Emne 3015

Knipling

Jeg var nok midt i trediverne, da min mormor spurgte om jeg ville have min oldemors kniplebræt og nogle kniplepinde. Da jeg altid har været meget kreativ, tænkte hun nok at det lige var noget for mig. Sammen med disse ting fik jeg også nogle af min oldemors kniplinger, deriblandt en stor kniplet bort til en stor dug.

Kniplebrættets betræk var noget mølædt, så gik jeg i gang med at renovere det med et nyt betræk, og da jeg tog betrækket af valsen, var der kun et tyndt stykke lærred rundt om valsen, som var stoppet med savsmuld. Jeg holdt vejret, undlod at nyse og fik hurtigt sat et nyt stykke stof/filt på sammen med resten af brættet.

Jeg fik lært at kniple på en aftenskole og kastede mig ud i en fri fantasi knipling, som skulle ende med at blive syet på et lækkert stykke ruskind, til et bælte, der skulle lukkes med et spænde, som jeg også havde arvet.

Desværre skete der det, at i 1994 brændte min lejlighed sammen med alle mine ejendele, og så gik jeg helt i stå med at kniple.

Jeg kom i gang med det igen i 2012 og knipler nu mere moderne kniplinger i forskellige farver.

Tidligere brugte man typisk et kniplebræt med valse, men i dag går man mere og mere over til det vi kalder et ”skubbebræt” som er et fladt bræt delt op i tre eller fire vandrette plader, så man kan tage dem op, en efter en, efterhånden som kniplingen vokser og dermed skubber den opad, så der igen er plads til at kniplingen kan blive kniplet nedad.