Logik

Logik, boolean algebra, logic gates, logiske kredse...

... det er alt sammen det samme, men kan man sin logik, kan man programmere alt hvad man nu kan drømme om (næsten)

Opgaver i logik

Opgaver i logik kan løses med browsersoftware Logic.ly (https://logic.ly/demo/)  som kan simulere logikken

Opgave 1 - Trafiklys

Du er blevet bedt om at programmere trafiklys i et kryds.

Du skal programmere to trafiklys således at når den ene lyser grønt, vil den anden altid lyse rødt, og omvendt.

Opgave 2 - Portstyring

En kunde ønsker et smart system til sin garage. 

Kunden har nummerpladegenkendelse installeret ved indkørslen, som sørger for at åbne garage døren når kunden kører ind på grunden. 

Kunden vil også gerne have et tryk i selve garagen til at åbne porten indefra når kunden skal på arbejde. 

Du skal derfor programmere en løsning som sørger for at åbne garage døren hver gang trykket i garagen, eller genkendelse af nummerpladen bliver aktiveret.

Opgave 3 - Alarm system i bolig

Din kunde ønsker en simpel alarm system i sin bolig med mulighed for at slukke for alarmen.

I boligen er der 6 vinduer – alle med glasbrudsdetektor, og en dør med en dørkontakt.

Hvis enhver glasbrudsdetektor bliver aktiveret, skal der alarmeres.

Hvis dørkontakten bliver aktiveret, skal der også alarmeres, medmindre man afstiller alarmen med en kode eller en knap.

Opgave 4 - Parkeringsgarage

En virksomhed har en parkeringsgarage, hvor de udsteder 2 slags adgangskort. Gæstekort og medarbejder kort.

Virksomheden ønsker et system til at åbne porten for både deres gæster og deres ansatte.

Der er dog visse kriterier der skal overholdes;

- Ansatte har altid adgang til parkerings garagen, både i weekender og helligdage, og også udenfor arbejdstiden.

- Gæster har kun adgang til parkerings garagen i hverdage, i arbejdstiden

Opgave 5 - Udendørs lys

Kunden ønsker mere energibesparelse og komfort i hverdagen. 

De vil derfor automatisere deres udendørsbelysning. Kunden har også en låge i haven, som er ulåst da de modtager mange pakker på alle tidspunkter af døgnet.

Du skal udarbejde en løsning til kunden ud fra følgende kriterier:

- Udendørslamper skal tænde automatisk ved mørkets frembrud

- Udendørslamper skal slukke automatisk efter midnat.

- Udendørslamper skal tænde hvis det er mørkt og havelågen bliver åbnet.

- Udendørslamper skal ikke tænde hvis det er lyst, selv når havelågen bliver åbnet.

Opgave 6 - Bygningsautomatik

Din kunde har en stor bygning med ABA, AIA og KNX installationer som er kørt ind under én samlet BMS system baseret på Niagara platformen.

Kunden ønsker en programmering af bygningsautomatik ud fra følgende kriterier;

- Ved brand skal alle døre og gitter i bygningen åbnes helt, så man kan evakuere flest mennesker og brandvæsenet kan få adgang til bygningen.

- Ved alarmering, f.eks. indbrud, skal bygningen lukkes ned – dvs. alle døre og gitter bliver låst, for at gøre det svært for indbrudstyven at komme ud igen.

- Der skal alarmeres til brandvæsenet i tilfælde af brand

- Der skal alarmeres til G4S ved tilfælde af indbrud

- Ved fejl alarmering på både ABA eller AIA anlæg, skal der tilkaldes en tekniker

Opgave 7 - Foldevægge i konferencerum

Din kunde er et stort hotel, hvor der bliver afholdt konferencer og store forsamlinger. Hotellet har en stor sal med tre lys zoner, som styres af tre afbrydere, som en slags korrespondance.

Hotellet har lige netop fået installeret to nye foldevægge som kan opdele den store lokale op i tre separate lokaler, og ønsker derfor et automatisk system som også opdeler korrespondancen så hvert afbryder styrer sin egen respektive lyszone.

Ydermere skal der selvfølgeligt tages højde for at lokalet også kan opdeles med én enkel foldevæg, så de får et stort lokale, og et mindre et, efter behov. 

Opgave 8 - Smart hjemmestyring

En familie ønsker at automatisere styringen af deres smarte hjem. De har forskellige enheder, herunder lys, termostat og sikkerhedskameraer, som de gerne vil integrere. Opgaven er at udvikle en logisk kreds, der styrer følgende funktioner:

Når ingen er hjemme;
- skal lyset slukkes
- termostaten skal slukkes
- sikkerhedskameraerne skal aktiveres.

Når mindst én person er hjemme;
- skal lyset tænde
- termostaten skal justeres efter indstillede præferencer
- sikkerhedskameraerne skal slukke

Hvis en indbrudsalarm aktiveres;
- skal alle lys tændes
- termostaten slukkes
- sikkerhedskameraerne skal tænde

Opgave 9 - Adgangskontrol til laboratorium

Et laboratorium ønsker at implementere en adgangskontrolmekanisme til deres faciliteter.
De har tre adgangsniveauer: Almindelige medarbejdere, ledere og teknikere. 

Hver medarbejder har et adgangskort.
Opgaven er at udvikle en logisk kreds, der styrer adgangen til laboratoriet med følgende krav:
- Almindelige medarbejdere har adgang til laboratoriet i deres arbejdstid  (kl: 07:00 - 16:00)
- Ledere har adgang til laboratoriet i hverdage på alle tider af døgnet (ikke i weekender og helligdage)
- Teknikere har altid adgang til laboratoriet (24/7/365).
- Hvis en person uden adgangskort forsøger at komme ind i laboratoriet, skal en alarm udløses.


Opgave 10 - Intelligent lysstyring i kontorbygning

En kontorbygning ønsker at optimere energiforbruget ved at implementere intelligent lysstyring. Opgaven er at udvikle en logisk kreds, der styrer belysningen i kontorlokalerne med følgende krav:

- Når ingen er til stede i et kontorlokale, skal lyset slukkes automatisk.
- Hvis der er bevægelse i et kontorlokale, skal lyset tændes automatisk.
- Hvis der er tilstrækkeligt dagslys til at opretholde et ønsket belysningsniveau, skal lyset slukkes uanset bevægelse.
- Lyset skal automatisk tændes/slukkes i henhold til arbejdstiderne i kontorbygningen.