Vi lægger ud med introduktion til faget og de forløb, der kører frem til sommerferien.
Vi starter SO-forløbet efter jul, men frem til at vi kommer i gang går vi i gang med teori og metode, der er en del af faget.
Farverne er opdelt i primærfarver, sekundær og tertiær farver.
Der er flere forskellige måder at kombinere farver på
RGB er farver til skærm. Rød Grøn Blå.
CMYK er farver til print. Cyan Magenta Yellow og Key color.
Vigtigste farveharmonier:
Monokrom harmoni - når der er brugt en enkel kulør, men variationer , altså forskellig mætning og lysstyrke.
Komplementær harmoni - når farverne ligger over for hinanden på farvecirklen
Analog harmoni - når farverne ligger tæt på hinanden på farvecirklen.
For at finde forskellige farver, kan justeres på følgende:
Kulør (farvetone) - På engelsk: hue
Mætning -På engelsk: saturation
Lyshed og mørke - På engelsk: value
Heksadecimaler bruger rgb farvesystemet:
#017BF9 - de to første tal handler om rød. De to næste om grøn. De to sidste om blå. På hver plads i systemet kan stå et ud af 16 tal - 0123456789ABCDEF
Øvelse: Prøv at finde den violette farve vist til højre i følgende programmer: Word, Paletton og Adobe Color.
Adobe Color: https://color.adobe.com/da/create/color-wheel
Paletton: paletton.com
1. Lav en wordfil eller powerpoint med eksempler på logoer med de forskellige farveharmonier, som kan sættes op i forhold til farvecirklen:
2. Brug Paletton eller Adobe color til at definere hvilken type farveharmoni, der er i logoet. Find eksempel på følgende farveharmonier, og indsæt farverne fra logoet i Paletton eller Adobe Color:
1.. Monokrom farveharmoni
2.. Komplementær farveharmoni
3.. Analog farveharmoni (farverne ligger tæt på hinanden på farvecirklen)
4.. Kontrast farveharmoni (hvor farverne ligger langt fra hinanden på farvecirklen, eksempelvis triadisk)
Farvesymbolik:
5. Overvej betydningerne i forhold til to af logoerne, I har fundet.
6. Find kilder der beskriver symbolikken på farverne i logoet.
7. Hvordan passer symbolikken sammen med det organisationen gerne vil fortælle om sig selv - altså hvad de bruger logoet til at udtrykke om organisationen?
8. Vurdér: Giver farveharmonien og symbolikken i farverne samlet set en tydelig, interessant forståelse af, hvad organisationen går ud på. Altså KUN farverne, ikke formerne i logoet.
Gem jeres lille produkt og redegørelse om farver på jeres studiewebsite.
Laswells model
En af de første mere betydningsfulde kommunikationsteoretikere er Harold D. Lasswell der i 1948 fremstillede kommunikationsprocessen som en analyse af:
Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal, og med hvilken effekt.
Ved at analysere brugen af politisk propaganda under anden verdenskrig, og forsøge at måle dens effekt, kom Lasswell kort fortalt frem til at kommunikationen er i stand til at ændre menneskers holdning til aktuelle emner, når blot budskabet blev fortalt på den rigtige måde i det rigtige medie.
Han forestillede sig således modtagerne som en homogen masse der i stor udstrækning er passive og forsvarsløse. Denne måde at tænke kommunikation har fået tilnavnet kanylemodellen, da man kan bruge analogien at et budskab 'sprøjtes' direkte ind i hovedet på modtageren.
Idéen er, at hvis man koder budskabet godt - altså bruger de rigtige virkemidler og sørger for at målgruppen bliver eksponeret (ser/hører) for kommunikationsproduktet, så kan man forudsige effekten, altså målgruppens reaktion.
Øvelse: Analysér et kommunikationsprodukt fra Rådet for sikker trafik eller fra forsiden af Hillerød Posten. Analysemodellen kan bruges til trykte medier som reklamer eller plakater, hvor afsenderen tager initiativet til at nå ud til modtageren.
Hvem er afsender?
Hvad er budskabet?
Hvilken kanal brugeer afsenderen?
Hvem henvender afsenderen sig til?
Hvilken effekt ønsker afsenderen at opnå?
Også denne kommunikationsmodel passer til en-vejs-kommunikation, hvor der bruges et medie til at sende information til en modtager.
Støj er en betegnelse for det, der forhindrer budskabet i at nå frem til modtageren. Det kan være støj fra afsenderen, fra selve kommunikations-produktet eller støj i transmitteringen. Det kan være fysisk larm fra omgivelserne/ et dårligt videosignal / et forstyrrende design af kommunikationsproduktet / en negativ forståelse af afsenderen fra før.
Kodning (eller indkodning) er begrebet for hvordan afsenderen går fra sin kommunikationsidé til at give ideen et fysisk udtryk. Afsenderen starter med at ville noget - og vælger så fx at lave en et opslag på Facebook, der ser ud på en bestemt måde og bruger nogle bestemte ord.
Afkodningen er den proces, hvor modtageren har fundet opslaget - bruger sin evne til at læse det - forholder kommunikationen til det modtageren forstår i forvejen - og kommer frem til en forståelse af budskabet, her kaldet beskeden.
Udvid analysen af det kommunikationsprodukt, I allerede har analyseret en gang.
Vurdér følgende:
1. Hvad kan der være af støj i kommunikationssituationen?
2. I hvilken situation foregår afkodningen?
3. Hvilke kompetencer skal modtageren have for at afkodningen foregår helt som afsenderen vil have det?
4. Hvilken situation skal modtageren være i for at afsenderen opnår den ønskede effekt?
Vi tager fat i flere kommunikationsmodeller, når vi kommer ind i SO-forløbet, for der er andre kommunikationsmodeller, der passer bedre til at give en forståelse af det, der sker mellem mennesker, når de er på sociale medier.
Læs artiklen
Hvad bliver der sagt om Calibri og Times New Roman, og hvad er de vigtigste pointer?
Opgave:
1. Find fonte til Bennys Cykelbiks, Egypt Travel og Halal Slagter Ali og Byens Kunstmuseum.
2. Vælg den skrifttype, der passer bedst til dig, og skriv et navneskilt. Indsæt farvegrafik, der passer til dig også.
3. Sammenligne dine svar fra opgave 1 og 2 med din sidemakker. Diskuter ligheder og forskelle. Gem produkterne i din portfolio.
Typografi bruges i forskellige sammenhænge og vi bruger en form, der passer til sammenhængen.
Vi har kigget på displaytypografi, og brødtekst kender du. I brødtekst bruges skrifttyper beregnet på at læse lange tekster med - fx times new roman i størrelse 11. Ud over læsetypografi (brødtekst) og displaytypografi har vi en anden typografiform, konsultativ typografi.
- displaytypografi, en unik typografi beregnet til at skabe blikfang og fortælle noget om en sammenhæng ved at selve skrifttypen har en form med en symbolværdi. Der er vægt på æstetikken.
- brødteksten, læsetypografi beregnet til lange tekster. For at det skal være til at holde ud at læse fonten i lange tekster, er skrifttypen relativt neutral, og vi bruger enten en antikva eller grotesk type. Der lægges vægt på både funktion og æstetik.
- konsultativ typografi, til tekster hvor læseren skal slå noget op. Det kan være i en manual eller man skal finde kontaktoplysninger. Der er vægt på at teksten lever op til modtagerens krav og derfor er der vægt på funktionen - at teksten skal være let at finde rundt i. Ofte er konsultativ skrift sat med en en lille størrelse, men sat op overskueligt.
Lav en analyse af typografien på pladecoveret fra Gnags. Hvilke typer af typografi er der brugt? (grotesk/antikva/display/brødtekst/konsultativ) Og hvorfor i de farver?
Loven om nærhed
Loven om lighed
Loven om lukkethed
Loven om forbundethed
Loven om figur og baggrund
Loven om symmetri
Opgaver til definition af gestaltlovene og til analyse af, hvordan lovene bruges til at holde styr på informationen i en tryksag.
Analyser:
Pulsen Gymnasiums hjemmeside
Sider fra tryksagen "RELEVANS", som underviser lægger op.