Der bor en bager

Teori

Taktarter og rytmer

Det taktarten angiver er antallet af taktslag per takt, og nodeværdien der repræsenterer et taktslag. Taktarten siger intet om tempoet. Man skriver taktarten til højre for nøglen som en brøk, men uden brøkstreg. Man angiver kun taktarten i det første nodesystem. Brøkens tæller er det tal der angiver antallet af taktslag per takt og nævneren angiver nodeværdien der repræsenterer et taktslag, også kaldet tællenoden.

3/4 er en af de mest almindelige taktarte. Den bruges især i valse, men den bruges også i al anden slags musik. En 3/4-takt har i hver takt 3 taktslag, hvor hvert taktslag repræsenteres af en 4.-delsnode. Betoningsmønstret i tredelte taktarter er "tung-let-let".

Nøgler i nodesystemet

I et nodesystem repræsenterer hver node en af stamtonerne. For at fastlægge hvilken tone hver node svarer til, altså tonehøjden, bruges en nøgle. Selvom man egentlig kun behøver én nøgle, ville dette gøre det meget besværligt at læse noder, da det ville sørge at noderne tit har mange bilinjer. På grund af dette benyttes tre forskellige nøgler, der tager udgangspunkt i hver sin tone, da dette minimerer brugen af bilinjer. Nøgler er altid noteret i begyndelsen af nodesystemet. De tre nøgler er:

• G-nøglen (diskantnøglen), der fastlægger at placeringen af g (over midter-c) er 2. linje i nodesystemet. G-nøglen bruges typisk til notation af lyst klingende instrumenter.

•  F-nøglen (basnøglen), der fastlægger at placeringen af f (under midter-c) er 4. linje i nodesystemet. F-nøglen bruges typisk til notation af dybt klingende instrumenter.

• C-nøglen, der har to udgaver, den ene er kaldt altnøglen (eller bratschnøglen) og den anden er kaldt tenornøglen. Altnøglen fastlægger at placeringen af midter-c er 3. linje i nodesystemet og tenornøglen fastlægger at placeringen af midter-c er 4. linje i nodesystemet. Det er C-nøglens midte der upeger nodelinjen midter-c er placeret på.

Funktionerne tonika, subdominant og dominant

Tonika er treklangen der ligger på det første trin i tonarten (f.eks. i tonarten E-dur er E tonika). Tonika er normalt det tonale hvilepunkt i en komposotion og opfattes som "hjemme".

Subdominant er treklangen der ligger på det fjerde trin i tonarten (f.eks. i tonarten E-dur er A subdominant). Subdominant bliver i få tilfælde kaldt for tonartens underdominant. Tit bliver subdominanten efterfulgt af en tonika eller en dominant akkord. Subdominanten har en ledende effekt mod tonika, men ikke ligesom dominantens ledetone til tonika. Man kan beskrive subdominanten som "kortvarigt ude". Subdominanten er, i mol-tonarter, i mol.

Dominant er treklangen der ligger på det femte trin i tonarten (f.eks. i tonarten E-dur er H dominant). Dominanten er den væsentligste akkrod efter tonika. Dominanten leder tilbage til tonika, dette er fordi dens spænding gør at ens øre gerne vil have den bliver opløst til tonika. Dominanten er i de fleste tilfælde i dur, uanset om det er en dur- eller moltonart, dette sørger nemlig for at ledetonen til tonike bevares.

Opgave 1

Opgave 2

Fandt nogle andre instrumenter og tilføjede nogle trommer.

Tilføjede noget dybbere bas for at udfylde hele spektrummet af frekvenser. Tilføjede noget side chain for at sørge for at basen gav "plads" til stor trommen.