Vi(Aksel, Mads og Marcus) arbejder med årets afsluttende projektopgave, hvor vi har valgt Opgave 2: Uddannelse og information ved hjælp af spil (game based learning).
Projektet tager udgangspunkt i det overordnede tema mis- og desinformation på sociale medier, et emne der lige nu er meget aktuelt, da sociale medier i dag er den mest udbredte nyhedskilde blandt unge. Med stigende brug af AI og deepfakes bliver det kun sværere at skelne mellem fakta og fiktion.
Vores opgave er at designe og udvikle et spil, der kan bruges som undervisningsmateriale om emnet. Spillet skal kunne spilles i en browser, og være passende for den valgte målgruppe. Formålet er at styrke den digitale dannelse, og gøre spillerne bedre til at gennemskue manipulation og falske nyheder.
Udviklingsprocessen følger en agil systemudviklingsmetode, og projektet skal ende ud i et spil og en rapport på omkring 5-12 normalsider.
Rapporten beskriver processen bag udviklingen af et browserbaseret quizspil om mis- og desinformation, målrettet elever i udskolingen. Den indeholder en kommunikationsplan, computerspilsteori, idégenerering og en beskrivelse af selve udviklingsprocessen. Undervejs blev der lavet to tænkehøjt-tests med brugere fra målgruppen, som førte til forbedringer af spillet. Rapporten afsluttes med en konklusion og en evaluering af projektforløbet.
Vores produkt er et quizspil lavet med Gandi IDE, og er målrettet elever i udskolingen. Spillet skal forestille en social medie feed på en tablet, hvor spilleren skal identificere hvilke opslag der ikke indeholder mis- eller desinformation. Man starter med 3 hjerter og 0 point, vælger man rigtigt får man et point, vælger man forkert mister man et hjerte. Spillet slutter når alle hjerter er brugt.
Videogennemgang:
Min primære rolle i projektet var at programmere og udvikle spillet, men jeg hjalp selvfølgelig også til med rapporten undervejs. Produktet var meget mit ansvar, og jeg er ret tilfreds med hvordan det endte.
Generelt synes jeg min indsats var god hele vejen igennem. Jeg lavede noget hver gang vi arbejdede, og var konstant motiveret, nok stærkt hjulpet af at jeg synes det var et sjovt projekt, hvor jeg frit fik lov til at prøve mig frem med programmering.
Samarbejdet fungerede rigtig godt, vi kunne enes om næsten alt og hjalp hinanden når det var nødvendigt. Vi kunne måske have blandet rollerne lidt mere, men det virkede godt at alle gjorde det de var bedst til.
Fagligt har dette forløb givet mig en bedre forståelse af mis- og desinformation og hvor normalt det faktisk er i hverdagen. Jeg fik også opfrisket mine kodeevner, selvom det var en udfordring at gøre spillet så pænt som jeg havde ønsket, da Scratch nok ikke er det bedste til det. Næste gang ville jeg nok have lagt lidt mere energi i designet af spillet frem for ren funktionalitet.