Iliaden, 22. sang.

Achilleus og Hektor skal til at slås. Hektor har dræbt Achilleus´ ven Patroklos og Achilleus vil have hævn…

"Peleus' søn, jeg vil ikke mer flygte for dig som førhen. 250

Tre gange fik du mig jaget om byen, og jeg turde ikke

stå dig imod for at slås. Men nu har jeg lyst til at vove

kampen og tage dit liv eller også forlise mit eget.

Lad os da sværge en ed ved guderne! De er de bedste

vidner og vogtere over hvad mennesker er overens om. 255

Dit lig skænder jeg ikke hvis Zeus der holder aigiden

skænker mig sejren og jeg blir den der berøver dig livet.

Når jeg, Achilles, har taget din rustning af dine skuldre,

gir jeg Achaiernes sønner dit lig. Og du gør det samme."

Men Peleiden så i forbitrelse på ham og sagde: 260

"Hektor, tal ikke til mig om ed, dit afsindige afskum!

Lige så lidt der er ed mellem menneskevæsner og løver

eller forståelse findes imellem ulven og fåret,

mellem de dyr der er skabt som hinandens evige fjender,

lige så lidt kan vi blive venner og slutte en edspagt 265

førend den ene eller den anden af os er faldet

og med sit blod har mættet den oksehudsrystende Ares.

Husk du nu alt du har lært! Nu gælder det om at beherske

kunsten at slås med et spyd og uforsagt kæmpe på valen.

Nu er det slut med at slippe. For straks vil Pallas Athene 270

slå dig med dette mit spyd. Og så skal du endelig sone

alle de drab du begik på dem der var mine venner!"