En tekst kan krypteres ved at lave et nyt alfabet, så hvert bogstav svarer til et nyt bogstav.  Der findes forskellige strategier til at "bytte bogstaver", men det mest simple er Cæsar, hvor hele alfabetet forskydes. Har du afkodet et bogstav, har du derfor afkodet hele alfabetet.

Kryptering med denne type alfabeter kaldes for monoalfabetisk, fordi der laves ét nyt alfabet, et kryptoalfabet.

Beskeden til højre er krypteret med Cæsar. Find kryptoalfabetet.

Noter på tavlen i klassen, hvordan den krypterede tekst kan gøres sværere at dekryptere.

Hvordan går kodeknækkeriet, når Cæsarmetoden udskiftes med et tilfældigt alfabet?

Prøv igen at knække koden!

Brugen af polyalfabeter kræver, at du anvender et nyt alfabet for hvert bogstav i din besked. Problemet med denne metode er imidlertid, at du også skal fremstille en meget stor kodebog, med informationer om hvert eneste alfabet du anvender. Det tager også lang tid for modtageren at dekryptere din besked - og de skal også have kodebogen. Under krige sendes tusindvis af meddelelser hver dag, hvor hver meddelse måske indeholder op mod 300 bogstaver.  Dvs. at der skal laves 300 alfabeter som modtageren skal have information om. Det er ikke et smart system. Derfor forsøgte man efter 1. verdenskrig at mekanisere krypteringen. Den tyske elektroingeniør, Athur Scherbius opfandt den elektro-mekaniske maskine med navnet Enigma tilbage i 1918. Oprindeligt var maskinen ikke tiltænkt brug under krigsførsel, men derimod til at sikre information og transaktioner i forretningsverdenen, fx i banker. Under 2. verdenskrig blev Enigma afgørende for tyskernes krigsførelse. De kunne uhindret sende krypterede beskeder på radiosignaler, som de engelske kryptografer stod magtesløse overfor. Hver dag indstillede tyskerne maskinen på ny, og kryptograferne måtte starte forfra med at gennemskue kryptoalfabetet.