Sprintkort

I nogle tilfælde står flere træer så tæt sammen eller har så tætte kroner, at bunden under dem ikke længere har græs, men nærmere er af "skovkarakter". Specielt nåletræer kan have et lag nåle under sig. I så fald har jeg også givet dem en hvid skov omkring sig.

Jeg er dog påpasselig med at placere enkeltstående træer i egentlig skov. Især har jeg som tommelfingerregel aldrig at bruge 418 - men gør dog undtagelser, når det er enkelte, få træer som i dette tilfælde.

Ligesom der ikke er nogen nedre grænse for træer, så er der heller ikke nogen nedre grænse for buske. Små buske bruger samme signatur som lille træ (418); større buske vises med deres form. Men husk, at 418 fylder 3 m i diameter i terræn, så det skal være større buske, før de skal vises i facon.

I dette tilfælde havde jeg i første omgang brugt park-signaturen (402), men tog mig sammen og viste hver busk og træ for sig. Jeg har ikke helt afgjort med mig selv, om jeg synes, at det var en god ide.

Skov, park eller enkeltstående træer?

Om det skal være park-signatur (402) eller skov-signatur (405) i et område med mange træer kan f.eks. afgøres af, om det har skovkarakter, eller der er tale om spredte træer, som 402 kræver. En måde at afgøre det på er, om der er fuldt dække af træer. Hvis der er det, kan området næppe karakteriseres som værende med "spredte træer".

Selv om løbbarheden i dette tilfælde nærmest er 120%, så er det stadig skov. Det er lidt en svaghed i sprintnormen, at der ikke findes en signatur til at vise den fuldstændig uhindrede løbbarhed, idet 405 tillader helt ned til 80% løbbarhed.

Stier og veje

Både stier med asfalt og stier med grus skal vises med signaturen for "paved area" (501). Ofte bliver "paved area" oversat til "asfalt". Det er ikke helt korrekt; mere korrekt er "befæstet sti", dvs. anlagt sti/vej eller lignende med en fast, hård overflade, såsom asfalt, fast grus, makadam, fliser, beton eller lignende

Bemærk, at selv en meget smal sti på blot en flises bredde også skal bruge 501 og ikke f.eks. lille sti (506).

Selv om der er lidt græs mellem en (cykel-)sti og vejen kan den godt være så lille, at de på kortet ikke kan skilles ad uden at resultatet bliver for uhåndterbart. Så kan adskillelsen angives med en kantstreg (501.1).

Jeg har efterhånden fundet frem til en tommelfingerregel, der siger at en afstand mellem sti og vej på mindre end ca. 80-100 cm - svarende til ca. 0,2-0,25 mm på kortet - er for lidt til at markere særskilt. Der har jeg så brugt enkelt kantstreg, der i sig selv jo fylder 40 cm.

Her er der så tale om ikke-befæstede stier, så her skal 505 bruges. Stien til venstre er temmelig lille (den var lidt mindre, da kortet blev tegnet), hvorfor 506 er brugt.

Men dette illustrerer også et problem med sprintnormen: Forskellen mellem de to symboler (505 og 506) er meget stor, selv om de skal illustrere det samme, en ikke-befæstet sti. Forskellen er blot størrelsen på stien, og et eller andet sted skal snittet lægges. Det kan give nogle "hovsa"-oplevelser for løberne.

Om der skal være kantstreger mellem vej, cykelsti og fortov er en smagssag. Jeg synes selv, at det gør kortet æstetisk pænere. Desuden giver det løberen en indikation af, at der er tale om en vej med flere "trafikstrømme" - altså en trafikeret vej - fremfor et større asfaltareal.

Det kan diskuteres, om det er i overensstemmelse med sprintnormen, hvor kun kantstreger, der har navigationsmæssig betydning, skal medtages. I dette tilfælde vil jeg mene, at det har betydning (flere trafikstrømme, dvs. stor vej), mens det på mindre villaveje med fortov i begge sider ikke er nødvendigt. På den anden side, kan man argumentere med, at fortove af konsistenshensyn markeres overalt - eller slet ikke.

Mure

En passabel mur kan iflg. ISSprOM godt være op til 1,5 m høj. Det anser jeg dog for at være urealistisk højt, og man skal her tænke på, hvilken gruppe løbere, man tegner kort til. Hvis det også skal dække en H/D10 løber, så skal muren ikke være ret høj, før den er impassabel.

Selvom en mur kan ændre højde fra den ene ende til den anden, som eksemplet her viser, så skal man vælge det ene eller det andet for hele forløbet. Som løber kan man ikke vurdere, hvor et skifte sker, og man risikerer at passere, hvor den er markeret som impassabel. Der skal være et tydeligt skifte.

Hvad skal ikke med?

Hverken bænk-arrangementer eller enkeltstående bænke skal med! Heller ikke skraldespande! Eller gadelygter, skilte, fodboldmål osv. Det står direkte i ISSprOM's kapitel 2.1. Her er skraldespande, brandhaner og gadelygter explicit nævnt.

I øvrigt kan flere af disse ting tilmed flyttes.

Selv på et sprintkort er mindste højde for en sten 1 m!

Jamen, sådan er det altså... 

Man kan være fristet til at sætte små, passable hegn (516) på kortet til at markere gelænder ved trapper eller - som her - låger på stier. Men minimumslængden på kortet er 2,2 mm - svarende til næsten 9 m i terræn. Det betyder, at de som oftest ikke skal med.

Der er også en anden god grund specielt for lågerne her. Som løber kan man - berettiget - komme i tvivl om, stien er passabel, når man sætter en streg på tvæs af stien.

Nu er vi ovre i noget, der kan være lidt kontroversielt. Skal trapper som disse med?

De er sådan set meget tydelige, men da de ikke fører et sted hen for løberen, og de i høj grad vil forstyrre læsbarheden af kortet, så skal de - efter min mening - ikke med. I hvert fald ikke, når de er normale at finde i terrænet.

Dette gælder også kældertrapper og brandtrapper typisk for enden af etageejendomme. De vil langt hen ad vejen blot mindske læsbarheden og ikke have nogen orienteringsmæssig værdi.

Også her er vi delvist i et spørgsmål om smag. Jeg fandt busskuret stort og fremtrædende nok til at tage med. Men hvis kortet i forvejen har mange detaljer, skal man nok udelade dem.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man er konsekvent. Hvis man har busskure med et sted på kortet, så skal de være med alle steder.