Sangen er i taktarten 4/4 og den har et hurtigt tempo. Sangen er i en ren g-mol skala.
Allerede fra starten af sangen bliver man fanget af melodien. Sangen starter med en intro der bare er et pluck og en lead hvis lydniveau lige så stille bliver højere og højere og et low pass filter der gradvist øges i frekvens. Hen imod slutningen af introen kommer der en riser, leaden bliver meget lys og når den slutter er der en stortromme og et crashbækken. Efter dette bliver leaden lidt dybere og der kommer en bas. Når der er blevet spillet nogle takter med dette kommer der også nogle trommer ind i billedet. Nogle få takter efter dette starter det første buildup, her begynder leaden at "gå i hak", altså gentage sig selv efter kortere og kortere tid og lilletrommen bliver slået igen og igen med en pause mellem hvert slag, der starter med ikke at være så lille heller, men efter lidt tid bliver pausen mellem hvert slag noget mindre og nogle få gange bliver den slået lidt ekstra gange. Buildup'et slutter med leaden som det eneste man kan høre og så et tromme-fill lige før drop'et. I drop'et kommer der en stortromme og nu er bassen der kun med mellemrum.