AB JOLES PELLES FABRIKER
1945 - 1955

Joles LYX anno 1954

AB JOLES PELLES FABRIKER
Dragspelsavdelningen
Sundvägen 32
Särna
Sverige

Telefoner Särna:
Chefen.............................110
Sågen ................................22
Dragspelsfabriken............82

Postgirokonto..........38 79 79

Telegramadress.... Jolespelle
________________________

Joles Pelles Harmonikafabrik eksisterede fra 1945 - 1955

Start af Fabrikken i Särna: September 1945
Fabrikken i Särna lukket: Maj 1955

Start af Fabrikken i Korsnäs: Foråret 1948
Fabrikken i Korsnäs lukket: Efteråret 1950

Antal ansatte:
Ca. 30 personer i Särna.
Fabrikken fremstillede både knap & pianoharmonikaer.
Da de havde den største fabrikation af harmonikaer i 1949 var der ca. 100 ansatte.

SLOGANS PRODUKTNAVNE & FABRIKATIONSNUMRE

Joles -Det Svenska Dragspelet i Toppklass- ogMästarens Favoritspel - Amatörens Önskespel- Heter Joles

Joles Star - Joles MenuettJoles Pianett - Joles DuettJoles Swing, - Joles Serenad
Joles Standard - Joles ArtistJoles Lyx - Joles Suveränog Joles Suverän Lyx.

Alle harmonikaer havde et nr.
F.eks. harmonika nummer: 3314 hvor 33 er serienummer og 14 er instrument nummer. Det højeste kendte serienummer er 34. Da Produktionen var størst i 1949 var hver serie på 250 instrumenter.

Konkurrencen:
Joles Pelle var den anden største producent af harmonikaer på dette tidspunkt skønt der fandtes mange andre der producerede harmonikaer, heriblandt AB Hagströms Fabriker i Älvdalen som den absolut største.

Efter Harmonikaens salgsnedgange overgik Hagström til guitar fremstilling med stor succes.

Harmonika producenter i Dalarna:
Ud over Joles Pelle og Hagström fandtes også Carl Johan Malmling i Hedemora, 1862 - 1947. Lumshedens Instrumentfabrik, Åshammer. Älvdalens Instrument- verkstad, Accordion King i Gåsvarv. Beronius & Co. Næset. Gunnar Orres Dragspelfabrik i Rot, Tage Larsson, Rot, fremstillede Larona & Sverigesspelet som blev fremstillet af Joles Pelle instrument dele.

Kongelig Hofleverandør:

15. december 1949 blev; Aktiebolaget Joles Pelles Fabriker, Särna V/Verkst. Direktør Joles Pelle Olsson Kongelig Hofleverandør. Udnævnt af Kong Gustav den 5.

Harmonika konkurrencer:
I 1946 arrancerede Joles Pelle for første gang harmonika konkurrence i Röda Kvarn (biograf) i Särna.

Harmonikaskole:
Holger Larsson fremstillede i 1950: Joles Pelles Dragspelsskola för nybörjare.

Der har været mange harmonikaspillere gennem tiden, men for os danskere var Carl Jularbo nok en af de mest kendte. Man må antage at det var Hagströms store salgsfremgang indenfor harmonika fremstilling der satte noget igang hos Joles Pelle Olsson.

Joles Pelles Dragspelsfabrik startede

i et gammelt snedkeri på Sundvägen i Särna i 1945, senere kom Fabrikken i Korsnäs til og meget af personalet rekruteredes fra Hagström i Älvdalen, heribland f.eks.:

Evert Lindstrøm:

Som var manden bag Joles design - Bertil Lindgren: Formand for diskant afdelingen

Arne Hedén: Formand for basmontering - Arthur Jansson: Formand for celluloidafdelingen.

Alle de nævnte personer kom fra Hagströms Fabrik i Älvdalen.

To af Joles Pelles sønner: Alrik Olsson, blev fabrikschef og Kurt Joles, blev lagerchef.

Endvidere:
M. Moberg, kontorchef - Sam Björkman, Salgschef - Tage Henriksson, Værkfører

Sidenhen blev Richard Norup Christiansen fra Danmark værkfører på fabrikken.

Økonomien:
Joles Pelle blev en stor forretningsmand og fabriksejer efter han tidligere havde været bygmester i Stockholm, haft Hyrkuskverk (Kapervognsselskab) i Falun og efter en afstikker til Amerika startede han i 1940'erne en Tjærefabrik i Särna. Den nedbrændte desværre den 17. september 1947. I 40'erne købte han også Hotel Gästis i Särna.

Økonomien til alle hans forretninger kom fra "skoven" på baggrund af de store skovarealer han ejede.

Joles Pelle
havde mange jern i ilden og kaldtes ofte for "Särnakongen" - På et tidspunkt havde han 300 personer på lønningslisten.

Når man her i 2018 ser tilbage så ved vi,
at mange Särna boer, både kvinder og mænd, som nu enten er døde eller langt oppe i årene, havde deres første eller daglige arbejde på fabrikken sammen med mange andre, heriblandt -"indvandrer" - et ord man sikkert ikke kendte på dette tidspunkt, idet der på fabrikken var ansatte fra bl.a. Rusland, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig og Danmark.