Herunder findes en komplet, kronologisk oversigt over de afgørelser, der er faldet i sagen om Maglesøvej 6. Oversigten taler sit eget tydelige sprog: Holbæk Kommune har gennem et årti systematisk forsøgt at detailstyre og knægte den private ejendomsret ved hjælp af ugyldige forbud, ulovlig ekspropriation, trusler om politianmeldelser og forsøg på mørklægning (via ulovlige afslag på aktindsigt).
I langt størstedelen af sagerne har de statslige myndigheder måttet gribe ind og underkende kommunen.
Januar 2019: Kommunen forsøger at forhindre bolig i ejendommen
Sagen kort: Holbæk Kommune forsøgte at spænde ben for, at det tidligere traktørsteds stueetage kunne anvendes til privat beboelse, og bad Fredningsnævnet om at gribe ind.
Afgørelse (Fredningsnævnet): 🏆 Borger fik medhold. Kommunens forsøg på at forhindre boliganvendelse blev underkendt.
Marts 2019: Striden om kæden
Sagen kort: Kommunen udstedte et påbud om at fjerne en kæde, der ifølge kommunen spærrede for offentlighedens adgang til stien.
Afgørelse (Miljø- og Fødevareklagenævnet): 🏛️ Kommunen fik medhold. Nævnet vurderede, at kæden kunne virke afskrækkende for offentligheden.
April 2019: Kommunens detailstyring af småanlæg underkendes
Sagen kort: Kommunen forsøgte at få Fredningsnævnet til at stoppe et mindre anlægsarbejde med perlesten på ejendommen ved at påstå, at det var i strid med fredningen.
Afgørelse (Fredningsnævnet): 🏆 Borger fik medhold. Kommunens tolkning af fredningen blev underkendt.
Juli 2019: Kommunen forsøger at mørklægge sagen (Del 1)
Sagen kort: For at kunne forsvare sig mod kommunens tiltag anmodede vi om aktindsigt i sagen. Kommunen nægtede at udlevere centrale dokumenter.
Afgørelse (Miljø- og Fødevareklagenævnet): 🏆 Borger fik medhold. Nævnet ophævede kommunens afslag på aktindsigt og tvang dem til at behandle sagen lovligt.
Oktober 2019: Kommunen gribes i ulovlig ekspropriation
Sagen kort: I sin iver efter at gennemtvinge sin vilje greb Holbæk Kommune til det mest indgribende værktøj en myndighed har: De eksproprierede simpelthen en del af vores private ejendom.
Afgørelse (Vejdirektoratet): 🏆 Borger fik medhold. Ekspropriationen blev kendt direkte ulovlig og ophævet. Vejdirektoratet fastslog, at kommunen handlede uden det fornødne lovgrundlag.
Februar 2020: Kommunen forsøger at mørklægge sagen (Del 2)
Sagen kort: Trods det tidligere nederlag i nævnet fortsatte kommunen med at tilbageholde specifikke dokumenter (bl.a. interne vurderinger) i sagen.
Afgørelse (Miljø- og Fødevareklagenævnet): 🏆 Borger fik medhold. Nævnet underkendte atter kommunen, ændrede deres afslag og pålagde kommunen at udlevere fuld aktindsigt.
Oktober 2021: Ugyldigt forbud mod at bo i eget hus
Sagen kort: Kommunen nedlagde et såkaldt § 14-forbud (efter planloven) for at forhindre, at stueetagen blev brugt til bolig og de nærmeste udearealer til have.
Afgørelse (Planklagenævnet): 🏆 Borger fik medhold. Nævnet fastslog, at kommunens forbud led af en "væsentlig retlig mangel" og dermed var ugyldigt.
Oktober 2021: Ugyldigt påbud om fjernelse af elhegn
Sagen kort: Kommunen udstedte et påbud, der krævede et strømførende hegn på ejendommen fjernet.
Oktober 2021: Striden om lokalplanen
Sagen kort: Sideløbende vedtog kommunen en ny lokalplan for området (Lokalplan 14.12) for at fremtvinge deres ønske om at bevare området som udflugtsmål.
Afgørelse (Planklagenævnet): 🏆 Borger fik medhold. Også her fastslog nævnet, at kommunen handlede uden lovhjemmel, og påbuddet blev kendt ugyldigt.
Afgørelse (Planklagenævnet): 🏛️ Kommunen fik medhold. Nævnet godkendte selve lokalplanen, men (som afgørelserne ovenfor viser) kunne kommunen ikke bruge den til ulovligt at smide os ud af vores lovligt etablerede bolig.
Marts 2022: Nævnet fastholder trampestiens forløb
Sagen kort: Vi søgte om tilladelse til at nedlægge et stykke af trampestien mod at etablere et alternativt, fuldt funktionelt stiforløb. Kommunen gav afslag uden overhovedet at ville besigtige alternativet.
Afgørelse (Miljø- og Fødevareklagenævnet): 🏛️ Kommunen fik medhold. Nævnet stadfæstede kommunens afslag.
November 2023: Byretten stadfæster klagenævnets afgørelser
Sagen kort: Som følge af de få afgørelser i 2019 og 2022, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet gav kommunen medhold vedr. kæden og stiforløbet, valgte vi at indbringe sagen for domstolene.
Afgørelse (Retten i Holbæk): 🏛️ Kommunen/Nævnet fik medhold. Byretten frifandt klagenævnet og fastholdt dermed, at nævnets specifikke vurderinger stod ved magt.
Marts 2026: Kommunens absurde "trappe-påbud" ophæves
Sagen kort: På trods af, at byretten blot havde fastholdt stiens forløb, valgte kommunen nu at gå et skridt videre i deres usaglige forfølgelse. De udstedte et påbud om, at vi som private borgere skulle genopbygge og vedligeholde en trappe på vores egen grund – blot fordi den gamle trappe (der hørte til det nedlagte traktørsted) var blevet fjernet. De gik endda så vidt som til at fastholde en politianmeldelse mod os for at fjerne vores egen ejendom.
Afgørelse (Miljø- og Fødevareklagenævnet): 🏆 Borger fik fuldt medhold. Klagenævnet skød kommunens krav fuldstændig ned. Nævnet slog fast, at fjernelsen af den private trappe ikke er en ulovlig nedlæggelse af stien, og at kommunen slet ikke kunne godtgøre, at stien ikke kan benyttes uden trappen. Kommunens politianmeldelse og årelange hetz viste sig endnu engang at være baseret på magtfordrejning uden hold i lovgivningen.
Når man gør regnskabet op for det seneste årtis stridigheder, står én ting lysende klart: Holbæk Kommune har brugt enorme mængder af skatteborgernes penge og administrative ressourcer på at køre sager, som de i sidste ende har tabt.
Ud af de 12 centrale afgørelser i nævn og domstole er fordelingen:
🏆 Vi har fået medhold (og kommunen er blevet underkendt): 8 gange
🏛️ Kommunen har fået medhold: 4 gange
Hvad dækker tallene over? Når man dykker ned i statistikken, bliver kommunens ageren endnu mere kritisabel.
De 4 sager, kommunen rent faktisk har vundet, har udelukkende handlet om at fastholde "status quo" (at en kæde skulle fjernes, at selve trampestiens forløb ikke måtte flyttes, og at de godt måtte vedtage en lokalplan).
Til gengæld dækker de 8 sager, kommunen har tabt, over direkte indgreb i vores retssikkerhed. Her er kommunen blevet taget i at:
Udføre ulovlig ekspropriation af privat ejendom.
Udskrive ugyldige forbud uden lovhjemmel mod at bo i sit eget hus.
Udskrive ugyldige påbud om at fjerne private installationer (både hegn og trapper).
Bryde loven ved at give ulovlige afslag på aktindsigt i et forsøg på at mørklægge sagens dokumenter for os.
Statistikken taler for sig selv: Maglesø-sagen handler ikke længere om naturbeskyttelse. Den er blevet et symbol på en forvaltning, der ikke vil acceptere et nej, og som fortsætter med at opfinde nye ulovlige krav mod enkelte borgere, blot for ikke at tabe ansigt.