Kommunikationsmodeller

Støj er en betegnelse for det, der forhindrer budskabet i at nå frem til modtageren. Det kan være støj fra afsenderen, fra selve kommunikations-produktet eller støj i transmitteringen. Det kan være fysisk larm fra omgivelserne/ et dårligt videosignal / et forstyrrende design af kommunikationsproduktet / en negativ forståelse af afsenderen fra før.

Kodning (eller indkodning) er begrebet for hvordan afsenderen går fra sin kommunikationsidé til at give ideen et fysisk udtryk. Afsenderen starter med at ville noget - og vælger så fx at lave en et opslag på Facebook, der ser ud på en bestemt måde og bruger nogle bestemte ord.
Afkodningen er den proces, hvor modtageren har fundet opslaget - bruger sin evne til at læse det - forholder kommunikationen til det modtageren forstår i forvejen - og kommer frem til en forståelse af budskabet, her kaldet beskeden. 

LEAP modellen

Lånt fra Systime-bogen Kommunikation og IT C.:
Modellen er udviklet til at beskrive og analysere kommunikation i sociale medier.
Det gælder om at 1. lytte til, hvad modtagergruppen vil have, 2. involvere dem,3. få modtagere til at gøre noget/ændre holdning, 4. få modtagere til at blive aktive i kommunikationen og dele indhold og budskab, så informationen kommer videre.  

Modtagerne er ikke længere passive.. nu er de aktive og kan spille en aktiv rolle i kommunikationsprocessen!

• Listen (lyt - afspejl det, der allerede foregår)

• Engagement (involvering)

• Action (mulighed for køb eller videre læsning)

• Pass it on (del).

Listen: Start med at undersøge, hvad der tales om på sociale medier og undersøg afsenderens "tone of voice": Hvordan formidler afsenderen normalt sine budskaber? Hvilke memes eller musiknumre er oppe i tiden, og er der en trend, du kunne bruge i kommunikationen? Listen handler om at lytte til modtagerne og få et overblik over det generelle mediebillede, inden du selv kaster information ud på nettet. Det er derfor også værd at undersøge – og lytte til – de kommentarer, brugerne har til den kommunikation, der allerede er lagt ud. Er der noget, du skal tage højde for?

Engagement: Få interaktion på siden, skab klik, reaktioner og kommentarer, som giver liv og aktivitet og som involverer brugerne – måske på en måde, så brugerne opnår et internt fællesskab. Den typiske metode er at skrive et retorisk spørgsmål, som brugerne kan svare på, og nogle gange er det koblet med en konkurrence. Det handler også om at få modtagerens følelser i spil, for jo mere følelsesmæssig appel, desto mere interaktion, hvilket også understøttes af algoritmerne på sociale medier, som vil fremhæve de opslag, som flest brugere er engagerede i. På internettet gælder det, at trafik skaber mere trafik.

Action: Få brugerne til at handle aktivt på din kommunikation, så de klikker, køber eller læser mere om dine produkter eller budskaber. Action i LEAP-modellen svarer derfor til Action i AIDA-modellen.

Pass it on: Kan du skabe en kommunikation, som andre har lyst til at bringe videre? Og hvad skal der til, for at brugere gider dele dit budskab. Humor? Patos? Konkurrence? Her gælder det om at kende målgruppen og vide, hvilke strenge der skal spilles på. Ultimativt går du viralt og opnår høj popularitet og massiv spredning på nettet. Dette er dog meget vanskeligt at opnå, da brugernes adfærd er svær at styre, og de kritiske brugere er skeptiske over for at dele budskaber. 

• Jeres gruppe har valgt et eller flere problemer til jeres præsentation. 

• Snak i gruppen: Er det en del af problemet, at brugerne er involveret i at dele  og sprede information og indhold fra centrale opinionsledere?

https://computerspil.systime.dk/?id=174
Her ser vi på kommunikationsmodellen for Kypertekst, der minder rigtig meget om den model for webkommunikation, vi har set på før.

Preben Sepstrups model over informationsprocessen - og de processer, hvor det kan gå galt sådan at der ikke opnås en ønsket effekt..
I hver fase kan processen gå galt..
- der opnås ikke eksponering, hvor modtageren møder kommunikationen (Eksponering betyder at 'blive udsat for' - altså at se, høre noget)
- modtageren bliver eksponeret men bliver aldrig opmærksom på kommunikationsproduktet
- modtageren finder aldrig ud af, hvad kommunikationsproduktet går ud på
- modtageren forstår ikke budskabet (eller er uenig)
- modtageren glemmer budskabet
- modtageren har modstand mod budskabet, der gør at hun ikke vælger at lytte til budskabet og følge op på det.

Gallup Kompas segmenteringsmodel https://kantargallup.dk/gallupkompas

Et segmenteringsværktøj, der - på baggrund af værdi- og holdningsspørgsmål - giver en nuanceret indsigt i forbrugernes holdninger, værdier og livsstil. Gallup Kompas er løsningen, hvis ønsket er en lettilgængelig og præcis profil af forbrugere, medier og brands, der ikke kun begrænser sig til demografiske målgrupper.

Gallup Kompas bruges i en lang række undersøgelser heriblandt Index Danmark/Gallup, Seer-målingen og Gallup Radio Index.

Den grundlæggende statistiske konstruktion er factor-analysen. Baseret på denne analyse er der etableret to hoveddimensioner som svarpersonerne scorer points i:

• Fra Moderne til Traditionel

• Fra Individ til Fællesskab

Resultatet af disse scorer placerer respondenten i et af modellens forud fastlagte ni segmenter, hvor f.eks. personer med en høj individorienteret score og en neutral score i dimensionen Moderne - Traditionel tilhører segmentet Individorienterede.

Du kan læse kort om segmenterne her - eller fyldige beskrivelser via linket over denne tekst:

De Moderne
I det moderne segment finder man i stor udstrækning den yngre del af befolkningen, der er i færd med at opbygge en karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet.
Den moderne dansker er i overvejende grad under fyrre år med en lille overvægt af mænd og ofte bosiddende i hovedstadsområdet, eller i nærheden af større byer.

De Moderne-individorienterede
I det moderne-individorienterede segment finder man de unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en kort eller lang akademisk uddannelse, der har banet vejen for deres succes. De netværker gerne via LinkedIn og er også flittige brugere af Twitter og Snapchat.

De Individorienterede
De individorienterede skal hovedsageligt findes vest for Storebælt, i sær¬de¬les¬hed i Jylland. Personerne i dette segment har en relativt bred aldersmæssig fordeling, dog med en vis overrepræsentation blandt den yngre del af befolkningen under 40 år samt blandt mænd.

Personerne i det individorienterede segment udviser ikke den store interesse for de samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål og synes, at Danmark skal holde orden i eget hus, før man skal yde hjælp til andre lande. De ønsker at holde sig til det nære og nærværende og koncentrerer sig i høj grad om deres egen tilværelse og succes.

De Traditionelle-individorienterede
I det traditionelle-individorienterede segment er det nøgleord som fædrelandskærlighed, teknologi-skepsis samt gør-det-selv, der i stor udstrækning kan danne rammen for dette befolkningsudsnits udseende. Her finder man den ældre generation, der nyder sin pensionisttilværelse og ikke ønsker, at dagligdagen skal bryde med traditionelle danske rammer og værdier. Personerne i dette segment har typisk lavere indkomster og ofte ingen eller en kort uddannelse bag sig. De har overvejende til huse i provinskommunerne – især vest for Storebælt, hvor mindre byer, landejendomme eller gårde ofte er den foretrukne boligform.

De Traditionelle
I det traditionelle segment finder man i stor udstrækning den ældre del af befolkningen. Personerne i dette segment har ydet sit til det danske samfund og nyder i stor udstrækning godt af det danske velfærdssamfunds goder. Det traditionelle segment, kan man hovedsageligt finde i provinskommuner både øst og vest for Storebælt. En relativ stor del af personerne i det traditionelle segment er ude af erhverv, men blandt dem der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, findes mange funktionærer og arbejdere – især ufaglærte. Størsteparten har en husstandsindkomst under 600.000 kroner om året og en personlig indkomst under 400.000 kroner om året.

De Traditionelle-fællesskabsorienterede
Det traditionelle-fællesskabsorienterede segment repræsenterer et befolkningsudsnit, som lægger stor vægt på ernæring og sundhed samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af personer i alderen 50 og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. De traditionelle-fællesskabsorienterede har allerede forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet, og de har nået et stadium i deres liv, hvor de vil sætte sig selv i centrum og nyde deres velfortjente otium.

De Fællesskabsorienterede
I det fællesskabsorienterede segment er det nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed der i overvejende grad kendetegner dette segments personer. Man finder mange fællesskabsorienterede øst for Storebælt, og de er især overrepræsenteret i hovedstadsregionen, specielt København og Frederiksberg. Personerne i det fællesskabsorienterede segment skal i stor udstrækning findes i aldersgruppen 40 og 69 år, og især kvinder er stærkt repræsenteret her.

De Moderne-fællesskabsorienterede
I det moderne-fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af langt de fleste kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund.