Den korte historie om Mandefællesskaberne i Roskilde og TrygFonden og anskaffelse af el køretøjer
Projektet med køretøjer startede med den store støtte fra TrygFonden på 350.000 kr. Som vi fik tildelt medio december 2022. Baseret på en projektbeskrivelse om at få gangbesværede ud at gå - med lidt hjælp af nogle køretøjer, så man også kommer hjem igen. Projektet er lavet af aktivitetsledelsen i Mandefællesskaberne i Roskilde,
Mandefællesskaberne er startet af Sundhedscenteret i 2017, men fra 2021 er det forankret i Røde Kors.
Før vi kunne anskaffe de elektriske køretøjer, skulle vi finde et passende sted at opbevare køretøjerne. Og hvor det var muligt at få opladet dem.
Det lykkedes at finde en garage på Sankt Hans området med en meget stor imødekommenhed og velvillig hjælp fra Roskilde Kommune.
Vi startede i januar 2023 med indkøb af 3 Lindebjerg el-scootere. Den ene var en LM-900 med to sæder, de 2 andre LM-800 til 1 person. Fordelen ved at have 2 sæder var, at den ene person kunne skifte imellem at køre og at gå.
En væsentlig ide i projektet er netop at give de gangbesværede mulighed for at komme ud at gå. Og at kunne hvile sig ind imellem, ved at blive transporteret. Og andre, der slet ikke kan gå, kan med hjælp fra raske og rørige personer komme ud i de utroligt mange og dejlige områder, som er i og ved Roskilde.
Det har været lidt af en udfordring at få kunder i butikken. Det tager lang tid at komme ud med budskabet, men vi er i en rigtig god fase nu med nogle gode flyers, mange mund-til-mund kanaler og støtte fra forskellig side, som f.eks Sundhedscentret.
Og vores månedlige Nyhedsbrev, som bliver sendt til mange.
Facebook bliver også benyttet i stor stil.
Og annonceringer og historier i lokalaviser.
Vi har fast gå-tur hver tirsdag formiddag fra garagen ved Centralmagasinet på Sankt Hans. Vi startede med fredag eftermiddage, men flyttede til tirsdag formiddage, da det virkede mere tilgængeligt.
På længere sigt er det meningen at flere selvkørende gå-grupper i lokalområdet kan få adgang til at benytte køretøjerne. Med mere fleksible tider.
Men hvorfor anskaffe de 2 Eagle Golf køretøjer? Og hvorfor nu?
Vi havde i alt fået 350.000 kr hvoraf vi havde brugt 122.000 til indkøb af de tre Lindebjerg scootere - i januar 2023.
Projektstøtten kører frem til november 2024 og det var vigtigt at beslutte sig til at få anskaffet de sidste køretøjer og få mere gang i projektet inden tidsrummet for støtten udløb.
Vi har hele tiden været i tvivl om, hvilken type køretøjer vi skulle anskaffe for de sidste midler. Per og Peter tog en tur over til Rødkilde Gods på Fyn, som havde mange forskellige ATV køretøjer.
Vi havde valgt at afprøve en Farmer4 med plads til 4 personer og en Eagle Golf til 4 personer. Farmer4 var rigtig god til offroad kørsel med store dæk, men kunne ikke registreres til at køre på offentlig vej.
Det kunne Golf4. Der var også en Golf6, til 6 personer, men den kunne heller ikke indregistreres.
Det var vigtigt at kunne køre inde i byen, når vi havde ture til havn, domkirke og rundt til de berømte kilder.
Og til længere ture til Hedeland og de andre grusgrave, som er lavet til rekreative områder.
Det er ikke accepteret, at vi bare kører inde i skove eller i Hedeland uden at have specielle aftaler. Vi skal aftale fra gang til gang, hvis vi vil køre i skovene eller i Hedeland.
Mulighederne for at køre ud til de foreløbig 2 tipier, som vi har fået opført, dels ved Boserupgård Naturcenter og dels i den østlige ende af Hedeland, er også en del af overvejelserne ved købet.
Hilsen fra Mandefællesskaberne i Roskilde - i Røde Kors - tlf.: 4012 7410
På Facebook: “Natur for Alle - Roskilde” https://www.facebook.com/groups/251670760706273/