I løbet af forløbet har vi løbende fået en introduktion til HTML (Hypertext Markup Language) og CSS (Cascading Style Sheets)
HTML er det sprog, man bruger til at opbygge strukturen på en hjemmeside. Det fungerer som hjemmesidens skelet og beskriver, hvilket indhold der skal være på siden, for eksempel overskrifter, tekst, billeder og links. HTML bestemmer altså ikke udseendet, men hvordan indholdet er organiseret.
En HTML-fil er bygget op af forskellige dele. Primært har vi brugt <head>, <body>, <br> og <h>.
CSS er det, man bruger for at få ens hjemmeside til at se godt ud. Det kan give tekst farve, skrifttype, størrelse og meget mere. For at få det til at virke skal man bare huske at linke til CSS-filen i HTML-koden. CSS gør det muligt at ændre udseendet på flere sider på én gang, så man nemt kan holde designet ensartet. Det kan også bruges til at styre layoutet, som for eksempel placering af billeder, tekst og menuer.
Med HTML og CSS kan man næsten lave lide den hjemmeside man vil. Alene kan HTML kun lave meget simple og kedelige hjemmesider, og CSS alene kan ikke lave en hjemmeside, men sammen virker det. HTML kan godt være lidt kedeligt at programmere, da det er meget det samme, hvor jeg synes CSS er lidt sjovere, da man kan være mere kreativ. Så næste gang jeg skal lave en hjemmeside, kan jeg nu både lave den, og gøre den pæn.
Vi fik som opgave, i vores netværksgrupper, at lave en hjemmeside til en kulturcafe i Søby. Vi skulle inkludere billetbestilling, program, lokaleleje, m.m. Vi skulle også tænke på brugervenlighed, så huske at gøre den enkel at bruge, og gøre den nem at navigere.
Vi lavede et sitemap, hvor vi prøvede at gøre det nemt og intuitivt at navigere. Så lavede vi også et skitse til hvordan siden skulle se, men valgte ikke at følge den.
Prototyping er en ikke-komplet version af ens hjemmeside. Vi nåede kun en prototype, så alle billeder af hjemmesiden er prototypen.
Vi tester vores hjemmeside ved hjælp af en tænke-højt-test. I denne test skal testpersonen fortælle, hvad de tænker, mens de navigerer rundt på siden. På den måde kan vi høre deres umiddelbare reaktioner og opdage, hvor der eventuelt opstår problemer.
Med denne test fandt vi ud af at der skulle ændres på nogle knapper, og at der var en fejl når man skulle skrive i tekstfelterne.