Mandefællesskaber - hvad er det?
Tilbuddet er til dig der bor i Roskilde og omegn.
Ved at deltage i en mandegruppe kan du få nye livsvenner. Du ser ind i andres livsmønster, og baggrunden for det liv de har levet og præget dem til det de er i dag…. og de ser dig…..
Hvis du vil deltage i en mandegruppe, så kontakt os på mailen: roskilde.mandefaellesskaber@rodekors.dk
eller på telefon 40 12 74 10
Mandefælleskaber er mental sundhed.
Savner du nye venskaber og et nyt fællesskab? Så er Mandefællesskabet måske noget for dig!
Har Mandefælleskaber din interesse?
Det forbygger ensomhed og isolation.
Giver livsglæde.
Styrker din identitetsopfattelse.
Du lytter til betydningsfulde historier.
Du fortæller om det der har haft betydning for dit liv og deler det med andre.
Du hører om andres op- og nedture.
Du får skabt nye livsvidner og måske nære venskaber.
I laver sjove ting sammen.
Mandefællesskabet er for dig, der er nået ”en moden alder”. Mange er pensionister, mens andre stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet.
Det er for dig som har lyst til at skabe et nyt netværk i et fællesskab KUN for mænd.
I er en gruppe af 5-8 mænd, der mødes et par timer hver 14. dag til mandesnak og udflugter.
De første fire gange mødes I sammen med en frivillig og speciel uddannet facilitator. Her lærer I hinanden at kende og drøfter hvordan I ønsker netop JERES fællesskab skal formes. Der vælges en Tovholder og I beslutter hvor og hvordan I vil mødes fremover.
Vi starter også Mandefællesskaber op i naturen og mandefællesskaber med litteraturlæsning og madlavning som aktivitet.
En nuværende deltagere siger:
”I mit mandefællesskab tager vi på ture hver anden gang vi mødes og de andre gange mødes vi til kaffe og snak hos hinanden. Det fungerer rigtigt godt og for mig giver det livskvalitet og glæde - faktisk er der også ved at komme nogle venskaber ud af det”
Mandefælleskaber er for dig, der vil lære nye og interessante mennesker at kende ved at opbygge relationer til andre i din situation.
Du har måske oplevet at miste de mennesker, som har fulgt dig gennem livet, og som kender din historie. Når du deler din livshistorie med andre, kan det skabe nye livsvidner og nære venskaber.
Mandefællesskaberne er for dig, som vil fastholde et aktivt netværk og for dig som gerne vil udbygge din bekendtskabskreds og dit netværk.
Mandefællesskaberne er startet af Sundhedscenteret i 2017, men fra 2021 er det forankret i Røde Kors.