Underviserens guide
Forløbets opbygning og formål
Målet er, at eleverne gennem konkret erfaring med emnerne og en eksperimenterende tilgang, får mulighed for at arbejde med opgaver og udfordringer de ikke nødvendigvis kender svaret eller løsningen til på forhånd. Eleverne skal være undersøgende, de skal fordybe sig, arbejde med konkrete løsninger, være kreative og innovative og så forhåbentlig udfordre de vante tankemønstre.
De skal arbejde individuelt og i grupper for at udfordre egne evner og deres samarbejdskompetencer.
Forløbet og sitet er bygget op som inspiration og IKKE som et undervisningsforløb. Det betyder, at du som underviser bestemmer hvad man kan og ikke skal gøre. Der kan derfor sagtens ændres på rækkefølgen i modulerne, findes nye videoer og laves andre forsøg eller projekter, ligesom at introduceringen af hvert modul ikke er beskrevet. Det anbefales dog, at eTekstiler&wearables placeres til slut, da dette modul kombinerer flere af de forrige moduler rent fagligt, med mindre man ønsker at gribe forløbet anderledes an.
HUSK at elevernes faglige forståelse og tilgang til eksperimenterende undervisning kan være meget forskellig, hvorfor dette site og dets undervisningsplan er ment som et udgangspunkt og inspiration. Det er utrolig vigtigt at tilpasse og gøre forløbet til sit eget, sammen med de unge man skal undervise.
Forløbet er bygget over 7 moduler.
CO2,
Elektriske kredsløb
Sol-energi; Vi bygger powerbanks og havelamper
Power to X; Vi laver elektrolyseforsøg
Vind-energi; vi laver forsøg med vindmøller og vindenergi
Vand-energi; Vi laver forsøg med vandkraft og pumpekraft
eTekstiler; Vi leger med el-kredsløb og solenergi i tekstiler og wearables
I drejebøgerne nedenfor finder du mere information om opbygning og gennemførelse af de enkelte moduler i forløbet. Der er god tid til at afvikle hele forløbet, hvilket giver plads og mulighed for, at man kan betone og gøre det til sit eget. Derudover er der også plads og tid til at lære eleverne at kende og skabe en god relation til dem.
Modul 1 - 4 afvikles i første halvår, men modul 5 - 7 afvikles i andet halvår.
Didaktiske overvejelser
Forløbet er bygget op omkring praktiske forsøg og produktudvikling, samt en nysgerrig eksperimenterende tilgang til energi og elektriske kredsløb.
Forløbet kan derfor også sagtens bruges som led i undervisning i Teknologiforståelse. Læs mere her på EMU om Teknologiforståelse.
Deltagerne arbejder både med individuelle opgaver og i mindre grupper om fælles projekter og forsøg i de forskellige moduler.
De unge vil ofte arbejde med problemstillinger hvorfor ProjectBased Learning - PBL vil være et godt udgangspunkt:
PBL - Projektbaseret Læring:
Det er vigtigt med tydelig styring og krav til de forskellige punkter samt timeouts undervejs, hvor der samles op, så eleverne kan føle sig trygge - især hvis det er nyt at arbejde undersøgende, eksperimenterende og innovativt. Dette vil især være udgangspunktet for de fleste valghold, da man ikke kender eleverne og deres forudsætninger på forhånd.
Derfor kan man med fordel tage udgangspunkt i nedenstående “model”, når man arbejder med grundelementerne fra STEM:
Forstå udfordringen:
Læreren præsenterer udfordringen. Elevgrupper og lærer bliver enige om mål og rammer for det kommende arbejde. Grupperne beskriver udfordringen med egne ord.Undersøge:
Elevgrupperne kortlægger relevant viden, som de får brug for i arbejdet med udfordringen. De skaffer og tilegner sig viden.Få idéer:
Elevgrupperne forhandler og vælger ideer, de vil gå videre med.Konkretisere:
Elevgrupperne konkretiserer, skitserer og vælger materialer til den konkrete ide. De planlægger det videre arbejde, og fordeler opgaverne.Konstruere:
Elevgrupperne virkeliggører deres ide til prototype med valgte materialer og redskaber.Forbedre:
Elevgrupperne tester, evaluerer og forbedrer prototypen.Præsentere:
Elevgrupperne præsenterer løsning, overvejelser om designprocessen og valg truffet undervejs.
Følgende oversigt kan også være godt som rettesnor, når man skal planlægge sit forløb, så undervisningsmiljøet er klart til PBL:
Der findes mange “modeller”, planlægningsværktøjer og veje til at arbejde med science på en undersøgende måde, her fx LEAPS: https://leapsskoler.dk/hvad-er-leaps/
LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science.
Formålet med LEAPS er at øge læring og engagement hos elever i grundskolen generelt, og med særligt fokus på STEM-fagene.
Dette sker gennem projektbaseret læring, hvor eleverne fordyber sig i engagerende problemstillinger, der trækker tråde til det omkringliggende samfund – lokalt, såvel som nationalt og globalt.
PBL kan også stå for Problembaseret Læring og her kan der fx tages udgangspunkt i Allborg modellen: https://www.pbl.aau.dk/digitalAssets/345/345114_148026_pbl-aalborg-modellen_dk--1-.pdf
Aalborg modellen
Grundprincipper:
Problemet som udgangspunkt
Projektorganisering i grupper
Projektet understøttes af kurser
Samarbejde: grupper, vejleder og eksterne parter
Eksemplaritet
Ansvar for egen læring
Designtænkning og designprocesser
At være ideskabende, tænke ud af boksen, skabe og designe nyt, være i åbne processer osv, kræver at man prøver og “springer” ud i det for at få den nødvendige erfaring, men det kræver også støtte og vejledning.
Derfor kan det være en fordel at støtte sig til eksisterende modeller og vejledninger, som fx CRAFT modellen: https://www.craft-it.dk/craft-workflow
CRAFT er samarbejde om innovativ problemløsning med it som accelerator for processer og produkt. CRAFT understøtter skolernes hverdagspraksis, hvor samarbejde, innovation, problemløsning og brug af it i en global verden er omdrejningspunktet. CRAFT kan tilføjes et allerede planlagt forløb/projekt, og med it-delen som en understøttende faktor, accelereres fokus på de tværgående og det 21. århundredes kompetencer og teknologi. CRAFT er afprøvning og videnspredning af innovationsprocesser, skole-virksomhedssamarbejde samt teknologi som bærende og understøttende element i proces og produkt.
I CRAFT arbejder man i 5.- 8. klasse med de fire elevpositioner fra temaet IT og medier i fælles mål, det tværgående tema innovation og entreprenørskab, og derfor også et udpluk af det 21. århundredes kompetencer.
Den fulde version kan hentes her: https://drive.google.com/file/d/1l48v8IA3SQAjzWVtWP0O31IHElL7GZ4D/view
Her kommer man i dybden med modellen og får givet en masse øvelser og værktøjer, der kan bruges direkte i undervisningen.
En anden model når der skal arbejdes med at skabe, udvikle og arbejde i proces, kunne være denne her: https://drive.google.com/drive/folders/1c1zpnfN8tk-vh94r3yW12g5RRvv63SMv?usp=sharing
Flemming Bech Thøisen, tidligere FabLab leder Odense, er inspireret og har videreudviklet på Design2innovater fra Designskolen i Koldings designmetode, så det passer til folkeskolen i forbindelse med projektet: HEJFIVE - KLOGE HÆNDER
Det handler som underviser om, at vide hvor i processen man er, og hvad næste step for eleverne er. Den er inddelt i 4 hovedområder - åbne og lukke, samt udforske og udvikle.
Til hvert område er der en lang række værktøjer, der har hvert sit formål, som alle er beskrevet, også med dertilhørende tips og tricks.
Derudover er der også en kategori der hedder Proces, hvor fokus er på selve processen, og at det kan kræve ændring af fokus eller energi, når der skal arbejdes med ideudvikling og være skabende processer.
Sikkerhed
Specifikke noter om sikkerhed i forbindelse med aktiviteter
18650 batterier og powerbank
Elektrolyse - https://at.dk/regler/at-vejledninger/elevers-anvendelse-stoffer-materialer-4-01-7/#h2capther1
Formål og kompetenceområder
Formålet med forløbet er at give unge indblik i principper omkring "naturlige" energikilder og en forståelse for hvordan de kan være en del af løsningen til klimabalancen.
Målet er at øge forståelse og lyst til at arbejde med emnerne gennem praktiske og relevante øvelser individuelt og i grupper.
Kompetenceområder:
Forløbet sætter fokus på følgende kompetenceområder:
Naturfag:
Eleven vil gennem forløbet udvikle dets naturfaglige kompetencer og arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til miljø, natur, naturgrundlag, levevilkår og til menneske og samfund.
Eleverne skal tilegne sig naturfaglige arbejdsformer og tankegange anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte elev og for samfundet lokalt og globalt.
Naturfag fagformål: https://emu.dk/sites/default/files/2018-11/Naturfag%2010.%20klasse%20-%20januar%202016_0.pdf
Teknologiforståelse:
Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning. Faghæfte Teknologiforståelse som selvstændigt fag.
Og her mere specifikt ifm. F/K:
Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores for- ståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grund læggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Faghæfte teknologiforståelse integreret i F/K.
Innovation og entreprenørskab:
Handlingskompetence:
Eleven kan i samarbejde med andre tage initiativ til og planlægge, tage ansvar for, lede, organisere og udføre projekter i en konkret kontekst
Kreativitetskompetence:
Eleven kan selvstændigt, vedholdende, eksperimenterende og undersøgende i kreative processer, og vurdere resultaterne ud fra faglig viden, erfaringer og æstetiske kriterier
Omverdenskompetence:
Eleven kan på baggrund af forståelse af egen identitet og kulturel baggrund orientere sig i og vurdere teknologiske, økonomiske, kulturelle og sociale kontekster
Ovenstående er fra Nordisk ministerråd: https://www.ffe-ye.dk/media/783491/fra-droem-til-virkelighed.pdf
Materialer
I drejebøger og øvelsesvejledninger fremgår behovet for materialer til de enkelte forsøg og opgaver.
Enkelte materialer, udstyr og redskaber forbliver på skolen. Andre materialer, udstyr og redskaber, der indgår i individuelle projekter, som f.eks. powerbanks o.lign. får eleverne med hjem.
Materialelisten kan ses ved at klikke nedenfor. Regnearket er opdelt i de tre forløb.
I den visuelle kopi ses både kassens indhold og hvad der er sendt med undervisere hjem.
ChangeLog
Udgivet 09.11.2020
24.11.2020: Materialelister er lagt op/Sophie Hovdekorp