Her lidt viden om sæson 2024/25
Holdturnering
Vi har tilmeldt følgende hold til de forskellige holdturneringer i Badminton Lolland-Falster regi:
Hold 1: Senior - LF-serie – Kim Tvangsø er holdansvarlig
Hold 2: Senior - Serie 1 – Henrik Baltser er holdansvarlig
Hold 3: Herre – Serie 2 – René Porse og Kenneth Moegreen er holdansvarlige
Hold 4: Veteran C - René Porse og Kenneth Moegreen er holdansvarlige
Hvis du har lyst til at spille på et af disse hold, og du evt. er usikker på, hvilket niveau du skal have, så henvend jer til den holdansvarlige.
Kragereden
Johnny Damgaard og Kenneth Moegreen har overtaget ”driften” af Kragereden, som er klubbens klublokale i Ejegodhallen. Her er der mulighed for at købe vand, øl og hvad de ellers vælger at sælge der for lidt penge. Indgangen til Kragereden er til venstre for glasindgangsdøren fra gården. De har lavet en mobilepay boks, som hedder ”Kragereden”, som du kan bruge til betaling.
Salg af fjerbolde og greb
Klubben giver medlemmerne mulighed for at købe fjerbolde og greb.
Bolde og greb kan man betale ved at betale til den mobilepay boks, som hedder ”Kraghave Badmintonklub”. Opslaget hænge ved boldskabet i trapperummet mod Kragereden.
Fjerbolde koster i øvrigt 195 kr. pr. rør og greb 10 kr. pr. styk.
Begyndertræning
Husk at give videre til familie og bekendte, at der nu er træning for voksne begyndere og let øvede i vores klub.
Træningen starter på tirsdag den 10. september 2024 og der trænes fra kl. 18.30 til kl. 19.45.
Juniortræning
Da Morten, vores juniortræner, har fået et andet job, flytter vi juniortræningen fra om torsdagen til om søndagen fra uge 38. Altså første søndagstræning er den 22. september og der trænes fra kl. 15.00 til kl. 16.30.
Ledige baner til spil med faste makkere
Der er stadig ledige baner om tirsdagen og søndagen. Så hvis du eller din familie/venner har lyst til at spille en time om ugen med hinanden, så henvend jer til Tina eller Engelien. De kan oplyse jer om, hvilke muligheder I har.
Hjemmeside og facebookgruppe
Der ligger en masse informationer om klubben og de muligheder, som der er i klubben på klubbens hjemmeside www.kraghavebadminton.dk.
Klubben har også en Facebookgruppe, hvori mange nyheder bliver delt. Søg efter ”Kraghave Badminton Klub”
Sponsorer/Samarbejdspartnere
Klubben bliver sponsoreret af Meny på Parkvej. Så husk at gå forbi dem og læg nogle af jeres indkøb.
Og vi har en samarbejdsaftale med OK. Så tank hos OK ved hjælp af et OK-kort, som er koblet til ”klubben”. Så støtter du klubben, hver gang du tanker. Se mere på hjemmesiden: www.kraghavebadminton.dk .
Kender du andre virksomheder, som gerne vil støtte klubben, er du velkommen til at formidle kontakten til bestyrelsen.
Vi glæder os til at se jer alle i hallen til mange fornøjelige og aktive timer i klubben.
Nyheder - December 2023
Julefrokost
Julen står for døren. Igen i år vil der være fællesspil for alle voksne og derefter smørrebrød.
Det er torsdag den 14. december, hvor der spilles fra kl 18-20. Efterfølgende tager vi et bad og spiser fra 20.15.
Hvis ikke du har tilmeldt dig allerede og du alligevel gerne vil deltage, så ring eller skriv en sms til Lars Niehues (tlf. 2311 5515)
Facebookgruppe: Kraghave Badminton Klub
Bestyrelsen er usikker på, om alle medlemmer ved, at vi i klubben har en facebookgruppe, hvor meddelelser, som f.eks. julefrokosten eller resultater af holdkampe, mm bliver placeret. Der er i hvert fald en del informationer, som foregår via den gruppe. Så hvis du ikke er medlem allerede, så meld dig ind i gruppen😊
Træning op til jul
Nu kommende torsdag er der som tidligere skrevet julefrokost. Torsdag den 21. december, som er sidste træningsgang i dette år, er der frit spil for alle voksne fra kl. 18.00 – kl. 22.00. Så kom glad. Klubben sørger for net og bolde, som sædvanligt😊
Drop ind
Antallet af deltagere til Drop Ind er faldet væsentligt i år i forhold til sidste år. Samtidig hæver kommunen prisen for at leje hallen. Så derfor har bestyrelsen besluttet at droppe Drop ind fra 1. januar 2024. Så sidste gang Drop Ind er søndag den 17. december 2023.
Oprydning efter badmintonspil
Bestyrelsen i Kraghave Badmintonklub vil lige huske jer på, at vi alle skal fortsætte med at rydde efter jeres spil i hallen. Det gælder oprydning af løse fjer, som ligger på banen og at vi sætter nettene på netvognen igen.
Lukket mellem jul og nytår
Hallen er i øvrigt lukket fra den 23. december 2023 til og med den 1. januar 2024. Så tirsdag den 26. december 2023 er der ingen spil for tirsdagsholdene.
April 2023
Aflysninger i påsken
Træningen torsdag den 6. april 2023 er aflyst for alle.
Drop ind søndag den 9. april 2023 er aflyst.
Træninger i april – Seniorer
Torsdag den 6. april 2023 aflyst på grund af Påske
Torsdag den 13. april 2023
- Fra kl. 17.45 til 19.00 er der træning for ALLE seniorer, som plejer at spille om torsdagen og som ikke deltager i singleklubmesterskaberne. Se info om dette senere i dette skriv.
- Fra kl. 19.00 til kl. ?? - Singleklubmesterskaberne
Torsdag den 20. april 2023 fra kl. 18.00 bliver der åbnet i hallen og der er frit spil for dem der kommer, men ingen træning.
Torsdag den 27. april 2023 afholder ungdommen deres ”klubmesterskaber/hyggespil” indtil kl. 18.30 på banerne. Der er frit spil for seniorerne derefter, men ingen træning.
Herefter er sæsonen slut for i år og vi starter op igen i august.
Træninger i april – Juniorer
Torsdag den 6. april 2023 aflyst på grund af Påske
Torsdag den 13. april 2023 almindelig træning fra kl. 16.00.
Torsdag den 20. april 2023 almindelig træning fra kl. 16.00.
Torsdag den 27. april 2023 afholdes der afslutningshygge for jer unge mennesker indtil kl. 18.30 på banerne. Med pizzaspisning som afslutning på denne træning.
Herefter er sæsonen slut for i år og vi starter op igen i august. Her arbejder vi hen imod at opdele børnegruppen i to træningsgrupper. Sådan at spilleniveauet indenfor de enkelte grupper bliver mere ensartet.
Drop ind
Drop ind fortsætter i hele april måned, bortset fra påskesøndag. Kom glæd og tag familie og venner med. Sidste gang er den 30. april 2023.
Badminton om tirsdagen
Fortsætter uændret resten af april måned uden aflysninger 😊
Ekstraordinær og ordinær generalforsamling 2023
Mandag den 24. april 2023 afholder klubben både en ekstraordinær (kl. 18.00) og en ordinær generalforsamling (kl. 18.15) i Nykøbing F. Hallernes lokale 14/15.
Klubben serverer et let aftensmåltid efter den ordinære generalforsamling, så derfor er det nødvendigt med tilmelding. Dette kan gøres til Tina Ellegaard pr. mail tep@beierholm.dk.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Engelien i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Send dit forslag til enku64@gmail.com.
Fiduspokalen vil blive uddelt på generalforsamlingen. Og hvem ved, hvad der sker mere. Kom og se 😊
Klubmesterskaber 2023
Der afholdes klubmesterskaber i Kraghave Badmintonklub i april 2023.
Torsdag den 13. april 2023 fra kl. 19.00 afholdes singlemesterskabet. Dette gælder både dame- og herresingler på alle niveauer.
Lørdag den 15. april 2023 fra kl. 10.00 afholdes doublemesterskabet. Dette gælder både dame-, herre- og mixdoubler på alle niveauer.
Tilmelding senest torsdag den 6. april 2023 til Lars Niehues pr. sms på telefonnr. 2311 5515 eller på mail lniehues@hotmail.com
Klubfest 2023
Klubfesten afholdes i år den 15. april 2023 kl. 18.00 på Kikkobar. (Lindholm, Vendsysselvej 9, 4800 Nykøbing F.)
Mad: Lækker buffet med alt mulig lækkert kød, fisk, forskellige kartofler og salater og kage.
Drikkelse: Lars’s favoritvin, øl og kaffe/te “ad libitum” under spisningen.
Pris: Alt dette til en superpris på 275 pr deltager.
Tilmelding senest torsdag den 13. april 2023 til Lars Niehues pr. sms på telefonnr. 2311 5515 eller på mail lniehues@hotmail.com
Det bliver en hyggelig aften. Tag makkeren, konen, manden eller kæresten med til festen.
Der bliver mulighed for dans efter maden.
Bestyrelsen glæder sig til at se jer til alle disse aktiviteter.
Nyhedsbrev December 2022
Juleferie
Så nærmer julen sig og freden sænker sig over klubben for en (meget) lille stund. Ejegodhallen bliver lukket fra den 24. december 2022 indtil om med den 1. januar 2023.
Følgende er derfor aflyst:
- Drop ind den 25. december 2022 og den 1. januar 2023,
- Tirsdagsbadminton den 27. december 2022 og
- Træningen den 29.december 2022
Men vi glæder os til at se jer alle sammen igen i det nye år.
Sæsonen har indtil nu budt på rigtig meget badminton og ingen aflysninger ifm. Corona heldigvis og det ser også ud til, at det nu er et overstået kapitel 😊
Turneringshold
Turneringsholdene har klaret sig godt indtil nu. Du kan følge med i holdenes resultater i Facebook gruppen ”Kraghave Badminton Klub”.
LF-mesterskaber Motionister og Veteraner
Badminton Lolland-Falster har inviteret til LF-mesterskaber for Motionister (alle motionist spillere) og Veteraner (man skal være fyldt 35 år, senest den 1. april 2022). Det afholdes den 29. januar 2023 i Stubbekøbing Hallen. Klubben betaler tilmeldingsgebyr. Og Lars Niehues har flere informationer om turneringen og tager gerne imod jeres tilmeldinger, dog senest den torsdag den 19. januar 2023.
Træning
Fra torsdag den 5. januar vil der være opvarmning og teknik/taktik øvelser i starten af alle træninger, inden trænerne sætter spillerunder i gang.
Til motionisttræningen skal man dog ikke deltage, hvis man ikke lyst. Vi tror dog på, at alle kan blive bedre spillere ved at deltage.
Til at øve sig på gode slag har vi for resten søgt om og fået lov til at indkøbe ”Hjælpetrænere”. Som I kan se på billedet ved siden af, skal man for eksempel strække armen helt ud for at ramme den bold, som hænger for enden af en slags fiskestang. Jo højere oppe spillerne rammer bolden, jo mere fart kommer der på bolden. Vi håber, at medlemmerne får glæde af investeringen.
Socialt arrangement
Investeringen er gjort muligt, på grund af klubbens deltagelse i projekt Ren Natur i september 2022. Vi deltog med ca. 20 personer, både juniorer og seniorer. De blev delt op i mindre hold. Hvert hold fik tildelt en strækning i Ejegodkvarteret, som de skulle rense for affald. Vestene og gribetangene, mm. blev stillet til rådighed af Ren Natur. Vi afsluttede aktiviteten med pizza. Det var hyggeligt og der blev skabt en masse bekendtskaber på tværs af deltagerne.
Rengøring eller mangel på samme
Ejegodhallen har faktisk ikke været særligt rent siden folketingsvalget. Bestyrelsen har løbende haft kontakt med hallens personale. De har været særlig hårdt ramt af sygdom og andet fravær. Situationen burde dog blive væsentlig bedre i det nye år.
Klubtøj
Mange af spillerne i klubben har valgt at bestille nyt klubtøj. Og alle har fået udleveret det bestilte. Hvis der skulle være nogen, som gerne ville have haft bestilt, så er muligheden der stadig. Tage fat i et bestyrelsesmedlem, få en seddel til bestilling og …. hvad man ønsker, kan man få. Trøjen er som vist ved siden af. Der kan købes en sort nederdel eller en kort buks til.
Julehygge
I torsdags ”sluttede” vi den første halvdel af denne sæson med lidt ”Julehygge”. Vi startede med at spille på kryds og på tværs af de forskellige hold og vi sluttede af med at spise smørrebrød. Vi var så mange, at vi næsten ikke kunne være i glasburet ved siden af bane 1.
Hvis I kender nogen, som gerne vil starte til badminton, så inviter dem med. Der er stadig plads om søndagen, på tirsdagsbaner og til begge træningstider 😊 Alle er velkommen.
God jul og godt nytår til dig
Bestyrelsen
Oktober nyheder
Sæson 2022/2023 er i gang og vi er glade for at se dig. Vi har i denne sæson ændret lidt på tiderne til forskellige træningsgrupper og håber dermed at tilgodese flere medlemmer. Blandt andet er spillerne fra hold 2 og 3 flyttet til den tidlige træning om torsdagen, hvor der nu er flere spillere og dermed flere muligheder til at få modstand på forskellige niveauer. Derved er der blevet mere plads til alle motionister til den sene træning om torsdagen. Samtidig er der kommet voksne spillere, som har behov for guidning i forhold til teknik, regler, mm. Det er der også blevet plads til om torsdagen. Men der er stadig plads til flere.
Om tirsdagen kan vi se, at flere hold, som havde en fast bane, har kastet håndklædet i ringen. De har ikke kunne stille med 4 mand på holdet. Derfor er der stadig baner ledig, som andre kan booke. Sig til, hvis du og dine venner er interesseret.
Om søndagen er vi kommet godt i gang med Drop Ind. Der har dog maks. været 10 personer. Nogen kommer med deres børn, andre aftaler at spille en ekstra double eller vil bare have ekstra motion om søndagen. Hvis du også har lyst til at komme, så er der plads til flere.
Som I kan se, vil vi gerne have flere medlemmer i klubben. Det kan du hjælpe til med. Vi vil gerne opfordre dig til at blive ambassadør for klubben. Det kan du gøre ved at trykke på dette link. Du kan tjene point ved at udføre forskellige handlinger. Du bliver guidet til at udføre disse handlinger i programmet Motivu. Det medlem, som har tjent flest point i løbet af denne sæson, bliver kåret som klubbens bedste ambassadør til generalforsamlingen i april. Vi vil opfordre dig til at deltage i denne konkurrence. Er det måske dig, som vinder?
Vi har i denne sæson 4 forskellige hold i Lolland-Falsters holdturnering.
Du kan følge i med i stillingen ved at trykke på holdene. Vi har desværre ikke kunne finde en passende turnering, hvor motionisterne kunne deltage uden at tabe stort hver gang.
Klubben har i øvrigt købt en masse grip i flotte farver. Du kan købe én grip for 10 kr.
Og for dem der gerne vil købe bolde, sælges de også i klubben for 180 kr. per rør.
Spørg én fra bestyrelsen, hvis du er interesseret.
Ellers vil vi ønske dig en god sæson, hvor der er plads til os alle sammen 😊
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Badminton Lolland Falster inviterer til ældrestævne d. 3 marts 2022, tilmeldingsfristen er 24. februar.
20. december 2021
Lidt information om sæsonen indtil nu.
Turneringsholdene
Klubben havde meldt 6 senior turneringshold til sæsonen 2021/22, men vi har måtte trække 1 hold (vores tredje hold), på grund af damemangel.
Første hold spiller i Serie 1 på Sjælland: Indtil nu har de det hårdt, og står desværre på sidste pladsen, men udover 2 klare nederlag, har de alligevel også spillet 2 tætte holdturneringskampe.
Andet hold spiller i Serie 1 på Lolland-Falster: Indtil nu er det blevet til 2 klare nederlag og 2 meget tætte kampe.
(Tredje og) fjerde hold var meldt til i Serie 3 på Lolland-Falster: Vores seje motionister (4. hold) er de eneste af vores klub tilbage i denne række og de kæmper en brav kamp og får stor modstand. Vi ønsker dem held og lykke med den resterende del af holdturneringen.
Vores femte hold spiller Veteran pulje A på Lolland-Falster: De har spillet tæt op med de andre hold, og de fleste gange, har de trukket sig sejrrigt ud af kampen.
Vores sjette hold er et herrehold, som spiller på Lolland-Falster: De har spillet 5 kampe og vundet 2, og alligevel står de nr. 1 i puljen. Hold fast i det.
Vi ønsker alle hold held og lykke i den anden del af holdturneringen. Og kom så damer. Turneringsholdene har brug for jer 😊
Drop ind
Om søndagen fra kl. 15.00 til kl. 16.30 er klubben startet et nyt tiltag i denne sæson, nemlig Drop ind.
Alle medlemmer er velkomne og de er ovenikøbet velkommen til at tage familie, venner, mm. med. Selvfølgelig regner vi med, at hvis familien og vennerne kommer søndag efter søndag, at de også melder sig ind i klubben. Vi sætter net op, stiller boldmaskinen frem og indbyder til at have en hyggelig eftermiddag enten med hinanden eller med os andre. Klubben stiller også kaffe/te med lidt lækkert til frem, som enten kan give en hyggelig pause eller en god afslutning.
I løbet af efteråret er flere og flere dukket op om søndagen og har gjort brug af denne mulighed til at spille en ekstra gang, at have en aktiv søndag eftermiddag eller meget andet. Husk, at vi kører efter først til mølle-princippet. Klubben har fået nye medlemmer på baggrund af det.
Boldmaskinen
Til Drop ind fik vi søgt Genstartspuljen fra DGI og vi fik alt det, vi havde søgt om, blandt andet en boldmaskine.
Den kom første gang i brug til foreningensdag den 11. september i Nykøbing F. by, hvor vi havde fået tildelt en plads meget tæt på Lille Torvet. Boldmaskinen var i gang hele tiden, og til tider stod der en lang kø af både unge mennesker, samt deres forældre, som kunne tænke sig at se, om de kunne ramme de bolde, som blev skudt af sted af maskinen. Og maskinen bliver ved med at sende bolde af sted, så hvis man ikke rammer bold første gang, så kommer der bare en til og en til, osv. Og lige pludselig så lykkes det at ramme boldene.
Efterfølgende er boldmaskinen blevet brugt til Drop ind om søndagen, juniortræninger om torsdage og en engang imellem til seniortræninger om torsdagen. Bestyrelsen er glad for investeringen. Hvis I har lyst til at prøve den, så spørg efter den.
Jubilæums-/Klubfest
Den 2. april 2022 afholder klubben vores 60-års jubilæumsfest. Så skriv datoen i jeres kalendere.
Festen er for både nuværende og gamle medlemmer. Så del denne viden.
God jul og et godt nytår
Corona gør nu vores juleferie lidt længere. Men vi håber, at resten af sæsonen kan afholdes, som planlagt.
Bestyrelsen ønsker jer god jul og et 2022, hvor der kan spilles badminton på livet løs.
05. juli 2021
Sommerbrev 2021
Kære medlemmer
Ny bestyrelse
Den 27. maj 2021 blev der afholdt generalforsamling i Kraghave Badmintonklub. Her blev der valgt 2 nye medlemmer til bestyrelsen. Lasse Thorn og Lars Niehues forstærker resten af bestyrelsen, som består af Tina Ellegaard, Per Lund og Engelien Kuiper.
Læs formandens beretning på klubbens hjemmeside: www.kraghavebadminton.dk
Opstart af sæson
Da Ejegodhallen bliver brugt som vaccinationscenter indtil slutningen af august, starter sæsonen for de fleste medlemmer i september.
Dette er med undtagelse af 1. holdet og dem fra trup 2, som har lyst til at træne med 1. holdet. De har fået tid i Tingsted Hallen om tirsdagen og torsdagen i løbet af august måned. Bestyrelsen har valgt at tildele 1. holdet disse timer, da de skal starte med holdturneringen i starten af september. 1. holds spillerne får direkte besked. De spillere fra 2. holdet, som har lyst til at træne med, skal tage kontakt til Lars Niehues.
Kontingent for medlemmer fra sæson 2021/22
Dem som har været medlem i sæson 2020/21 har ikke fået ret meget for deres penge. Derfor har bestyrelsen besluttet, at de får 50 % rabat i baneleje og træningsbidrag. Det vil helt automatisk stå på jeres opkrævning. Hvis ikke det gør det, må I meget gerne sige til.
60-års jubilæum - Gamle historier
Bestyrelsen har fået adgang til Folketidendes arkiver og fundet en del artikler om klubbens fortid. En del af disse artikler ligger allerede på hjemmesiden.
Samtidig har vi fået kontakt Claus Rasmussen, som er et tidligere medlem af klubben. Ham og Jens Buchdal har i 1993/94 produceret klubblade. Fire af disse fem blade er blevet fundet og scannet ind og også lagt på hjemmesiden.
Ved generalforsamling blev begge dele kort præsenteret og dette resulterede i, at der kom andre historier frem, som var værd at fortælle, fastlægge og fortælle videre i fremtiden. Dem der har fortalt dem, har lovet at de vil skrive dem ned.
Er der andre af jer, som også har sjove historier om venskabsklubber og sammenkomster, eller meget andet, som kunne være sjovt og interessant at læse for andre klubmedlemmer.
Alt er velkommen. Bestyrelsen samler alt, hvad der kommer ind og gør det tilgængeligt på en eller anden måde. Der ligger allerede en hel del på hjemmesiden. God læselyst.
Vi ønsker alle en god sommer
Bestyrelsen af Kraghave Badmintonklub
Generalforsamlingen vil blive afholdt torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.00 i Nykøbing F. Hallens lokaler 14/15. Se videre under vigtige datoer.
26. marts 2021
Nu er kommet nye meldinger i forhold til hvordan genåbningen af Danmark skal løbe af stablen. Og indendørs idræt for ungdom kommer først på tale igen fra den 21. april og for de voksne den 6. maj 2021. Bestyrelsen har på baggrund af disse sene tidspunkter og det faktum, at vi skal spille i en ukendt hal, hvor vi ikke ved, hvordan vi kan overholde de retningslinjerne fra myndigheden, besluttet følgende:
Sæson 2020/2021 er afsluttet.
Generalforsamlingen, som vi var planlagt til afholdelse den 15. april, bliver udskudt. Vi afventer nærmere udmeldinger fra myndighederne inden vi planlægger en ny dato. Den vil dog blive meldt ud her på hjemmesiden. Så gå ind og kig med jævnlig mellemrum, specielt efter myndighederne har gjort nye udmeldinger.
Mvh. Bestyrelsen
Starten af marts 2021
Hej alle,
Bestyrelsen fra Kraghave Badmintonklub håber, at vi fra regeringens side kan få lov at spille igen fra påske. Men så er sæsonen bare blevet meget kort indtil slutningen af april.
Samtidig med bliver Ejegodhallen brugt som vaccinationscenter indtil og med alle i vores område er vaccineret. Det vil sige indtil sidst i juli-måned.
Derfor har bestyrelsen forespurgt hos Kommunen, om det var muligt at forlænge sæsonen til udgangen af maj og om vi kunne få baner i en anden hal.
Det har Kommunen sagt ja til. Vi kan faktisk få baner i Eskilstrup Hallen på vores "egne" tider i hele april og maj-måned.
MEN vil I som medlemmer tager imod dette tilbud eller er sæsonen for jeres vedkommende slut allerede nu?
Det vil vi gerne have svar på. Så hvis I har lyst til at spille, vil vi bede jer om at udfylde spørgeskemaet, som ligger bagved følgende link: https://forms.gle/saTE4Y1iDpwXxUaA9.
Hvis du som medlem både har en bane om tirsdagen og måske ovenikøbet normalt træner om torsdagen, vil vi gerne have, at du udfylder skemaet 2 gange. Da der kan være forskel på jeres svar fra den ene aktivitet til den anden.
Husk også at tale sammen med resten af jeres makkere, når I spiller om tirsdagen.
Vi glæder os til høre fra jer hurtigst muligt og krydser selvfølgelig fingrene for, at vi overhovedet kan få lov at spille igen
Med venlig hilsen
Engelien Kuiper
Formand Kraghave Badmintonklub
Februar 2021
Nyhedsbrev til medlemmerne af Kraghave Badmintonklub
Som I nok har kunne læse i Folketidende, har Guldborgsund Kommune i samarbejde med Region Sjælland besluttet at bruge Ejegodhallen, som vaccinationscenter. Det vil sige, at vi ikke kommer til at spille mere i Ejegodhallen i løbet af denne sæson. Bestyrelsen har indgået et samarbejde med Guldborgsund Hallerne, som Ejegodhallen er den del af, at vi sammen arbejder hen imod, at hvis vi må komme i gang igen, at alle spillere får lov at spille et andet sted. Det bliver muligvis også på et andet tidspunkt. Men så snart bestyrelsen ved mere, skal vi nok kontakte jer hver. Hold også øje med nyheder på hjemmesiden herom.
Nu har vi været lukket ned i en periode for anden sæson i træk. Det, at I alle har betalt fuldt ud, men ikke har fået den spilletid, som I havde håbet på / regnet med, tager bestyrelsen alvorligt. Vi arbejder på en løsning, at I alle bliver kompenseret til næste sæson ved at få en eller anden reduktion i kontingentet. Men den er også afhængig af længden af den nuværende nedlukning. I vil høre nærmere på et senere tidspunkt.
Bestyrelsen havde sat gang i, at der kunne bestilles klubtøj igen i den nuværende sæson. Men med den nuværende nedlukning og den forventede fremtid med evt. andre haller og andre tidspunkter, har bestyrelsen besluttet at fortsætte med denne proces i starten af sæson 2021/22. Vi arbejder på, at tøjet kan prøves de første par træningsaftener i den nye sæson. Men også om dette vil I høre nærmere på et senere tidspunkt.
Vi havde 60-års jubilæum i oktober 2020. Dette har vi kun markeret på vores hjemmeside, på vores Facebook side og i vores Facebook gruppe. Men Coronarestriktionerne har også her stukket en kæp i hjulet. En jubilæumsfest er udskudt på ubestemt tid.
I forbindelse med vores jubilæum har vi efterlyst historier om klubben. Vi har ikke modtaget noget. Er der virkelig ikke nogen af jer, som har en (sjov) historie om klubben?
Jeg tænker, at jeg så vil starte med en historie om min debut i klubben:
I juni 1988 kom jeg (Engelien Kuiper) til Danmark. Jeg arbejdede på sygehuset og én af mine kolleger var hollænder lige som jeg er. Vi havde masser af kontakt, og da hun og hendes medspillere manglende en 4. dame på deres badmintonbane i sæson 1988/89, blev jeg spurgt, om jeg ville være med. Da jeg altid havde spillet tennis, tænkte jeg, at det kunne da være sjovt at prøve. Jeg burde kunne ramme en fjerbold også. Så jeg spillede den sæson med de 3 andre på en bane i Ejegodhallen. Da vi nærmede os marts/april, blev jeg spurgt af hendes mand Torsten Grange, om jeg ikke havde lyst til at spille med ham i en mix til klubmesterskaberne. Jeg blev egentlig forundret, da jeg ikke havde realiseret mig, at jeg var medlem af en klub. Torsten og Lidy havde stiltiende betalt beløbet for at kunne spille på banen. (Jeg ved ikke om de andre to spillere også slap for betalingen) Torsten fortalte mig, at det kunne jeg sagtens, jeg skulle bare tage alle bolde, som kom over nettet og foran servelinjen. Så skulle han nok tage resten. Vi blev ikke de første, men heller ikke de sidste til klubmesterskaberne. Og jeg blev kontaktet til samme turnering, om jeg ikke havde lyst til også at træne i klubben til næste sæson. Det blev min debut i klubben.
Hvem har lyst til at fortælle sin historie/oplevelse? Skriv dem i gruppen på Facebook eller send dem til enku64@gmail.com. Bestyrelsen vil samle dem på en eller anden måde og gør dem tilgængelig for alle.
Mvh. Bestyrelsen
Klubben har 60-års fødselsdag i dag, den 20. oktober 2020.
Bestyrelsen ville gerne have fejret det med en stor fest,
men .........
Bestyrelsen glemmer det ikke og I vil høre mere, når omstændighederne har ændret sig til det bedre.
(Billedet af artiklen i Lolland-Falster Folketidende den 21. oktober 1960 er beviset)
OBS: Omklædningsrummene er færdigrenoveret, og hallen har ikke noget imod, at vi bruger dem. Men Badminton Danmark anbefaler stadig, at vi klæder om hjemmefra.
Smittetallet med Corona er heldigvis lav her på øerne, og det skal vi helst holde sådan.
I bestemmer derfor selv om I tager chancen og tager brusebad i hallen eller ej. Dog må der maksimalt komme 3 under bruseren ad gangen!
Generalforsamling:
Hvornår: den 18. juni 2020 kl. 19.00.
Hvor: Ejegodhallen, Møllebakken 7, 4800 Nykøbing F.
Det er vigtigt i forbindelse med bestilling af forplejning, at I husker at tilmelde jer til generalforsamlingen hos Tina på tlf. 30 89 15 26 eller mail tep@beierholm.dk
Coronavirus information:
24. marts 2020 - OBS:
Bestyrelsen har besluttet, at aflyse alt badminton og andre aktiviteter resten af denne badmintonsæson.
Det vil sige:
Træning
Tirsdagsbadminton,
Klubmesterskaberne,
Generalforsamling og
Klubfest :-(
Badminton Lolland-Falster aflyser resten af alle holdkampe i Senior og Ungdom i badmintonsæsonen 2019/20.
Så stillingerne er fastfrosset og bruges til at rykke hold op og/eller ned i rækkerne.
Ældreturneringer 2019/20:
24. oktober i Stubbekøbing
23. januar i Maribo (resultaterne vedhæftet)
5. marts i Stubbekøbing (se indbydelsen, sidste tilmeldingsfrist den 28. februar 2020)
LF-mesterskaber for veteraner og motionister:
Søndag den 2. februar 2020 i Stubbekøbinghallen.
Se turneringsplanen her.
Lolland-Falster Mesterskaber:
A+B+C+Mester-rækken - Alle indledende kampe indtil og med semifinalerne: 24. november 2019 i Tingsted Hallen fra kl. 09.00!
A+B+C+Mester-rækken - Alle finaler: 25. november 2019 i Maribo Hal 2 fra kl. 18.00
Programmet se ved siden af.
Pris er 350,- kr pr person
(For den svimlende pris får du:)
Velkomst drik
3 retters gourmet middag
Vin ad libitum under spisningen (gælder ikke øl og vand)
Kaffe
Meget hyggeligt samvær med alle ¨vennerne¨ (også dem man har tabt til)
Der er musik efter spisningen. Og der er mulighed for at købe øl, vand, drinks efter spisningen.
Igen i år vil der blive valgt en person, som får den meget eftertragtede skulptur: "Den gyldne baghånd".
Tilmelding pr. mail eller telefon senest d. 9/4 til:
Claus Radmer: 21637409, radmer.hansen@live.dk
Jesper Frandsen: 51921219, jesfra@me.com
Da der kun er plads til 36 personer, er det først til mølle!
NB.: Sidste udskænkning kl. 00.45 og vi skal være ude senest kl. 01.30.
Se indbydelsen her ved siden af.