FORMTYPER

I dette afsnit gennemgås forskellige formtyper. I formtyperne indgår ikke intro, outro, bro og mellemspil, da disse elementer blot er fyld, der kan indgå i alle formtyperne.

Formtyperne kan alle varieres i større eller mindre grad, og her gives derfor kun eksempler på de mest normale variationer. Der findes rytmisk musik der ikke benytter disse formtyper, men som regel vil det være en variation af disse.

Popform

Popformen benyttes ofte i pop- og rockmusik. Popformen kendetegnes ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B).

Hovedformled: ABABABB, AABABBB el. lign.

Eksempel: In Your Eyes (The Weeknd)

Udvidet popform

Den udvidede popform er som popformen kendetegnet ved en vekslen mellem vers (A) og omkvæd (B), men her indgår også et eller flere kontraststykker (C).

Hovedformled: ABABCBB, AABABCACB el. lign.

Eksempel: COPYCAT (Billie Eilish)

Strofisk form

I den strofiske form gentages det samme formled, eventuelt med små variationer i fx tekst, instrumentation og soloer. Den strofiske form bruges ofte i viser, og i musik der har rødder i blues eller folkemusik.

Hovedformled: AAA, AAAAAA el. lign.

Eksempel: Det var en lørdag aften

AABA-form

AABA formen er som navnet angiver en form af typen AABA. A-stykkerne er velkendte og B-stykket er kontraststykke. Denne formtype bliver primært brugt i klassisk musik, i jazz og i ældre populærmusik. Formen kan eventuelt udvides med et eller flere A og B stykker, eller AABA stykket kan gentages flere gange.

Hovedformled: AABA, AABABA, AABAAABA el. lign.

Eksempel: Over The Rainbow

Bueform

Bueformen optræder mest i klassisk musik, og kun meget sjældent sjældent i rytmisk musik. Betegnelse for symmetriske formtyper. ABA og ABCBA formen er et eksempel på en Bueform.

Hovedformled: ABA, ABCBA, ABACABA

Rondoform

Rondoformen stammer fra barokken (klassisk musik). Antallet af temaer kan variere fra stykke til stykke, og det periodisk tilbagevendende tema (A) er der nogle gang pyntet på, gjort anderledes eller kortere for at skabe variation. Temaet (A) kaldes 'ritornel' og de varierende formled (B,C,D...) kaldes 'episoder'.

Eksempel: ABACADA.....ect.

OPGAVE 2 OM FORMTYPER

I grupper skal i analysere formen på et af følgende stykker. Hvilke dele kan I høre? Hvilken formtype er der tale om?

Hvis man bliver  hurtigt færdig (nogle sange er længere/sværere end andre) kan man prøve en af de andre sange.

VEJLEDNING TIL FORMANALYSE

1. Struktur

Vi starter formanalysen med at skrive musikstykkets struktur ned. På den måde kan vi hurtigt få en idé om, hvordan musikstykket er opbygget. Hvert formled navngives med fortløbende bogstavnavne A, B, C osv. - to ens formled gives samme bogstav. En eventuel intro (forspil) angives dog med bogstavet I, og en eventuel outro (coda-del, efterspil) angives med bogstavet O.

I opdelingen i formled er det nødvendigt at tage hensyn til blandt andet melodien, rytmikken, harmonikken(akkorderne) og teksten. Det handler om at finde ligheder og forskelle i de forskellige formled. Hvis to formled ikke er identiske, men ens nok til at man ikke vil give dem hver sit bogstav, kan man notere et mærke (') efter det ene bogstav, fx A A' (udtales A-mærke). A A' angiver altså to næsten ens formled.

2. Funktion

Vi skal nu notere hvilken funktion de forskellige formled har (fx intro, vers, omkvæd).

3. Metrik/takter

Vi skriver til sidst musikstykkets metrik ned, dvs. antallet af takter hvert formled varer. Det kan være en god idé at skrive tidstællingen ned i skemaet, så man hurtigt kan genhøre en bestemt formdel.

4. Tid

Det kan være hensigtsmæssigt også at indsætte tidskoder, så vi har nemmere ved at finde de enkelte skift i musikken på en optagelse. Det er særligt smart, hvis man ikke er helt enige om, hvilke dele af musikken der er en del af hvilke formled.

Et eksempel: Shape of you

Formanalysen for Shape of you ses herunder - det er en udvidet popform (fordi sangen indeholder vers, omkvæd og kontraststykke)

5. Analyse og  Argumentation

Tit undersøger man hvilken formtype sangen passer ind i.

Det er vigtigt at argumentere for sin formanalyse, dvs. forklare hvorfor man er kommet frem til lige netop denne inddeling. Man kan fx forklare hvad der adskiller verset fra omkvædet. Hvis forminddelingen ikke er entydig kan man evt. give et bud på andre forminddelinger.

Man kan også diskutere, om forminddelingen er typisk i forhold til stilarten og til de gængse formtyper.