... er duft og skønhed, men vi vil alligevel henvise til rosen i tekst og billeder fra tiden, som de fleste af vore viser handler om, nemlig da der var ædle riddere og smukke jomfruer:
Codex Manesse: "(...) Manessiske håndskrift eller Grosse Heidelberger Liederhandschrift (Bodmer) er et manuskript fra mellem 1305 og 1340 fra Zürich. Det indeholder kærlighedsdigte (minnesange) på middelhøjtysk af betydelige digtere; mange er kendte herskere. Den tyske minnesangstradition var påvirket af provençalsk trubadurtradition."
Læg mærke til, hvordan rosen med sine karakteristiske fem kronblade er et af de væsentligste elementer foruden krig og kærlighed:
Roman de la Rose (udvalg af illustrationer)
https://da.wikipedia.org/wiki/Roseromanen
https://en.wikipedia.org/wiki/Roman_de_la_Rose
Med illustrationer fra omkring 1490-1500. http://www.bl.uk/manuscripts/Viewer.aspx?ref=harley_ms_4425_fs001r
Teksten til Roman de la Rose blev påbegyndt omkring 1220, muligvis af Guillaume de Lorris, og blev genoptaget og fortsat af Jean de Meun mellem 1269 og 1278. Der findes adskillige manuskripter med unikke illustrationer.
Fortællingen har form af en drøm, der skildrer hovedpersonen L'Amans' ('Elskeren') oplevelser, som i første del udspænder sig i en muromkranset have. Gennem fortællingen benyttes navnet Rose om såvel den kvindelige hovedperson og som et abstrakt symbol på kvindelig seksualtiet. De øvrige navne er personifikationer af de elementer, der konstituerer en romance. I den sidst tilkomne del af bogen indgår hovedpersonen i samtaler med allegoriske personer som Fornuft, Natur og Ånd og opnår til sidst sit mål.
Bogen var formentlig, bortset fra bibelen, den mest læste i Europa i det 14. og det 15. århundrede.
Teksten til det manuskript, illustrationerne stammer fra, blev kopieret fra en udgave trykt i Lyon, formentlig omkring 1487 (se: Kren og McKendrick: Illuminating the Renaissance, 2003, no. 120).
Illustratorerne fulgte ikke forlæggene fra det trykte eksemplar. Selve teksten foregribes af en liste med rubrikker på siderne 3r-6v.
Dekoration:
4 store miniaturer i farver og med guld, med stor initial med akantusløv og fuld panelbort med naturlige gengivelser af blomster, akantusløv, fugle og insekter.
88 spalteminiaturer i farver og med guld.
Initialer i farver og med guld.
Mindre initialer i blåt med rødpensornamentik eller i guld med sortpensornamentik.
Kalligrafiske udsmykninger i rødt blæk (siderne 134v-136r)
Kapitæler markeret med blanding af kviksølvklorid og limevand.
Miniaturerne er tilskrevet 'Bønnebogsmesteren fra omkring 1500'. https://en.wikipedia.org/wiki/Master_of_the_Prayer_Books_of_around_1500
Praktisk:
f. betyder folio (blad/side), mens r og v betyder recto og verso: https://da.wikipedia.org/wiki/Recto_og_verso