulempen er du er fastlåst til ét mærke og én pris, som er lidt højere end hvis du køber filament hos eksempelvis 3D-eksperten.

Der er meget fokus på sikkerhed. LCD-skærmen på printeren gør det hele tiden opmærksom på hvis buildplate er for varm, eller hvor langt printet er i sin proces. Den låser også først op for at kunne løfte printet af, når temperaturen er langt nok nede. Du kan selvfølgelig omgå dette ved enkelte tastetryk, men der er fokus på sikkerheden. Den afgiver også et par bip når printet er færdigt og afkølet. Det er også den 3Dprinter hvor jeg har følt mig guidet tilpas i brugen af denne.

Endelig vurdering

Jeg har prøvet at opføre mig som en person, der ikke har prøvet at 3D-printe før, for at afspejle eventuelle nybegyndere. Hvis man skal have denne 3D-printer ud så alle skal kunne benytte den (hvilket er idéen med projektet jeg nævnte i begyndelsen), så er det vigtigt den er brugervenlig og nem at komme i gang med. Den skal dog også kunne tilgodese de mere erfarne brugere, så man kan komme ind og pille/rode/rage med masser af indstillinger. Sindoh 3DWOX 1X's slicerprogram kan begge dele. Det er faktisk rigtig smart den har to tilstande: Nem og avanceret. På "Nem" har du lige de få indstillinger du skal tage stilling til når du er forholdsvis ny i det eller bare skal have skubbet en masse print ud. På avanceret har du utrolig mange indstillinger at rode med. Nok til jeg var tilfreds.

Når jeg kigger på de forskelige print jeg lavede, så har den tilgodeset alt hvad jeg har kastet efter den. Jeg havde dog et par fejlprint. Det vil man altid opleve. Især som ny indenfor 3Dprint. Men jeg fik succes ved at ændre lidt på hvad jeg printede.

Den er driftssikker og nem at gå til. Både for voksne og børn. Især hvis du får den smidt på WIFI, så bliver det ikke nemmere at få skubbet print afsted. Den var også en succes for min unger, de fik selv skabt noget, både i første hug og ved flere iterationer.

Skift af filament gik også forholdsvis gnidningsfrit. Hold jer til manualen den første gang så er sikre på filamentet er sat rigtigt i. Det er en rigtig god hjælp den holder står på hvor meget filament, der er tilbage på rullen og den vurderer og der er nok til dit projekt. Det trækker dog lidt ned man ikke har frit valg til filament, især hvis du har specielle ønsker til farver, materiale eller kvalitet. Men hvis man kan leve med det, og det tænker jeg er mindre vigtigt på en skole med mange brugere, så er denne printer et godt valg.

Så alt i alt er jeg godt tilfreds med denne printer. Den kan alt hvad den skal kunne i et skolemakerspace og faktisk lidt til. Kvaliteten af den print jeg har smidt efter den er tilfredsstillende og jeg er blevet guidet af selve printeren mht. sikkerhed så jeg ikke har brændt nallerne. Jeg synes selv jeg har stresstestet den i en sådan grad jeg kunne tænke mig ville ske på en almindelig folkeskole.

Så hvis I går med tanker om at investere i en god og stabil 3Dprinter til skolens makerspace

"This is the way"

Page updated

Google Sites

Report abuse