Referat Spillemandsdansen
Generalforsamling 25. marts 2025
Sted Lindegården, Peter Lundsvej 8
Til stede Fremmødt var ca. 30 personer inklusive bestyrelsen.
Referent Rolf W. Berg 9.4.2025
Dagsorden
Valg af dirigent
Formanden aflægger beretning
Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
Fastsættelse af kontingent
Behandling af indkomne forslag – indsendt senest den 11. marts 2025
Valg af bestyrelse
Valg af revisor
Eventuelt
Ad 1: Valg af dirigent
Da ingen meldte sig, overtog formanden (Rolf W Berg) opgaven. Han ønskede alle velkomne og konstaterede, at generalforsamlingen var behørigt indkaldt jf. vedtægterne. Han påtog sig at lave referat.
Ad 2: Formanden aflægger beretning
Formandens fortalte kort, hvordan det forgangne år var forløbet, præget som det var af situationen efter Corona-19. De fleste ældre dansere var nok kommet ud af træning og antallet var derfor ikke særlig højt og nogle gange endda direkte lavt (4). Blandt spillefolk var situationen meget bedre (op til ca. 20), men det var hele tiden klart, at man alle stadig er interesseret i at Spillemandsdansen fortsætter.
I årets løb har vi forsøgt på forskellige måder at lokke flere dansere til. Ret forgæves. Vi har fået vores danse/spilleaftener nævnt i Det Grønne Område og andre steder, blandt andet på nettet (Kultunaut), ved plakatopslag og ved uddeling af foldere. Birgitte har gjort en flot indsats rundt omkring. Vi har med stor succes optrådt som gæsteorkester den sidste fredag i september2024 på Nødebo Kro sammen med Nøddeknækkerne. Der er gjort et forsøg med at hyre en dygtig danseinstruktør til tirsdags-aftenerne. Annette har foreslået at vi afholdt kurser i den populære Lancier-dans for ad den vej at lokke folk til. Denne ide kan vi måske gentage under lidt ændrede former. Vi har et par eftermiddage haft polska-kurser for spillefolk ved den erfarne svenske violinspiller Kerstin Backlin. Annette har forsøgt med børnedans, men tidspunktet er svært.
Alle vores aktive medlemmer fortjener - også i år - et stort bifald. Vi håber ikke at nogen eller noget er glemt. Vi har i hvert fald hygget os og formanden takkede alle medlemmer for at medvirke til at holde Spillemandsdansen kørende. Beretningen blev godkendt.
Ad 3: Kassereren fremlægger det reviderede regnskab
Birgitte delte regnskabet ud, som var revideret og påtegnet af den valgte revisor Dennis Sørensen. Hun gennemgik grundigt posterne. Især hæftede hun sig ved det tilskud, vi i foreningen har modtaget som arv. Dette medvirker til, at vi kan fortsætte med en god økonomi. Foreningen har nu 69 registrerede medlemmer.
Ad: 4 Fastsættelse af kontingent
Kontingent blev foreslået fastholdt på kr. 150 for et helt år, hvilket blev godkendt.
Ad: 5 Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet skriftlige forslag til behandling. Bestyrelsen havde desuden barslet med et forslag* som blev drøftet men ikke vedtaget. Man enedes om at arbejde videre med disse forslag, dels i bestyrelsen og dels mellem medlemmerne.
* Se nedenfor.
Ad: 6 Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var Kasserer: Birgitte Nielsen
Bestyrelsesmedlem: Stig Terkelsen
Bestyrelsesmedlem: Jette Markussen
Bestyrelsesmedlem: Merete Fredelund
Annette Jensen ville gerne vælges til suppleant og det blev hun så. Alle blev valgt med applaus. Med de tidligere år valgte består bestyrelsen herefter af:
Rolf W. Berg (formand),
Birgitte Nielsen (kasserer),
Merete Fredelund,
Annette Jensen,
Stig Terkelsen,
Jette Markussen.
Birgit Kragh og Michael Kragh, som ikke mere er helt friske, er formelt stadig valgt.
Ad: 7 Valg af revisor
Revisor Dennis Sørensen blev genvalgt. Han har tlf. 3176 5766 og mail forebyg@hvidbjerg.info
Vi har også valgt en revisor suppleant: Konrad B. Gislason. Tlf. 21655744. Mail: konrad.gislason@kg-epel.dk
Ad: 8 Eventuelt
Generalforsamlingen blev afsluttet med en tak til alle for god ro og orden.
_________________________________________________________________________________
Rolf W. Berg (formand)
* Foreningens fremtid: Grundet de meget få dansere, der er tilbage i Spillemandsdansen, havde vi en lang samtale, om hvad der skal til for at tiltrække flere. Diskussionen mundede ud i at bestyrelsen vil stille nedenstående forslag til generalforsamlingen:
”Ved efterårssæsonens start ændres strukturen, så der kun vil være dans den første tirsdag i måneden. De øvrige tirsdage vil orkesteret spille/øve repertoiret”. Dansere er velkomne.
Begrundelse for forslaget: Der er efterhånden kun 4-6 dansere, der kommer regelmæssigt. Det gør det svært at få en sjov og varieret danseaften. Vi håber at kunne vende udviklingen dels ved at højne kvaliteten af musikken, men også ved at gøre noget mere for danserne i form af bl.a. besøg af eksterne danseinstruktører og temaftener. Vi vil fremover desuden annoncere på nettet for at komme videre ud. Referent Jette Markussen
Rolf W. Berg rolfwilberg@gmail.com
Tlf. 40504191