Klubregler for Kastrup Tårnby Bridgeklub - 1167
§ 1. Klubbens spilleaften er tirsdag. Der startes hver aften kl. 19.00 præcis.
§ 2. Sæsonen starter 1. tirsdag i september og slutter sidste tirsdag i april.
§ 3. Turneringslederen vælges for 1 år ad gangen af klubbens bestyrelse og aflønnes med 1 års kontingentfrihed.
§ 4. Substitutlederen vælges for 1 år ad gangen af klubbens bestyrelse og aflønnes med 1 års kontingentfrihed.
Medlemmer, der ikke kan komme en eller flere aftener, skal melde afbud til substitutlederen senest aftenen før inden kl. 18.00 enten pr. telefon eller pr. mail.
Hvis begge spillere i et par substitueres, justeres scoren således, at hvis substitutterne scorer over middel, bliver scoren justeret ned til middelscore. Hvis substitutterne scorer under middel, bliver scoren gældende.
Hvis kun den ene i et par substitueres, får parret den score, de har opnået.
§ 5. Ingen spiller har ret til præmie, hvis vedkommende har spillet mindre end 50% af spillene i turneringen.
Substitutter kan vinde topscorepræmie.
Der kan kun vindes topscorepræmie 1 gang i hver turnering. Præmien går i så fald videre til nr. 2, og hvis denne har vundet topscorepræmie tidligere til nr. 3 osv.
§ 6. Forbundets mesterpointordning administreres af turneringslederen.
For at administrationen af mesterpointordningen kan fungere, er det vigtigt, at substitutlederen får navn på en evt. substitut, således at denne kan blive registreret med evt. bronzepoint.
§ 7. Medlemmerne vil på klubbens hjemmeside blive holdt underrettet om, hvad der skal ske i klubben. Andre arrangementer uden for klubben kan medlemmerne holde sig orienteret om i bridgebladet.
§ 8. Klubbens hjemmeside administreres af turneringslederen, der straks efter turneringsafvikling sender resultaterne til hjemmesiden. Her er der også en række menuer, hvor medlemmerne kan hente oplysninger om mesterpoint og bronzestilling m. v.
Klubbens hjemmeside findes ved at gå ind på www.bridge.dk/1167 .
§ 9. Hvis et medlem bliver makkerløs, kan pågældende selv frit vælge makker. Personer, der er skrevet op på klubbens eventuelle venteliste, kan i et sådant tilfælde blive sprunget over.
Disse klubregler er vedtaget på generalforsamlingen den 24. april 2012