sidste nyt

prøvelejlighed

20. august 2020

Det er planen at etablere en form for rå prøvelejlighed på 3/4 sal. + taget – en ”mockup” – hvor man dels kan se størrelsen og volumen af et modul, størrelse af terrasse mv. samt se hvad man har af udsigt fra de forskellige plan. Det er vores oplevelse, at det alene ud fra tegninger og visualiseringer kan være svært at forstille sig mulighederne. Derimod har vi oplevet med de folk, som har været med inde i bygningen og på op taget, at man får en aha-oplevelse, når man ser ind over byen og ud over skovene og fjorden.

I første omgang vil vi invitere dem som via hjemmesiden har tilkendegivet interessen for projektet – som selvfølgelig skal have muligheden for at købe først.

Vi håber at man vil gå efter at købe lejlighederne på ”roden”, så man får så mange forskellige og helt unikke lejligheder som muligt. Ved køb af lejlighederne på ”roden” står køberne helt frit mht. hvem man vil alliere sig med både mht. arkitekt og håndværkere.

Ved et køb på ”roden” er køber indledningsvis ude i en mindre investering end ved køb af en færdig lejlighed, - som måske vil kræve, at man skal have solgt anden bolig først.

Udover at vi selvfølgelig gerne vil gennemføre projektet med New Yorker lejligheder, så håber vi også at der er nogen som kan se muligheden i f.eks. at etablere noget liberalt kreativt erhverv evt. ifm. egen bolig.

Så vi er åbne over for alle ideer, som kan være med til at skabe et spændende og anderledes miljø på stedet.

Vi forventer at prøvemodulet er etableret i løbet af september.

STATUS

19. august 2020

Status på slagteriet er, at man nu har fjernet alle bygninger på den del af ”slagteriet”, som kommunen overtager – og hvor kommunen har planer om etablering af en grøn park.

På arealet hvor det er planen at etablere New Yorker lejlighederne, er der nu kun de bygninger tilbage, som skal genbruges - hovedbygningen til lejlighederne (og evt. noget liberalt erhverv) samt bygningen mod det tidligere jernbaneterræn, der tænkes anvendt til garager og depot mv.

Hovedbygningen skal som det næste tømmes for maskiner mv. og de murede facader skal sammen med diverse skillevægge fjernes, før etableringen af råhusmodulerne.

lokalplan nr. 304

28. januar 2020 - Lokalplan godkendes af byrådet

https://dokument.plandata.dk/20_9647409_1561547882962.pdf