Mandag d. 24. februar var der indkaldt til freds-demonstration i anledning af 3-året for krigens udbrud i Ukraine. Arrangørerne var alle de politiske partier i Hjørring Byråd i samarbejde med højskolen og valgmenigheden.

Godt 100 mennesker mødtes i regnvejr på Vrå Station kl. 16 og gik samlet til Vrå Valgmenigheds kirke, hvor der var en mindre markering af dagen sammen med præst Michael Gammelgaard Vielsted.

Efter denne stemningsfyldte begivenhed fortsatte optoget til Vrå Højskole, hvor forstander Lars Vestergaard bød velkommen.