Designcirklen kan anvendes som didaktisk ramme for undervisning og eksperimenter. Designopgaverne tager udgangspunkt i konkrete, virkelighedsnære problemstillinger, som på baggrund af feltstudier søges løst med forskellige prototyper på vej mod et endeligt design.
Gennem det eksperimenterende arbejde tilegner eleverne sig endvidere almene kompetencer i forhold til kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde, kompleks problemløsning og teknologisk mestring. Kompetencer, der er centrale i det 21. århundrede.
I feltstudier undersøger man sit arbejdsfelt I idéfasen skabes der mange og forskellige idéer I fabrikationsfasen vælges teknologier og materialer, der kan bringe prototypen til live Der sker en løbende argumentation af valg og fravalg gennem hele designprocessen Ligesom argumentation, er refleksion til stede i hele designprocessen, men kommer eksplicit til udtryk når projektet tages i brug.
FabLab@SCHOOLdk krediteres som ophavsretshaver
Beskriv det/de problemer, som designudfordringen indeholder
Undersøg problemerne (virksomheden, personer, ting, steder, begreber, værdier osv.)
Vælg en designopgave (problemstilling) som afgrænsning af designudfordringen
Vælg en målgruppe og argumenter for valget
Beskriv hvad I vil undersøge og hvorfor/hvordan
Foretag egne feltstudier (interviews, spørgeskema, observation osv.)
Foretag databehandling og visualisering af feltstudierne
Forklar/diskuter feltstudiernes resultater/indsigter
Benyt forskellige teknikker til at genere ideer til løsning af designopgaven
Udvælg/kombiner ideer og argumenter for valg af én ide som løsningsforslag
Beskriv hvad løsningen skal indeholde af funktioner/løsningens formål
Diskuter sammenhængen mellem ideen, feltstudierne og designopgaven
Konstruer skitser, mockups, prototyper af ideen
Afprøv prototypen på målgruppen og diskuter, hvad der virker/ikke virker
Redesign løsningen ud fra afprøvningens resultater
Konstruer løsning, hvor digital teknologi anvendes som middel i fabrikationen eller som integreret del af løsningen
Beskriv sammenhæng mellem løsning, ide, feltstudier og designopgave
Argumenter for løsningens anvendelse i forhold til målgruppen (styrker/svagheder – negative/positive kvalifikationer)
Argumenter for valg af materialer
Argumenter for valg/fravalg samt styrker/svagheder i processen
Beskriv hvad I har lært i processen
Diskuter jeres samarbejde i gruppen
Diskuter hvilken erfaring og viden, I kan tage med til nye designprocesser
Som en introduktion til designcirklen arbejdede eleverne i en kobling af fagene natur/teknologi og dansk med designopgaven “find rundt”/”vejviser design”. Skolen er svær at finde rundt på og der er ingen tydelig skiltning, der kan guide interne og eksterne folk rundt. Skolen er stor og har flere indgange, så ofte kommer besøgende for sent til møder.
Designopgave: Skolen er svær at finde rundt på og der er ingen tydelig skiltning. Væggene er lavet af forskelligt materiale, hvor det er svært at hænge skilte på. I skal designe en løsning, hvor I tager højde for målgruppe, placering, materiale og design. Løsningen skal være langtidsholdbar og kunne udvides efterfølgende ved behov.
feltstudier: Forbered og lav et interview af skolens ledelse om lokalernes benævnelse og hvilke afdelinger/lokaler der skal vises vej til. Undersøg skolens opbygning ud fra plantegninger og oversigtskort. Diskuter forskellige løsninger på andre skoler eller institutioner.
idégenerering: Skitser forskellige løsninger og lav udvikl forskellige prototyper
fabrikation: Udvælg et design og brug relevante teknologier i fabrikationen af produktet. Produktet placeres udvalget steder på skolen.
argumentation og refleksion: Hvordan kan processen forbedres?
Undervisningen foregik til en start i natur/teknologi undervisningen for fire elever, som introduktion til designcirklen. Eleverne blev præsenteret for designopgaven og gik samlet ud på skolen for at finde vej på skolen.
Eleverne spurgte om vej til både børn og voksne de mødte på gangene, som sendte dem i vidt forskellige retninger – problemstillingen blev bekræftet og eleverne blev motiveret for projektet. Feltstudiet fortsatte, da det krævede mere end bare at gå direkte til fabrikation. Eleverne brainstormede over hvilke krav der kunne være til skiltning og design og kom frem med vinylfolie som produkt og inkscape og vinylskærer som teknologi. De formulerede forskellige spørgsmål til skolens ledelse og arrangerede et møde, hvor vi forsøgte at imødekomme skolens ønsker til skiltning. Efter en times møde stod eleverne med forskellige plantegninger og lister med områdetitler. Nu begyndte snakken; om skiltningen skulle rumme billeder og tekst eller blot tekst. Hvor mange skal man tage hensyn til I skiltningen; “hvad med dem der ikke kan læse” og “hvad med svagtseende”? Mange små problemstillinger blev vendt og eleverne blev enige om en form med pile og ren tekst.
Hver især tegnede eleverne deres udkast til en form for skiltning på papir som første del af idégenereringen. Efter præsentationen af elevernes udkast diskuterede de fordele og ulemper ved de forskellige designs. Herefter tegnede eleverne nye udkast i inkscape, hvor de gjorde brug af diskussionen fra tidligere. Tredje udkast blev tegnet med kridt på skolens gulv – på de steder hvor den fremtidige skiltning skulle placeres. I samarbejde valgte eleverne størrelser, farver og skrifttyper til pilene.
Eleverne udvalgte et design og satte gang fabrikationen.
I et forsøg på at lære fire drenge de tre ordklasser; navneord, udsagnsord og tillægsord har jeg forsøgt, at motivere dem gennem en kobling af danskfaget og fablab. Eleverne er meget interesserede i at designe og udvikle nye ting i fablab og knap så interesserede i dansk grammatik.
Eleverne skal støttes til forståelse for ordklassernes inddeling gennem individuel visualisering af ikoner til ordklasserne på en terning. Terningen skal anvende i spil som eleverne selv udvikler.
Designopgave: design en terning med ikoner, der symboliserer de tre ordklasser: navneord/substantiver, udsagnsord/verber og tillægsord/adjektiver
Feltstudie: undersøg de tre ordklasser og forskellige terningespils regler og virkemidler
Idégenerering: Lav en skitse med din ternings sider og tegn det ikon der for dig symboliserer ordklassen.
Fabrikation: Terningen tegnes i tinkercad, omdannes i cura og printes på prusa eller ultimaker
Argumentation: Afprøv spillet med klassekammerater og snak om spillets regler og virkemidler.
Refleksion: Hvordan kan spillet videreudvikles
Udfordringen var den, at eleverne ikke kunne skelne mellem ordklasserne og i det kommende forløb med kommasætning er det bare en helt del nemmere at lære, hvis i hvert fald, at ordklasserne navneord og udsagnsord er på plads. Herudover har jeg både anvendt i latinske og danske betegnelser, da ordbogen anvender de latinske forkortelser. Forkortelserne er blevet placeret på tre af terningens sider og nu skal elever så designe egne ikoner til at illustrere ordklasserne.
Der er blevet diskuteret, argumenteret og redegjort for reglerne til ordklassespillene. Dette er både foregået i dansktimerne, men også i andre timer, hvor terningerne er blevet fundet frem. Herudover har terningerne været med eleverne hjemme, hvor de er blevet vist frem. En elev mistede terningerne i en weekend, men da filen stadig er tilgængelig, fik vi hurtigt printet nye terninger.
Afslutningsvis har elever lavet spilleregler for deres terningespil, så vi kan få trænet de tre mest brugte ordklasser. Elevernes forskellige designs er blevet printet, så hver elev har seks terninger. En elev havde svært ved at udvikle ikoner, så han fik lov til at skrive sig ud af opgaven.
Kan eleverne så skelne og beskrive de tre ordklasser i dag? Det bliver et stort rungende JA!